MedWatch
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hemmelig kandidat bliver ny direktør for Rigshospitalet

Region Hovedstaden har fundet den person, der skal være direktør for det fusionerede Rigshospitalet og Glostrup Hospital efter årsskiftet.

Foto: Sofia Busk

Ifølge Dagens Medicin har Region Hovedstadens ansættelsesudvalg fundet frem til en ekstern kandidat med “erfaring fra ledelse i sundhedsvæsenet på både hospitals- og regionsniveau – hovedsageligt i Jylland.”

Nuværende direktør for Gentofte Hospital Eva Zeuthen afslørede selv på Twitter i går, at hun var kandidat til den nye direktørpost, men måtte se sig slået på målstregen af den indtil videre hemmelige kandidat.

Hun fortalte samtidig, at hun ikke har søgt stillingen som direktør for det nye Gentofte og Herlev Hospital, der også slås sammen ved årsskiftet. På Twitter skriver hun, at hun holder mulighederne åbne, men at hun vil fortsætte i samme spor med “patienter og ledelse”.

I går skrev MedWatch, at Torben Stentoft, Rigshospitalets nuværende direktør, ikke havde søgt stillingen som direktør for fusionshospitalet – på trods af, at han tidligere har meldt ud, at han var en sikker kandidat.

Direktør for Glostrup Hospital Klaus Lunding har ingen kommentarer til, om han har søgt stillingen.

De nye direktører til de to fusionshospitaler skal endelig godkendes på et møde i Region Hovedstaden den 11. november.

 Rigshospitalets direktør opgiver kampen om ny direktørstilling

 Hospitalsdirektør: Ledelsesusikkerhed giver vakuum

 Rigshospitalets direktør søger sin egen stilling 

Denne artikel er leveret af
Læs også
Top job