FinansWatch
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nordjysk bankfusion stoppet

I en fondsbørsmeddelelse skriver Nørresundby og Nordjyske, at de har lagt fusionsplanerne i skuffen.

Spar Nord ejer 55 pct. af aktierne i Nørresundby Bank, og det trækker ud med en afklaring af, om Spar Nord vil acceptere fusionen mellem Nøresundby Bank og Nordjyske Bank. Pr-foto: Nørresundby Bank

Det blev en forlovelse af den ganske korte slags. Under en måned holdt de sammen, så besluttede Nordjyske Bank at trække sig fra fusionen med Nørresundby Bank.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse fra begge institutter.

"Nordjyske Banks bestyrelse har besluttet indtil videre at standse fusionsforhandlingerne med Nørresundby Bank. Standsningen sker på et tidspunkt, hvor due diligence ikke er færdiggjort og bytteforhold ikke er færdigforhandlet. Standsningen er begrundet i, at Nørresundby Bank endnu ikke har fundet en afklaring af forholdet til Nørresundby Banks hovedaktionær, Spar Nord Bank. Det ser ud til, at afklaringen trækker ud og af hensyn til Nordjyske Banks aktionærer, kunder og ansatte, finder Nordjyske Banks bestyrelse, at fusionsforhandlingerne må standses, indtil en afklaring foreligger. Når Nørresundby Bank har fundet en afklaring i forhold til Spar Nord Bank, er Nordjyske Bank parat til at genoptage forhandlingerne," skriver Frederikshavn-banken i en meddelelse.

Denne artikel er leveret af
Læs også
Top job