FinansWatch
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

OW Bunker insidere tjente op til 88,1 mio. kr. ved børsnotering

I forbindelse med OW Bunkers børsnotering fik bestyrelsen, direktionen og ledende medarbejdere ret til at sælge aktier for op til 88,1 mio. kr., eller 22 mio. kr. mere end selskabet selv fik i kassen ved børsnoteringen. Her er listen over, hvem der tjente hvor meget.

Pr-foto: OW Bunker

I forbindelse med OW Bunkers børsnotering i slutningen af marts var der feststemning i bunkerselskabets hovedkvarter i Nørresundby.

Børsnoteringen betød nemlig også en meget kontant gevinst for bestyrelsesmedlemmerne, direktionen og en række ledende medarbejdere. De  fik nemlig tilsammen mulighed for at sælge op til 607.874 aktier til 145 kr. stykket, da OW Bunker gik på børsen. Dermed kunne de putte op til 88.252.730 kr. i lommen, før skat.

Til sammenligning fik OW Bunker et nettoprovenu på 66 mio. kr. i kassen ved børsnoteringen.

31 mio. kr. til adm. direktør

Den klart største gevinst kunne adm. direktør Jim Pedersen indkassere. Han fik ret til i forbindelse med børsnoteringen at sælge op til 213.865 aktier til en værdi af godt 31 mio. kr.

Den daværende økonomidirektør, Morten Skou, fik ret til at sælge 62.638 aktier til en værdi af knap 9,1 mio. kr. Han fratrådte i øvrigt sin stilling allerede den 3. oktober, altså kun godt et halvt år efter børsnoteringen, og blev afløst af Kent Larsen. Morten Skou fortsatte i øvrigt i en ny stilling som Head of Strategic Development.

Endnu mere lukrativ var børsnoteringen dog for den 46-årige revisoruddannede Jane Dahl Christensen, der i aftes eller i nat blev fyret med øjeblikkelig virkning som følge af kæmpetabene i OW Bunker. Hun kunne et par dage efter børsnoteringen sætte op til 9,4 mio. kr. ind på kontoen. En anden nøglemedarbejder, Götz Lehsten, kunne indkassere op til 6,3 mio. kr.

På papiret har alle dem, der solgte aktier ved børsnoteringen, tabt mere nu, hvor OW Bunkers aktier sandsynligvis vil være tæt på nul kr. værd. Men gevinsten fra aktiesalgene ved børsnoteringen kan sættes ind på bankbogen, mens tabene på de resterende aktiebeholdninger skal ses i forhold til, hvad de enkelte aktionærer i sin tid gav for aktierne. Og det er formentlig betydeligt mindre end børskursen inden suspenderingen.

Også milliongevinster til bestyrelsen

Bestyrelsesformanden, Niels Henrik Jensen, kunne ved børsnoteringen sælge aktier for op til 2,9 mio. kr., mens bestyrelsesmedlemmerne Kurt Larsen og Tom Behrens-Sørensen hver kunne hente op til knap 2 mio. kr. og Jakob Brogaard kunne hente op til godt 1,1 mio. kr. Kun bestyrelsens næstformand og Petter Samlin, der begge repræsenterede den sælgende aktionær, kapitalfonden Altor, tjente ikke penge ved salg af aktier ved børsnoteringen.

Ud over OW Bunkers ledelse og bestyrelse samt Altor var der også en række små aktionærer i OW Bunker. Heraf kunne 24 af dem tilsammen tjene op til 24,4 mio. kr. på at sælge aktier.

Kapitalfonden bag OW-Bunker: Vi er lige så chokerede

Storinvestor i OW Bunker: Jeg tror aldrig, jeg har set noget lignende

Banker lukker aktieanalyse af OW

Nasdaq OMX: OW Bunker-sag er tillidsbrud for investorerne

Her er bankerne, der har op til 6 mia. kr. i klemme i OW Bunker

Pludselig bankede det på døren hos OW...

Emissionsbank bag OW Bunker: Ingen kommentarer

Medie: Udenlandske banker trak stikket i OW Bunker

OW Bunker er kollapset 

Denne artikel er leveret af
Læs også
Top job