FødevareWatch
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Arla kræver 400 mio i erstatning fra finsk rival

Den store danske mejerikoncern vil have kæmpeerstatning fra konkurrenten Valio, efter at den finske koncern har fået stor konkurrencebøde for at udnytte sin dominerende position i hjemlandet-

Foto: Carsten Andreasen

Arlas store konkurrent fra Finland, Valio, blev for et par måneder siden idømt en bødestraf på 520 mio. kr. for at have forbrudt sig mod den finske konkurrencelovgivning og udnyttet sin dominerende position på hjemmemarkedet.

Det får ifølge Børsen nu Arla, som normalt sidder på omkring 25 pct. af det finske marked, til at gå efter at få tabene erstattet.

"Det handler først og fremmest om salg af friske mælkeprodukter tilbage i 2010-12, og vi fremsætter vores krav om kompensation nu for at undgå en forældelse," siger Arlas finske direktør, Reijo Kiskola til avisen.

Det samlede krav fra Arla er på 58 mio. euro svarende til 430 mio. kr. Sagen kan ifølge direktøren trække ud i flere, fordi Valio har anket den dom, som mejerikoncernen tidligere er blevet idømt fra konkurrencemyndighederne.

Russiske varer forsøgt solgt i Finland

Ligesom en del andre fødevarekoncerner er Arla ramt af det russiske importforbud, og derfor har mejerkoncernen tidligere på efteråret forsøgt at afsætte nogle af de russiske varer i blandt andet Finland - nøjagtig som den finske rival Valio også valgte at gøre.

Men de finske fødevaresikkerhedsmyndigheder, Evira, skød hurtigt de danske planer ned. Det skrev blandt andet det finske medie YLE i oktober.

Valio har fået lov til at genpakke og sælge de russiske produkter i Finland til stærkt nedsatte priser, men Evira vil ikke give Arla den samme tilladelse. Det skyldes, at Valio har produceret produkterne i Finland, mens Arlas produkter er produceret udenfor landets grænser.

”Vi ville gerne have introduceret vores såkaldte Putin-osteprodukter (i Finland, red.), men det blev ikke tilladt,” sagde Reijko Kiskola i den forbindelse til YLE.

Mælkemarkedet bliver ”kun endnu værre”

Rusland slår ned på Arla-rival

Presset Arla-rival udnævner ny topchef

Denne artikel er leveret af
Læs også
Top job