Netto dumper grøntsagstest

I otte ud af ni stikprøver foretaget i Nettos frugt- og grøntafdelinger af Søndagsavisen blev der fundet dårlige madvarer, og dermed lander discountkæden nederst blandt ni undersøgte kæder.

Ved at undersøge, hvor meget muggen frugt og grønt man kunne finde i løbet af fem minutter, har Søndagsavisen gennemgået og vurderet frugt- og grøntafdelingerne i ni supermarkeds- og discountkæder, og Netto ender på en klar sidsteplads.

Det skriver Søndagsavisen.

I otte ud af ni stikprøver blev der fundet madvarer i Nettos frugt- og grøntafdelinger, og det mener Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvitved Grand, kan gøres bedre.

"Der kan vi forbedre os. Det arbejder vi allerede med, og derfor får vi også leveret frisk frugt og grønt syv dage om ugen. Det er heller ikke noget, der bliver værre ifølge vores egne undersøgelser, tværtimod," siger han til avisen.

Kvickly og Rema 1000 præmieret

I den anden ende af skalaen uddelte Landbrug & Fødevarer sammen med DLG Food og Dansk Gartneri i sidste måned Frugt- og Grøntprisen, til de bedste frugt- grøntafdelinger.

Rema1000 på Rosenørns Allé på Frederiksberg og Kvickly i Skive modtog priserne for henholdsvis bedste frugt- og grøntafdeling i discount og bedste frugt- og grøntafdeling i et super- eller hypermarked.

Om baggrunden for valget af de to, sagde juymedlem,Lærke Kirstine Lund:

"Når man træder ind i Kvickly i Skive kan man mærke menneskene bag. Det danske og de lokale avlere er meget synlige. Overalt er der historier om den frugt og grønt, som forbrugerne møder," og fortsatte:

"I Rema1000 starter fornemmelsen allerede ved indgangen. Fornemmelsen af, at her er en butik, der vil frugt og grønt. Det fortsætter ind i vindfanget, hvor øjet fanges af ikke bare et par æbler og lidt grønt, men en væg fyldt med sæsonaktuelle frugter og grønsager."

Netto klar med 2015-strategi

Her er detailhandlens bedste frugt- og grøntafdeling

Momsfri frugt skabte tocifret vækst

Læs også
Top job