Danish Crown udbetaler 1,2 mia til ejerne

Den danske slagterikoncern leverer et tilfredsstillende resultat i det netop aflagte regnskab, og situationen i Rusland sætter ikke de dybe spor. Restbetalingen til de mange ejere løber i år op i 1,2 mia. kr.

Danish Crown har netop aflagt regnskab og med en omsætning på 58 mia. kr., holder koncernen niveauet fra året før.

Resultatet af den primære drift lander på 1.995 mio. kr. og ligger marginalt under sidste års resultat på 2.018 mio. kr., skriver Danish Crown i en meddelelse.

Restbetalingen til andelsselskabets ejere bliver på i alt 1,218 mia. kr., og fordelingen hedder 90 øre/kg til slagtesvin, 80 øre/kg til søer og 140 øre/kg til kalve og kreaturer.

"Året har budt på meget store udfordringer i forbindelse med situationen i Rusland, og det påvirker især vores ejere. Som slagtesvineproducent gik man ind i det her år med forventninger om en fornuftig indtjening. Men situationen i Rusland har betydet et voldsomt fald i noteringen hen over året, og det påvirker i ekstrem grad økonomien ude på landet," udtaler formand for Danish Crowns bestyrelse Erik Bredholt og fortsætter: 

"Til trods for de store udfordringer, som Ruslands lukning for først svinekød og senere stort set alle europæiske fødevarer har givet Danish Crown, har vi evnet at fastholde indtjeningen i koncernen. Samtidig er det lykkedes at holde omkostningerne under kontrol, så derfor synes jeg, vi bør være tilfredse med resultatet."

Internationalt har et betragteligt fald i produktionen af svinekød i USA som følge af en dødelig virus blandt smågrisene rykket balancen på stort set samtlige markeder.

Regeringen vil give svinebønder krisestøtte

Her er verdens 10 største svineslagterier

Opkøb kostede kødgigant på bundlinjen i fjerde kvartal

Rusland forbyder import af færdigretter

Læs også
Top job