Esbjerg Havn skal renses i ti år

Havnen i Esbjerg skal oprenses for miljøet og havnens skyld. Det kommer til at tage ti år og koste 260 mio. kr. En god løsning, siger miljøminister Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Sandet i Esbjerg Havn er så forurenet, at det nu kræver en gennemgribende rensning af havnen. Den finansierer miljøministeriet, og rensningen skal begynde næste år.

Fyn tager kampen op med Esbjerg og Frederikshavn 

"Med aftalen slipper vi af med det forurenede sand på en miljømæssig sikker måde, og samtidig genanvender vi en stor del af sandet i stedet for at smide det på lossepladsen. Det er en god løsning for miljøet, men det er samtidig også til gavn for udvidelsen af Esbjerg Havn, der får nye arealer til at leje ud til virksomheder," siger miljøminister Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.

Det koster 260 mio. kr. at få havnen renset, og det vil tage ti år.

Hos Esbjerg Havn er man tilfredse med aftalen, der betyder, at havnen vil være helt ren i 2025.

Milliard-investeringer skal sikre danske havne 

"Vi er rigtig glade for, at der nu er kommet en løsning, der kan håndtere oprensningen af havnen. Det giver en sikkerhed for driften af Esbjerg Havn, og det er vigtigt for havnens virke og langsigtede udvikling," siger Ole Ingrisch, direktør i Esbjerg Havn Ole Ingrisch, i pressemeddelelsen.

Cowi har været konsulent på opgaven med at finde ud af, hvordan havnen skal renses.

MacArtney vil op på milliardomsætning i 2016 

Semco tredobler salget i Asien 

Her er Esbjerg Havns nye direktører 

Læs også
Top job