Platou solgt til Clarkson for tre milliarder kr

Verdens allerede største skibsmæglervirksomhed, britiske Clarkson, har købt norske Platou for små tre milliarder kroner. En mastodont med 1400 ansatte i 21 lande er skabt.

Verdens allerede største skibsmæglervirksomhed, britiske Clarkson, er blevet endnu større efter overtagelsen af norske Platou for små tre milliarder kroner eller 281 millioner britiske Pund.

Overtagelsen er endnu et eksempel inden for den seneste tid på den konsolidering, der sker inden for den internationale skibsmæglerbranche, hvor Braemar ACM er et andet fra i år, ligeledes i London.

Den nye gigant får i alt 1400 medarbejdere og hovedkontor i London og vil herudover være repræsenteret i 21 lande og alle de store shipping-hubs.

Sælgerne er især en række norske familier med Ragnar Horn i spidsen med 12 procent.

I sit tilbud til Platou skriver Clarkson, at det især er den norske mæglers gode relationer til skandinaviske kunder, der har været interessant, og som kan give en bedre global dækning.

De to virksomheder arbejder begge inden for skibs- og offshoremægling.

Clarkson er noteret på Fondsbørsen i London.

Ny mægler-fusion i støbeskeen

Clarksons vil overtage norske Platou 

Læs også
Top job