Sanktionerne mod Rusland rammer offshore-rederier

Samarbejdet mellem Exxonmobil og Rosneft i Karahavet er stillet i bero i 2015. Det rammer Viking Supply Ships, Siem Offshore og Rem Offshore, der alle har fået annulleret kontrakter på bore- og supplyskibe næste år.

De vestlige sanktioner mod Rusland får nu konkrete konsekvenser for flere rederier i offshorebranchen. Sanktionerne fik i oktober Exxonmobil til at trække sig fra et samarbejde med russiske Rosneft i Karahavet, et joint venture med navnet Karmorneftegaz SARL, som har eksisteret siden 2011.

Det betyder, at selskaberne nu annullerer flere kontrakter med rederier til offshoresektoren.

Som ShippingWatch kunne fortælle mandag formiddag, har Viking Supply Ships med kontor i København mistet kontrakter på tre af sine Anchor Handling Tug Supply skibe (AHTS), der løb fra maj næste år frem mod 2017. En kontrakt, selskabet ifølge Tradewinds havde med Karmorneftegaz SARL, men som Viking Supply Ships ikke ønskede at uddybe over for ShippingWatch.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

"Jeg kan ikke sige så meget andet end, at ordren er blevet trukket tilbage. Det betyder, at vi har skibe ledige, som vi vil prøve at få beskæftiget i Arktis," sagde Christian W. Berg, CEO for Viking Supply Ships.

Rederiet er imidlertid ikke det eneste, der rammes af annullerede kontrakter. Det samme gør Siem Offshore, oplyser det norske selskab på sin hjemmeside. Det drejer sig om to AHTS'ere og en PSV'ere. Ifølge Siem vil Karmorneftegaz SARl betale et gebyr for at afslutte kontrakterne for tidligt. Norske Rem Offshore er det tredje supply-rederi, der bliver ramt af olieselskabernes beslutning, skriver offshoreenergytoday.com. Her ophæves kontrakter med to PSV'ere. I alt har Karmorneftegaz SARL annulleret kontrakter på otte skibe.

Hvad annulleringen af de mange kontrakter betyder for den videre boring i Karahavet for Rosneft, er ikke til at sige. Men CEO Igor Sechin har tidligere sagt, at selskabet vil fortsætte sin operation i området med eller uden Exxonmobil.

Viking Supply Ships mister tre store kontrakter 

Boregigant kæmper for Rosneft-samarbejde 

Reuters: Nu rammer sanktioner energi-shipping 

10 idéer, der kan ændre Danmark
Få historierne om de iværksættere, der har potentialet til at redefinere dele af dansk erhvervsliv. Få magasinet her
BRANCHENYT
Læs også