Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Freden er sluttet, men krigene ikke forbi

Selv om det, at Microsoft og Google ikke længere vil slås mod hinandens patentrettigheder tyder på, at god kemi mellem topledere løser mange konflikter, vil patentadvokater og lobbyister næppe blive arbejdsløse fremover.

Ingen anden branche end it-verdenen har skabt flere dollar-milliardærer. Fire af de ti rigeste på Forresters liste har skabt deres formuer i den digitale verden: Microsofts Bill Gates, Amazons Jeff Bezos, Facebooks Mark Zuckerberg og Oracles Larry Ellisson. Lidt længere nede på en 12. og 13. plads er Googles stiftere Larry Page og Sergey Brin.

De store formuer har ikke afholdt it-giganterne fra at kæmpe mod hinanden med alle midler, eksempelvis ved at klage til konkurrencemyndigheder over konkurrenter eller ved at føre årelange patentretssager. Men måske er dette ved at være slut. Eller også afslører det bare nye, uventede venskaber.

Udviklingen begyndte i september sidste år, da Microsoft og Google besluttede at bilægge fem års indædte patentstridigheder. I forrige weekend annoncerede de to kæmper endda i it-mediet re/code, at de ville stoppe med at klage til konkurrencemyndigheder over hinanden.

»Vi vil fortsætte med konkurrere kraftigt om forretning og kunder,« udtalte Microsoft.

»Vores virksomheder konkurrerer kraftigt, men vi vil gøre dette gennem vores produkters fordele, ikke gennem retssager,« blev Google citeret for i re/code.

De store formuer har ikke afholdt it-giganterne fra at kæmpe mod hinanden med alle midler, eksempelvis ved at klage til konkurrencemyndigheder over konkurrenter eller ved at føre årelange patentretssager.

Per Palmkvist Knudsen, it-direktør i JP/Politikens Hus

At den nye forbrødring kommer få dage efter, at EU-kommissionen åbnede en ny konkurrenceretssag mod netop Google, er tankevækkende. Microsoft sagde, at der ingen sammenhæng var, men virksomheden har droppet sit medlemskab af netop de organisationer, som lobbyede mod Googles dominans.

Men er det tegn på dårlige tider for de mange advokater, der har tjent store summer på de mange retssager og intensive klagearbejde? Det kan der være gode grunde til, mener chefanalytiker Anders Elbak fra IDC. For der er ingen eksempler på patentdomme, som har haft en langvarig effekt på markedsandele, vurderer han. Lovgivningen og retterne arbejder altid langsommere end it-udviklingen.

Samtidig er Microsoft og Google kun på nogle områder direkte konkurrenter (cloud computing og søgning). På deres respektive hovedforretninger slås de slet ikke om de samme penge eller kunder. Google er grundlæggende en annoncefinansieret virksomhed, der også laver software, mens Microsoft lever af deres software og kun i meget begrænset omfang har en annonceindtægt.

Hvor lille effekt for markedsandele, den slags juridiske gorillakampe har, ses tydeligt på mobilområdet.

Per Palmkvist Knudsen, it-direktør i JP/Politikens Hus

Det er ikke det samme, som at patentslagsmålene mellem direkte konkurrenter er slut. Eksempelvis mellem Samsung og Apple. I den seneste mellemregning i de to virksomheders juridiske krig skal Samsung betale 548 millioner dollar. Sager, der på mange måder har været lukrative for Apple. Markedsføringsværdien ved, at Apple har fået overskrifter som »Apple udtaler, at Samsung har kopieret iPhonen,« har givet været stor, som Albert Galesso påpeger i Harward Business Review. Så stor, at patent-sagerne kunne være en del af virksomhedens marketing strategi, mener han.

Galessos forskning i historiske patentsager viser i øvrigt, at den slags normalt bliver løst gennem gensidige licensaftaler efter årelange retslige bataljer.

Hvor lille effekt for markedsandele, den slags juridiske gorillakampe har, ses tydeligt på mobilområdet: Det var Nokia, som i 2009 startede patentslagsmålene på mobilområdet, da de stævnede Apple for overtrædelse af ti af den daværende mobilkæmpes patenter. Som bekendt hjalp det ikke Nokia, der hurtigt efter mistede sin førerposition og position i det hele taget på det mobile område.

Alle de gode argumenter mod de juridiske sværdslag har dog endnu ikke stoppet kampene, heller ikke mellem andre indirekte kombattanter.

Som Oracles søgsmål mod Google, hvor virksomheden senest har gjort op, at den har haft et tab på 8,8 milliarder dollars i forbindelse med Googles mobilplatform Androids anvendelse af Oracles Java-system. En teknologi, som Oracle fik herredømmet over, da den opkøbte Sun Microsystems.

... hvis der er god kemi mellem topcheferne, hvad der er mellem Googles topchef Sundar Pinchai og Microsofts tilsvarende Satya Nadella, så finder de andre måder at løse konflikterne på.

Per Palmkvist Knudsen, it-direktør i JP/Politikens Hus

Den it-virksomhed, der har flest it-patenter, ligger heller ikke på den lade side – i sager, der mest af alt ligner en tiltrængt måde at rette op på skræntende resultater. Som da Twitter indvilgede i at betale 36 millioner dollar til IBM for at undgå en retssag om overtrædelse af 900 af IBMs patenter. Lige inden Twitters introduktion på Børsen.

Når IBM truer med patentvåbenet, bluffer de ikke. I marts startede de eksempelvis en patentretssag mod tilbudssitet Groupon, fordi virksomeden ikke »kunne komme i en meningsfuld diskussion om en licensaftale, der kan afslutte krænkelsen af IBM's patenter,« som en IBM-talsmand udtalte til Reuters. For et år siden startede IBM en tilsvarende sag mod rejsesitet Priceline.

Derfor bliver patentadvokaterne og lobbyister lønnet af it-virksomheder ikke arbejdsløse lige foreløbig.

Men den opsigtsvækkende forbrødring mellem Microsoft og Google tyder på, at hvis der er god kemi mellem topcheferne, hvad der er mellem Googles topchef Sundar Pinchai og Microsofts tilsvarende Satya Nadella, så finder de andre måder at løse konflikterne på.

Læs også