Serier

Nykredit erkender: Vores medlemsdemokrati virkede som en labyrint med mange blinde gyder

Slut med at give bestyrelsens kandidater en fortrinsstilling, at stille barrierer op for nogle kunder og at bornholmere skal rejse til Roskilde en hverdagsaften for at stemme. Hans Bang-Hansen erkender, at Nykredit har begået fejl, men rydder nu op.

Nykredits bidragsballade
Bestyrelsesmedlem Hans Bang-Hansen kommer Nykredits kritikere i møde, men giver sig dog ikke i forhold til at tillade digitale afstemninger til repræsentantskabet. Foto: Benjamin Nørskov.

»Den der bornholmerhistorie var ikke god«, konstaterer Hans Bang-Hansen, som det seneste halve år har stået i spidsen for en arbejdsgruppe i Nykredit med en bunden opgave: Støv medlemsdemokratiet i landets største realkreditselskab af, så det bliver et demokrati for alle medlemmer.

Med bornholmerhistorien henviser han til en artikel, som Finans bragte, da der var valg til Nykredits repræsentantskab på Sjælland og øerne tidligere i år. Valget skulle foregå en hverdagsaften i Roskilde, og det var en forudsætning for at stemme, at man mødte op rent fysisk. Ikke just optimale betingelser for en familie fra Rønne, Nexø eller Gudhjem, og mange bornholmere kunne med rette spørge, om demokratiet i Nykredit reelt også omfattede dem...

Læs også
Top job