Fremtidens solceller kan rulles på taget
Måske bliver de så billige, at der ikke er behov for statsstøtte.
Fremtidens solceller vil som en folie kunne rulles på taget, uden at man skal bekymre sig om, hvorvidt tagkonstruktionen kan bære.
De nye solceller fremstillet af organiske materialer bliver nemlig papirstynde og bøjelige, de vil ikke være synlige som store og skinnende flader, og så vil de i øvrigt blive meget billigere for boligejerne.
Måske så billige, at staten ikke vil have behov for at skulle støtte etableringen af solcelleanlæg.
På forskningsstadiet
De mange tusinde danskere, der de seneste år har investeret i solcelleanlæg, skal dog ikke ærgre sig.
Det handler om at finde et balancepunkt mellem solcellernes effektivitet, deres holdbarhed og produktionsomkostningerne.
De nye solceller skal først udvikles, så effektivitet og levetid passer til investeringen, og så skal de masseproduceres.
De organiske solceller baseret på kulstofmateriale er stadig på forskningsstadiet. Det betyder, at der i laboratorier arbejdes med solceller, hvis størrelse måles i millimeter og centimeter. Der er altså et stykke vej til meterbrede ruller i lange baner.
Selv skyder forskerne forsigtigt på, at solcellerne måske kan være en realitet om 5-10 år.
EU-millioner til projekt
En af dem er Morten Madsen, der er adjunkt på NanoSyd, Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet i Sønderborg. Her står Morten Madsen i spidsen for instituttets forskning i organiske solceller.
Instituttet er blevet udpeget til at stå i spidsen for et europæiske forskningsnetværk, der skal udvikle nye organiske energiteknologier, heriblandt fremtidens solceller. Til det formål har EU bevilget 29 mio. kr. til projektet, som officielt tager sin begyndelse 1. september.
Projektet løber over fire år, og blandt de øvrige parter er fire universiteter i Spanien, Italien, Frankrig og Østrig, et spansk forskningsinstitut, den danske virksomhed Danfoss og den tyske virksomhed Novaled, der bl.a. har organiske lysdioder som et af sine specialer.
En væsentlig del af netværket er oprettelsen af 14 nye ph.d.-projekter med specielt sammensatte forsknings-, uddannelses-, og træningsaktiviteter, der skal ske i tæt samarbejde med industrien.
Solceller af kulstof
Ifølge Energinet skulle der i Danmark være godt 83.000 solcelleanlæg. De eksisterende anlæg er baseret på grundstoffet silicium, der typisk udvindes af sand. Det er en dyr og energikrævende proces, mens de organiske solceller baseret på kulstof vil være meget billigere at producere.
Desuden vil de folietynde solceller som en film kunne rulles ud på tagene, de vil kunne fremstilles i samme farve som taget, eller de kan være en integreret del af husets vinduer.
Solcellerne vil nemlig være i stand til at lade halvdelen af sollyset passere ind i huset, mens den anden halvdel udnyttes til produktion af elektricitet.
Tyndere og billigere solceller
"De nye solceller vil give nye muligheder. Der vil være en prisfordel, de absorberer lyset bedre, og cellerne er tynde og billige. Det vil være mindre ressourcekrævende at producere de organiske solceller," forklarer Morten Madsen.
Til gengæld er han mere forsigtig med at udtale sig om, hvornår de nye solceller vil være en realitet.
"I øjeblikket arbejder vi i laboratoriet med solceller, der måles i millimeter og centimeter, men der arbejdes også på at fremstille dem i lidt større skala. Virksomhederne er i gang, men udfordringerne ligger i effektiviteten og især i levetiden. Det handler om, hvornår cellerne vil være billige nok til en masseproduktion," fortæller Morten Madsen.
Et balancepunkt
Han skyder forsigtigt på, at de nye solceller måske vil være en realitet om 5-10 år. Lige så forsigtig er han med at antyde, hvor billige de vil blive i forhold til dagens solceller.
"Det handler om at finde et balancepunkt mellem solcellernes effektivitet, deres holdbarhed og produktionsomkostningerne. Det er det, der bestemmer den endelige pris for forbrugerne," forklarer Morten Madsen.
Dagens siliciumbaserede solceller har en forventet levetid på omkring 25 år, mens de nye folietynde solceller vil have en kortere levetid. Desuden omdanner de mindre sollys til elektricitet. Ifølge Morten Madsen omdanner silicium-solceller cirka 20 pct. sollys til elektricitet.
Farvel til statsstøtte?
"På fem år er effektiviteten af de folietynde og laboratoriefremstillede solceller steget fra 6 til 12 pct, og den vil stige yderligere. Hvis man kan fremstille cellerne i større skala og samtidig forbedre levetiden, kan det måske betale sig at købe de tynde solceller," siger Morten Madsen.
"Hvis vi kan udvikle en metode, der gør det billigt at fremstille solcellerne, vil det måske ikke være nødvendigt for staten at støtte solcellerne. Så vil anskaffelsen af solceller i sig selv være god en forretning for boligejerne," tilføjer Morten Madsen.