Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans torsdag morgen

Hollandske Jan van de Winkel har haft en god uge som topchef for biotekselskabet Genmab. Selskabet kunne onsdag fortælle om nye positive resultater, som med stor sandsynlighed betyder, at selskabet kan løfte salget af kræftmidlet Darzalex yderligere i fremtiden.   Foto: Stine Bidstrup

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Digitale spillekasinoer har slået hul på et dansk milliardmarked - mange af spillekronerne havner i skattely. Indsigt: Væksten på spillemarkedet er skyhøj, men danskerne spiller i stigende grad hos internationale spillegiganter, som har placeret selskaberne i lande, der er kædet sammen med skattely.


Danske topchefer tager kæmpe lønhop
. Topdirektørerne i de største danske virksomheder har taget et massivt lønhop i de senere år og haler kraftigt ind på svenskerne. Men lønfesten skal stoppe nu, siger ATP og finansekspert.


Genmab opjusterer efter ny milestensbetaling
. Genmab har modtaget 125 mio. kr. fra samarbejdspartneren Janssen. Samarbejdspartneren udbetaler pengene med baggrund i lovende fase III-forsøg for midlet daratumumab (Darzalex).


Korruption, hackere og spionage: Danske virksomheder undervurderer trusler
. Cybertrusler, it-nedbrud og insider-trusler: Når det kommer til krisehåndtering er gode råd dyre for Danmarks private virksomheder. En ny rapport fra DI og Beredskabsstyrelsen afslører, at under halvdelen er klar med en generel plan, når de rammes af krise.


Slagteriet Tican fyrer et medlem af direktionen
. Slagteriet Tican har i dag fyret direktionsmedlem Torben Sønnichsen som led i en plan om at effektivisere og strømline ledelsen.


Stor investeringsbank advarer: Højeste værdisætning siden 1900
. Værdisætningen af aktier, obligationer og kredit har ikke været højere siden 1900, og derfor vil der komme en reaktion. Sådan lyder advarslen fra en af verdens største investeringsbanker, Goldman Sachs. (Bloomberg)


Søren Skou: "Det vil tage tre-fem år at bygge den virksomhed vi gerne vil have"
. Mærsks adm direktør, Søren Skou, giver sig selv tre-fem år til at komme i mål med strategien, der skal vende ti års udvikling med lavvækst og flad aktiekurs. (Børsen)


Medie: ECB udskyder opstramning overfor banker med dårlige lån
. Nye regler for håndtering af dårlige lån bliver udsat efter hårdt pres fra bl.a. italienske politikere. Kilder oplyser, at ECB vil udsætte de nye regler om, at banker skal polstre sig med yderligere kapital, når de har dårlige lån på balancen. (Reuters)


USA til Danmark: Stop den rørledning
. Nord Stream 2 gennem Østersøen bør slet ikke bygges, mener USA, der forsøger at få projektet bremset. Men alt går efter planen, siger selskabet bag.  (JP)
 

Det gode forhold mellem USA og Storbritannien smuldrer. Den britiske premierminister Theresa May er nemlig langt fra udelt begejstret for USAs præsident Trumps mange tweets. Især de seneste anti-muslimske tweets har May kritiseret, og det får nu Trump til at gå til modangreb. (The Guardian)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

BRANCHENYT
Læs også