Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans fredag morgen

Foto: Colourbox

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 


For meget fusk og skattefifleri? Små virksomheders bløde regnskabsregler bør kulegraves
. Det bør undersøges, om de gentagne lempelser af revisionspligten giver mere fusk og skattefifleri. Det siger to revisionseksperter. Den svenske Riksrevision anbefaler, at revisionspligten af samme grund genindføres.
 

3F beskylder arbejdsgivere for hykleri om mangel på arbejdskraft. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kun 1,3 pct. af de arbejdsgivere, som hævder at søge forgæves efter folk, har spurgt hos jobcenter, a-kasse og fagforening.


Norske Visma fortsætter it-opkøbsbølgen i Danmark – denne gang i Ikast
. It-kæmpen Visma har endnu engang købt en dansk it-virksomhed. Webbureauet Co3 bliver nu indlemmet i den norske koncern for et ’pænt, tocifret millionbeløb’.


FOA: Nu gør vi klar til konflikt
. Forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte er sat på stand-by. Det får nu fagforeningen FOA til at gøre klar til en konflikt, hvor mindst 15.000 vil strejke.
 

EU vil investere 7,5 milliarder kroner i fire supercomputere. Anskaffelsen af de superkraftige computere skal sikre, at de mest komplekse opgaver ikke, som nu, må købes i andre lande. Verdens suverænt kraftigste computer er den kinesiske Sunway TaihuLight, der med sin ydeevne på 93 teraflops er næsten tre gange hurtigere end nummer to på listen. (DR)


Olieprisen skyder op – rammer højeste niveau i tre år
. Det kan være slut med lave oliepriser. Nu koster en tønde 70 dollars og er dermed på niveau med prisen for tre år siden. (Bloomberg)


Pandora-aktien styrtbløder efter nye salgstal og strategi
. Torsdag faldt Pandoras aktie med 10,7 procent. Selskabet har netop fremlagt foreløbige salgstal for 2017.


Lækage-bossen Julian Assange har forsøgt at få diplomatstatus
. Med diplomatisk immunitet kunne han forlade sit tilflugtssted uden at blive anholdt, men de britiske myndigheder har sagt nej.


Kritik fra vennerne: Jeres fejring havde konsekvenser
. På dagen, hvor LA holder krisemøde, skyder V og K på partiets taktik i skatteforhandlingerne. (JP)


Thulesen Dahl vil hæve bundskat i DR-opgør
. Midt i forhandlingerne om lavere personskat vil DF-formanden hæve bundskatten. Det skal ske for at fjerne den 4,4 mia. kr. dyre medielicens. (Børsen)

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Læs også