Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de ni vigtigste nyheder fra Finans onsdag morgen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Eksperter: Lego er nødt til at tæmme den kinesiske drage. Lego er tvunget til at få bedre fat i vækstmarkeder som Kina, siger international analytiker. Men den nye kinesiske onlinesatsning er ualmindelig svær. Bløddyrene vinder: Julen 2017 blev hård for legetøjsgiganter som Lego.


Jesper Rangvid: Afkastet fra aktier og obligationer bliver halveret de næste 10 år
. Priserne på aktier og obligationer er kommet for langt op efter flere års fest på finansmarkederne, mener professor Jesper Rangvid. Derfor bliver afkastet på pensionsopsparingen lav det næste årti, mener han. 'Melt-up,' 'blow-off' og bobler: Er aktiemarkedet forblændet af sin egen succes?
 

Europas største kapitalforvalter satser på aktier, men gør sig klar til at løbe. Den store kapitalforvalter Amundi ser stadig gevinst i aktiemarkederne. Men det er samtidig et godt tidspunkt at sikre sig mod et kollaps, lyder det.
 

Mærsks nye blockchain-chef ser digitalt eventyr flyve om to-tre år. Det kommer til at tage to-tre år, før Mærsk og IBM's nyfødte joint venture for alvor beviser sig som en god forretning for mastodonterne, forventer den nyudpegede chef.


Rekordbillige flybilletter til USA
. Islandske Wow Air fører an med enkeltbilletter til Nordamerika for 699 kr. Prisniveauet vil falde i 2018. Det spår flyprisindeks.


SAS er blandt de sikreste flyselskaber i verden
. Det skandinaviske flyselskab er med på listen over selskaber med de færreste alvorlige hændelser og det bedste sikkerhedsarbejde.


Amerikansk tænketank advarer om krise for demokratiet
. Demokratiet er »under angreb og viger tilbage« mange steder i verden, mens USA er ved at give afkald på dets traditionelle rolle som forkæmper for demokratiets idealer. Sådan hedder det i en årlig rapport fra tænketanken Freedom House i Washington. 2017 var det 12. år i træk med tilbageskridt i global frihed. I 71 lande blev friheden indskrænket. (Washington Post)


Tesla halter bagefter på selvkørende biler
. General Motors har taget føringen i udviklingen af fremtidens bil. Teslas teknologi er tvivlsom, vurderer ny rapport.


Macron kritiseres for at føre en »umenneskelig« asylpolitik
. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, brugte sit første besøg i Calais til at forsvare sin omdiskuterede asylpolitik. Han vil »på ingen måde« lade en ny flygtningelejr opstå i den nordfranske by.
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Læs også