Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans mandag morgen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Elselskaber starter priskrig på bredbånd i hovedstaden. I 2018 vil Waoo gå hårdere ind i hovedstadsområdet, som i mange år har været TDC's hjemmebane. Waoo har allerede erobret flere tusinde kunder i København og omegn med rekordlave priser i 2017.


Danske virksomheder risikerer millionbøder for at ignorere nye datakrav
. Om få måneder træder den såkaldte persondataforordning fra EU i kraft. Det er den mest omfattende ændring på området i nyere tid og får vidtrækkende konsekvenser for erhvervslivet. Danske virksomheder skal til at vågne op, advarer eksperter.


Budgetstrid lukker dele af USA
. Den politiske strid om statsbudgettet i USA har hele weekenden bølget frem og tilbage. Fredag slap pengene fra det gamle budget op, og da republikanerne og demokraterne endnu ikke har formået at forhandle et nyt på plads, lukker en række statslige arbejdspladser. Lukningerne berører også en række af landets største turistattraktioner. Senest har Senatet i den amerikanske forbundshovedstad, Washington, udskudt en planlagt afstemning om et midlertidigt budget til mandag middag lokal tid. (Reuters)
 

Hotelkonge og milliardær overdrager livsværk til sine børn. Den norske hotelrigmand Petter A. Stordalen overdrager ejerskabet af selskabet Strawberry Holding AS, der bl.a. omfatter Nordens største hotelkoncern, Nordic Choice Hotels, til sine tre børn på henholdsvis 25, 23 og 20 år. Petter Stordalen forsøger i disse år at indtage det danske hotelmarked.
 

Boligejere med lån for i alt 42 mia. kr. kan give sig selv en lavere ydelse. Rentepilen peger opad, men der er stadig oplagte konverteringsmuligheder. Især boligejere med et 3 pct.-lån eller derover kan konverteres og sikre sig en rabat på boliglånet.


Opec-lande vil forlænge produktionsloft
. Opec-landene er indstillet på at forlænge det aktuelle produktionsloft ind i 2019. Det oplyser flere af Opec-landenes olie- og energiministre. Målet er at nedbringe de globale olielagre og sikre fortsat høje priser på olie. (Wall Street Journal)


Amazon åbner science-fiction-supermarked
. Amazon åbner mandag et højteknologisk supermarked i Seattle. Kunderne tjekker ind med en app, og avancerede kameraer registrerer derefter den enkelte kundes indkøb. Betalingen trækkes automatisk på kundens kreditkort. Den nye teknologi kan potentielt overflødiggøre 3,5 mio. ansatte i amerikanske supermarkeder. (New York Times).


Audi anklages for snyd
. De tyske biltilsynsmyndigheder mener, at Audi har anvendt ulovlig software i 127.000 biler. Den ulovlige software har angiveligt gjort det muligt at manipulere med udstødningsgasserne i forbindelse med miljøtest. Audi ejes af VW, som tidligere har været involveret i en skandale om ulovlig software. (Reuters)


Industrigigant vakler.
Midt i et opsving, som sender aktierne lodret i vejret, hænger en af USA's største og mest legendariske industrikoncerner, General Electrics, fast i et økonomisk kviksand. Den seneste uge er selskabets aktiekurs faldet til det laveste niveau i seks år. Der er annonceret 12.000 fyringer og frasalg af flere enheder. GE har netop hensat 36 mia. kr. til tab i sit finansselskab GE Capital. (CNN)


Rørbye Rønn åbner for DR på finansloven
. DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn er åben for at skrotte licenssystemet og at blive lagt på finansloven - så længe langsigtede skatteaftaler og armslængde til politikerne garanteres. (Børsen)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Læs også