Briefing

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans mandag morgen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Eksperter advarer om usikker økonomi i Femern-forbindelsen. Femern-projektet har været ramt af så mange fejlestimater og forsinkelser, at projektet bør undersøges til bunds, før politikerne sætter flere skattemilliarder på højkant, lyder det fra to professorer. Men ordførere fra forligskredsen vælger at stole på Femerns forsikringer om, at projektet kører på skinner.
 

»Voldsom« konsekvens ved omkostninger: Nye værktøjer skal reducere danskernes milliardregning for at spare op. To nye nøgletal skal lære danskere at forstå de alvorlige konsekvenser, som høje omkostninger har, når der spares op. Det skal på længere sigt nedbringe den årlige regning på over 9,7 mia. kr. Finanslobbyen roser de nye omkostningsværktøjer, men vil ikke bruge dem.
 

Italiens regeringsparti erkender valgnederlag. Mens partierne afventer resultatet af søndagens valg i Italien, har regeringspartiet PD erklæret sig slået. Protestpartiet Femstjernebevægelsen står til at få 32,5 pct. af stemmerne - men der er ingen klar vinder af valget, lyder det. (Ritzau)
 

Priserne på sommerhuse stiger hurtigere end huspriserne. For første gang i mange år stiger priserne på sommerhuse mere end parcelhuspriserne. Siden 2015 er sommerhuspriserne efter flere års efterslæb steget, og den tendens er blevet forstærket i 2017. Se her, hvor sommerhusejerne har scoret den største gevinst.
 

Mange obligationsfonde ser bedre ud, end de er. Knap to år efter at Investeringsfondsbranchens bestyrelse vedtog, at medlemmernes skulle sammenligne deres afkast med et benchmark af samme type investeringer, er alt ved det gamle.
 

Kina er parat til modsvar mod USA's toldsatser. Kina truer med at gøre gengæld, efter at USA's præsident, Donald Trump, har varslet straftold på import af stål og aluminium. Kina understreger, at man ikke ønsker en handelskrig med USA, men at man ikke vil se passivt til, hvis landets økonomi bliver ramt. (BBC).
 

Coop vil være et finansielt supermarked. Dagligvaregiganten Coop åbner en investeringsforening, hvor danskere med helt almindelige indkomster kan investere deres sparepenge. Coop vil udfordre bankernes traditionelle investeringsforeninger, der bliver kritiseret for at tage sig dyrt betalt for at levere afkast til kunderne. (Politiken)
 

Kortere dagpengetid og hedt opsving sender flere danskere i job. Antallet af danskere, der mister retten til dagpenge, rasler ned. Det er et udtryk for, at reformen med en afkortning af dagpengene virker, mener Dansk Erhverv. A-kasserne mener, at det skyldes de bedre konjunkturer. (Berlingske Business)
 

Riskærs cannabisfirma sigter mod børsen i 2019. Klaus Riskær og Brian Mertz vil udnytte et glohedt medicinsk cannabis-marked. De satser på en hurtig børsnotering af deres fælles cannabisselskab. (Børsen)
 

The Shape of Water vandt bedste film ved Oscar-show. Filmen "The Shape of Water" vandt prisen som den bedste film ved den 90. oscaruddeling i Los Angeles. Den danske skuespiller Claes Bang og resten af holdet fra "The Square" blev forbigået ved prisuddelingen. (Ritzau)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.