Briefing

C.V. Jørgensens lp’er fra sidst i 1970’erne har høj klasse

”Storbyens små oaser”, ”Vild i varmen” og ”Solgt til stanglakrids” bliver genudgivet på vinyl.

C.V. Jørgensen sidst i 1970’erne: Carsten Valentin Jørgensen ses på venstrekanten. Herefter følger trommeslager René Wulff, leadguitarist Ivan Horn og bassist Erik Falck. 
Foto: Warner Music

Rock

C.V. Jørgensen

Storbyens små oaser

Warner Music

Rock

C.V. Jørgensen

Vild i varmen

Warner Music

Rock

C.V. Jørgensen

Solgt til stanglakrids

Warner Music

C.V. Jørgensen er endt som historien om sangskriveren, der ikke kan finde ud af at udgive ny musik, og som lader år gå, før han igen viser sig på en scene. Det sidste sker i 2018, hvor han i den kommende tid med sit orkester af kompetente spillemænd tropper op til festivaler og sommerarrangementer.

Men der var engang, da C.V. Jørgensen år efter år var et af landets flittigste musiknavne, både når det kom til nye sange og turnéer. I løbet af 1977-1979 indspillede C.V. Jørgensen tre lp’er, og alene i 1978 gav bandet omkring 120 koncerter.

Mens C.V. Jørgensen i dag drejer sig om hovedpersonen, sanger og sangskriver Carsten Valentin Jørgensen, var der dengang i høj grad tale om et regulært band: Foruden førnævnte bestod det af guitarist og arrangør Ivan Horn, Erik Falck på bas og trommeslager René Wulff, der også var administrator i det interessentskab, som blev dannet: Medlemmerne modtog løn, fik feriepenge og også et julegratiale, og der blev sparet op til et bedre lydanlæg og en turbus.

»Vi er et ganske lille band/ bor på hotel uden bad/ og det er præcis lige det du mangler/ efter 14 dages rock, kaffe og grillmad,« lød moralen på ”Det ganske lille band”.

Sangen slog tonen an på ”Storbyens små oaser”, det første af tre album, som denne inkarnation af C.V. Jørgensen udsendte. Nu genudgiver pladeselskabet Warner Music det opus på vinyl sammen med søsterskiverne ”Vild i varmen” og ”Solgt til stanglakrids”. Og selv om 30 år er gået, er lp’ernes lyd og ord stadig vedkommende.

Den første lp er den bedste

Den første lp står som den stærkeste helhed med rocksange, der på charmerende facon kommer lytteren i møde som formfuldendt dansk pop. De helstøbte arrangementer er nuancerige og ofte groovy, mens producer Nils Henriksen har sørget for, at liveudgaven og studieversionen af C.V. Jørgensen ligner hinanden, uden at sidstnævnte virker som en regulær kloning.

Carsten Valentin Jørgensens sprogblomster florerer med en levedygtighed, som bør appellere til langt flere end os, der allerede kender disse oaser af sprøde sætninger. Der er ikke mindst dem på ”Bellevue”, der kommer omkring Arne Myggen fra Giro 413, David Bowie og strandkantens piger, der demonstrerer for større lighed en sommersøndag i Danmark for længe siden. Eller var det sidste weekend?

Lp’en ”Vild i varmen” er mere mandskab, mere guitar og mere produceret end første forsøg. Og sætningskonstruktør Jørgensen behandler Computer Charlies monotone liv, vores alle sammens pengebegær, et blålys af et utopia og også lige et dekadent klientel, der soler sig i kunstigt lys på Bar Bizarre. Mange af disse sarkasmefyldte sætninger masserer lattermusklen og er som benzin for tankemotoren. Der ender dog med at blive peget fingre af for mange. Men heldigvis er det sådan, at sætningsmageren pludselig bliver mere personlig og mindre skråsikker, som det sker på ”Clue”:

»Jeg savner dig mer’ og mer’/ uafbrudt tænker jeg på dig/ vi fik vist aldrig rigtig sagt farvel/ det gjorde vi ikke, gjorde vi vel«

I gæld til de andre

”Solgt til stanglakrids”, der ligesom forgængeren blev produceret af Stig Kreutzfeldt, står i gæld til de første to skiver.

Der er endnu en gang et band (nu også med Lotte Rømer om bord), som kan finde ud af at spille sammen, så det svinger.

Der er også denne gang en sangskriver, som med tæft for ord tager sit helt eget kunstgreb om livet, som det sker på iørefaldende veloplagtheder som ”Søndags-Seancer”, ”Senior & Søn” og ikke mindst ”Ingenting & Festfyld”.

Men noget er anderledes. Det mærkes tydeligt, at C.V. Jørgensen har manifesteret sig som et af Danmarks mest populære orkestre – med større scener og flere tilhørere. Så produktionen får ekstra tyngde, og vellyden nærmer sig nogle steder det polerede og ferske.

Desuden er Ivan Horns position som leadguitarist på godt og mindre godt fremherskende som aldrig før, og han demonstrerer blandt andet sin fascination af den tids nye stjerneguitarist, Mark Knopfler fra Dire Straits.

Næste gang C.V. Jørgensen lod høre fra sig, var Ivan Horn – og de andre – væk. Ny sparringspartner var guitarist Billy Cross, og slutresultatet blev ”Tidens tern”, C.V. Jørgensens største succes rent kommercielt. Den pønser Warner Music vistnok også på at genudgive på vinyl.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også