Her er de otte vigtigste nyheder fra Finans fredag morgen
Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
Amerikanske pensionsfonde vil spænde ben for danske søgsmål om påstået milliardsvindel med udbytteskat. En dommer i New York er blevet bedt om at afvise danske skattemyndigheders milliardsøgsmål mod amerikanske pensionsfonde i sagen om påstået svindel med udbytteskat.
Danske aktier er blevet favoritmål for børsspekulanter. Store kursstigninger herhjemme har fået hedgefonde til at rette skytset mod det danske aktiemarked i satset på kursfald. Det har gjort danske aktier til nogle af de mest shortede i EU. Mød børsbedragernes frygtede dusørjæger: »Jeg plejer at gå efter dårlige skuespillere«.
Fonde gør sig klar til magtopgør: Entreprenørkæmpe skal af med snørklet ejerstruktur. De to fonde bag MT Højgaard melder sig på ny klar til få koncernen på børsen i en enklere struktur. Meldingen er, at de er rykket nærmere hinanden i forhandlingerne om, hvordan magten skal fordeles. Investorerne jubler. MT Højgaards nye chef lod telefonsvarer tage sig af den første storm: »Der har ikke været mange ledige minutter«. MT Højgaard-formand påtager sig ansvaret for katastrofekurs: »Det står jeg gerne på mål for«.
Tørken kan sende 500 landmænd ud over afgrunden. Årets katastrofehøst kan sende omkring 500 store, danske heltidslandbrug ud over afgrunden. Erhvervets egne økonomer betegner nu situationen som en »tusindårskrise«.
Kopi-medicin godkendt: Amerikansk gennembrud til Teva. Den israelske producent af kopimedicin, Teva, der ledes af danske Kåre Schultz, har fået amerikansk godkendelse af sin kopiversion af Epipen, der anvendes til behandling af livstruende allergireaktioner.
Medie: Mærsk er tæt på udskillelse af Drilling i stedet for salg. A.P. Møller-Mærsk planlægger en udskillelse af sine drilling-aktiviteter i Maersk Drilling i et selvstændigt selskab i bestræbelserne på at fokusere den øvrige del af koncernen mod transport og logistik, skriver Bloomberg News med henvisning til anonyme kilder. (Bloomberg)
Dansk it-komet jagter trecifret millioninvestering hos Facebook-stifter. Halvandet år efter at det unge it-selskab Gan Integrity sidst hentede 150 mio. kr., er it-kometen igen på jagt efter kapital fra blandt andre Mark Zuckerbergs fond. (Børsen - betalingsartikel)
V-profil: Venstre har mistet balancen mellem land og by. enstre har forsømt københavnerne og hovedstadsregionen. Balancen mellem land og by er skredet for partiet, og det kan blive katastrofalt i det forestående folketingsvalg. Sådan lyder det fra folketingsmedlem for Venstre Martin Geertsen.
Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.
Finans Redaktionen