Briefing
0

Trump, terror og kageopskrifter: Ny avis til de yngste læsere er på gaden

For en måned siden kendte medarbejderne på redaktionen ikke hinanden. Nu udkommer Børneavisen for første gang.

Sille Buksted Padkær og Alma Nielsen er begge 11 år og går i 5. klasse på C. la Cours Skole i Randers. De er netop målgruppen for Danmarks nye børneavis. Foto: Morten Lau-Nielsen

I bygningen på Søren Frichs Vej i Aarhus er der endnu ingen behjælpelige navneskilte, der afslører, hvor man finder de nye beboere. Blot anonyme hvide døre monteret i hvide vægge fordelt på flere etager. Pludselig bliver en af dørene smækket op.

Chefredaktør Louise Abildgaard Grøn har på forhånd advaret om, at der vil være tryk på kontoret denne torsdag eftermiddag. Det er hende, der nu kommer løbende ud i gangen på bare tæer og med en mobiltelefon i hånden og i forbifarten udbryder: »Undskyld!«. Et øjeblik senere er hun tilbage og inviterer indenfor.

Flere års erfaring er hældt over på nye kvadratmeter i lokalet, der huser Børneavisens seks folk plus det løse. Redaktøren Tommy Zwicky har tidligere været vært på DR’s Ultra Nyt, og Louise Abildgaard Grøn har gennem 10 år haft ansvaret for skoleaktiviteterne i JP/Politikens Hus. Hun har længe drømt om en avis målrettet de yngste læsere, og nu kan hun snart lugte tryksværten.

»Hvor er det godt, I er kommet!« siger hun.

Jyllands-Postens udsendte juniorreportere, Sille Buksted Padkjær og Alma Nielsen på 11 år, når lige at snurre rundt i det nye redaktionslokale, før der bliver brug for deres ekspertise. Louise Abildgaard Grøn vinker dem hen til en computer i hjørnet.

»Nogle gange sker der ting, der er så store, at alle taler om dem. Og så er det vigtigt, at børnene også får at vide, hvad der er foregået, på et sprog, de kan forstå.«

Tommy Zwicky, redaktør på Børneavisen

To timer til deadline

Layouteren er ved at lægge sidste hånd på et opslag over to sider illustreret med tegninger af den amerikanske præsident, Donald Trump. Historien handler om, at præsidenten er blevet uvenner med mange nyhedsmedier i USA, og at de beskylder hinanden for at fortælle falske nyheder. Men redaktørerne er kommet i tvivl om, hvilken overskrift der vil fænge målgruppen - det vil sige børn som Sille Buksted Padkjær og Alma Nielsen - bedst.

»Der er deadline om to timer, så vi er lidt på den,« siger chefredaktøren.

”Kampen om sandheden” står der på skærmen. Men er det bedre med ”Fake news”? Der er ikke plads til fejltrin. Børneavisen skal trykkes i 200.000 eksemplarer den følgende morgen og sendes på gaden fire dage senere.

Med overskriften på plads sætter Sille Buksted Padkjær og Alma Nielsen dagsordenen i den lukkede gårdhave bag kontoret, hvor redaktionens kæledyr, en stor korsedderkop, holder siesta i hjørnet. Som velforberedte journalister har de blokken spækket med spørgsmål. De vil gerne vide, hvad avisen skal handle om - foruden Donald Trump.

Børneavisen

Børneavisen udgives af JP/Politikens Hus og udkommer for første gang den 11. september 2018 som fysisk avis og e-avis for abonnenter.

Den primære målgruppe er børn i alderen 9-12 år. Der vil også være indhold, som kan læses og anvendes af børn helt ned til syv år.

Børneavisens digitale børneunivers åbner også 11. september på Børneavisen.dk. Her kan børnene bl.a. levere indhold til avisen.

Avisen udkommer hver tirsdag 46 uger om året og vil kunne købes som abonnement og i løssalg i flere butikker over hele landet.


Selv får de mange af deres nyheder fra Ultra Nyt, som de ser hver dag på C. la Cours Skole i Randers, hvor de går i 5. klasse. Børneavisen skal være et anderledes supplement til nyhedsbilledet. Der er stor forskel på otte minutters tv-udsendelse og 24 trykte sider. Fra dag til dag-nyheder og til en ugentlig avis. I Børneavisen vil man finde baggrundsstof, reportager og historier, hvor man kommer tæt på og får mere indsigt i de aktuelle temaer og nyheder, forklarer Louise Abildgaard Grøn.

Avisen skal desuden indeholde to ting, siger redaktøren, Tommy Zwicky: Det, som børn synes er spændende og interessant, og det, som alle taler om.

Den konstruktive vinkel

Det leder journalisterne til det næste spørgsmål: Sker der ikke for mange voldsomme ting ude i verden, som børn ikke skal vide?

»Der sker mange ting, som børn ikke behøver at høre om. Men nogle gange sker der ting, der er så store, at alle taler om dem. Og så er det vigtigt, at børnene også får at vide, hvad der er foregået, på et sprog, de kan forstå. Så de kan forholde sig til det og bedre kan forstå, de informationer, de får andre steder fra,« forklarer Tommy Zwicky.

Typisk findes der desuden mindst én god historie for hver en dårlig historie, man hører om, tilføjer han og minder dermed Louise Abildgaard Grøn om endnu en pointe, der samtidig besvarer det næste spørgsmål på blokken. Nemlig om Børneavisen vil skrive om det samme som voksenaviserne.

»I almindelige voksenmedier anlægger man tit en kritisk vinkel. Det lærer man på Journalisthøjskolen. Man skal ikke tro på alt, man hører, og der skal også gerne være en konflikt, hvor nogen er uvenner. Vi vil hellere sige: Er det nu så slemt, som det ser ud, og som voksenmedierne siger? Vi går efter det, der hedder den konstruktive vinkel og vil gerne fortælle, at der faktisk er rigtig mange ting, der går godt,« siger hun.

Et prøveprint af avisen, der ligger fremme på en af journalisternes skrivebord, afslører, at forsidehistorien handler om plasticforurening i havene. Den teaser desuden for et interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen, et opslag om Youtubere og et tema om terror i anledning af, at avisen udkommer den 11. september.

Artiklen drejer sig hverken om angrebet på tvillingetårnene eller Krudttønden i København. Det er et interview med den tidligere chef for politiets efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, der svarer på spørgsmål, som redaktionen har været ude og indsamle i 5.B. på Parkvejens Skole i Odder.

»Det handler ikke om den 11. september, for det var ikke det, børnene var optagede af. De ville i virkeligheden gerne vide, om vi skal være bange for terror, og hvordan man kan undgå det. Og så tog jeg spørgsmålene med til en politibetjent, der har arbejdet rigtig meget med det,« siger Tommy Zwicky.

Børn skal have den bedste kvalitet

Den løbende dialog med børnene er afgørende for redaktionen, der både vil bruge skolebesøg, børnereportere og en ny hjemmeside til at indhente idéer og spørgsmål fra målgruppen.

»Vi skal ikke tænke, at vi er eksperter i, hvad børn vil have,« siger Louise Abildgård Grøn, og Tommy Zwicky tilføjer: »Der skal nærmest børn med ind over det hele.«

Mellem de større artikler kan man også læse om kronprins Frederiks diskusprolaps og ulvedrabet i Vestjylland. At mange folk i Nicaragua er utilfredse med præsident Daniel Ortega og redaktionens anbefalinger til, hvad man kan bruge sine lommepenge på. Som afbræk kan man fornøje sig med kryds og tværs, en opskrift på cookies fra Mette Blomsterberg, vitser og ejendommelige fakta om dyr.

Tilbage i maskinrummet suser hænder og kuglepenne henover taster og blokke, og alting gennemlæses for sidste gang. Og så en gang mere. Billederne bliver nærstuderet og printet ud på ny i andre opløsninger, hvis konturerne ikke er tydelige nok. Børn er vant til at se knivskarpe billeder på tablets og telefoner, så det går ikke an at spise dem af med et almindeligt avistryk. De skal simpelthen have den bedste kvalitet, siger Tommy Zwicky.

Avisen kommer derfor til verden på et magasintrykkeri på Mors frem for et avistrykkeri. Papiret er hentet hjem fra Finland og vejer 70 gram mod avispapir, der typisk vejer op til 49 gram. Da avisen udkommer ugentligt, skal den holde i minimum syv dage og være kraftig nok til at egne sig til aftenlæsning i sengen.

Redaktøren kaster et blik rundt i lokalet. For en måned siden kendte medarbejderne ikke hinanden, siger han. Om lidt sender de deres første avis på gaden. Og om en uge gør de det hele igen.

24 hel- og halvfærdige sider til den næste avis hænger allerede klar på den lange opslagstavle på bagvæggen.

BRANCHENYT
Læs også