Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de ni vigtigste nyheder fra Finans tirsdag morgen

Svinepest rykker tættere på, og kan også ende med at true danske farme. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.

Investorerne flygter fra næste generation af grønne virksomheder. Venturefondene har brændt nallerne på cleantech og dropper derfor iværksætterne med de nye bæredygtige produkter. Ærgerligt for den grønne omstilling, mener cleantech-organisation. Cleantech-stjerne gik konkurs og genopstod på en måned: Nu vil verdens storbyer have den danske opfindelse.

Pensionskæmper stavnsbinder kunder: Låser skjulte værdier for 98 mia. kr. Fem kommercielle pensionsselskaber afviser at udbetale den fulde værdi af kundernes opsparing, hvis de ønsker at træde ud af en pensionsordning med såkaldt ydelsesgaranti. Garvet pensionschef går i flæsket på selskabernes søforklaringer: Det er kundernes penge.

Svinepest rykker tæt på - truer danske megafarme. Svinepest rykker tættere og tættere på en række danskejede kæmpefarme i både Østeuropa og Kina. Enkelte bedrifter har allerede haft udbrud, og andre afskæres nu fra at levere grise på grund af sygdommen.

Designfejl lukker Danmarks dyreste forbrændingsanlæg. En fejl i energianlægget på Amager Bakke har bremset al produktion af el og varme på ubestemt tid.

Danmark klar med millioner til to lufthavne i Grønland. Lufthavne i Nuuk og Ilulissat får penge af den danske regering til at blive udvidet, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der har været på besøg i Nuuk. (JP)

53 virksomheder får dyr skattehilsen efter kontrol. Står det til Skattestyrelsen, skal 53 koncerner med danske afdelinger betale langt mere i selskabsskat, fordi de har sat deres interne priser forkert over for koncernselskaber i udlandet. (Børsen)

En lige højre til Trump: Californien vil være verdens største grønne økonomi. Guvernør Jerry Brown vil gøre Californiens strømforsyning 100 pct. grøn i 2045. Det er det mest ambitiøse mål i verden.

Googles stemmeassistent er klar på dansk. I tre år har Apples Siri været eneste smartphoneassistent, der kunne dansk. Nu kommer Google med på vognen.

VM-succes og hedebølge fik den britiske økonomi til at vokse mere end forventet. Det kan nu aflæses direkte i den britiske økonomi, at Harry Kane, Dele Alli, Harry Maguire og resten af stjernerne på det engelske landshold nåede hele vejen til semifinalen ved sommerens VM i Rusland og sendte nationen ud i en kollektiv VM-rus.

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Læs også
Top job