Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans torsdag morgen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Nu mødes Danske Banks bestyrelse for at afgøre Thomas F. Borgens skæbne. Bestyrelsen i Danske Bank mødes torsdag og igen henover weekenden for at afklare, hvilke konsekvenser bankens egne hvidvaskundersøgelser skal have. Ny konsekvens af hvidvaskskandalen: Aktieanalytiker dropper Danske Bank-aktien.

Danfoss-formand holder fast i magten: »Den næste formand bliver ikke en fra familien. De er ikke klar«. Et generationsskifte i toppen af landets største industrivirksomhed trækker ud. Formand for Danfoss, Jørgen Mads Clausen, har skrevet en slags håndbog til den fremtidige ledelse af landets største industrivirksomhed. Danfoss gør klar til en fremtid uden familien.

Dansk kæmpelandbrug begæret konkurs. En af Danmarks største landbrugsbedrifter, AC Farming, er begæret konkurs efter længere tids tumult og uro. Tørken og de lave svinepriser har slået bunden ud af kassen.

Rigsrevisionen retter kras kritik mod konkurrencevagthund. Det tager for lang tid, fra Konkurrencestyrelsen og SØIK rejser en konkurrencesag, og til den bliver afgjort. Det er den skarpe konklusion, som Rigsrevisionen rejser i en rapport.

Forældrekøb giver overskud, selv om priserne falder. Der er store prisudsving på ejerlejlighedsmarkedet, men på 25 år er priserne næsten femdoblet på landsplan.

Apple præsenterer større - og dyrere - iPhones. Der er ikke noget revolutionerende nyt ved Apples nye iPhone XS og iPhone XS Max, siger cheføkonom.

Kapitalfond i krig om jysk selskab: Tæt på 1 mia. kr på spil. Kapitalfonden FSN optrapper krigen mod rivalen Procuritas efter det skandaleramte opkøb af Gram Equipment. FSN kræver nu tæt på 1 mia. kr i erstatning. (Børsen - betalingsartikel)

Kulturminister Mette Bock stiller op til Europa-Parlamentet. Mette Bock er af Liberal Alliances hovedbestyrelse indstillet som spidskandidat til Europa-Parlamentet.

Tilsyn skal granske fidus med udlejning af supersommerhuse. Populære kæmpesommerhuse bliver solgt som lukrative investeringsprojekter i et koncept, der ifølge kritikere ødelægger naturen og gør husene til udlejningsmaskiner. Erhvervsstyrelsen tjekker nu konceptet bag. (Politiken)

USA er igen verdens største olieproducent. For første gang siden 1973 producerer amerikanerne mere råolie end Rusland og Saudi-Arabien, viser nye tal. USA's olieproduktion er mere end fordoblet over det seneste årti. (CNN)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Læs også
Top job