Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de ni vigtigste nyheder fra Finans mandag morgen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Stigende renter kan udløse kursfest i bankerne. Efter en voldsom glidetur kan de europæiske bankaktier stå foran en ny kursfest. Det vurderer investeringsforeningen Bankinvest, Nykredit og den amerikanske storbank Citigroup.

Kriminelle udbytter for 322 mio. kr. kørt gennem Nordea i København I næsten fire år har bagmandspolitiet forsøgt at gennemføre en straffesag mod en russer og et selskab i mellemamerikanske Belize for at have kørt 322 mio. kr. fra kriminelle aktiviteter i perioden 2010-2013 gennem bankkonti i Nordeas nu lukkede afdeling for internationale kunder, International Branch på Vesterbro i København.

USA og Canada er enige om ny frihandelsaftale. Nafta kan fortsætte som en trilateral aftale mellem USA, Canada og Mexico, efter at Canada har tilsluttet sig. Det skete, kort før en deadline som parterne selv havde sat til midnat søndag lokal tid.

Vildledende tweet koster Tesla-stifter Elon Musk dyrt. Kontroversielle Elon Musk trækker sig fra posten som formand for Tesla efter flere kontroversielle udtalelser og et vildledende tweet. Samtidig skal Elon Musk betale 20 mio. dollars i erstatning. Han kan dog fortsætte som adm. direktør hos elbilproducenten.

Sådan holder arbejdsgiverne på deres medarbejdere. At få en medarbejder til at blive i jobbet er oftest forbundet med store omkostninger. Alligevel bruger mange virksomheder kræfter på at holde medarbejderne på arbejdspladsen. Her er de mest effektive metoder.

Mere end 3 mio. biler tilbagekaldes. General Motors vil tilbagekalde mere end 3 mio. biler fra det kinesiske marked på grund af problemer med affjedringen. Bierne er produceret af joint venture-selskabet GM Shanghai, der har hjemme i Kina. (Reuters)

Facebook under angreb. Det sociale medie Facebook er blevet hacket. 50 mio. brugere er berørt af hackerangrebet, som er det hidtil mest omfattende for selskabet. (Bloomberg).

Byggeboom i Tyrkiet bremser op. Høj vækst i den tyrkiske økonomi har ført til et sandt boom for byggeriet i landet. Men betydelig statsgæld og en kraftig devaluering af den tyrkiske valuta lira har bremset byggelysten. (Washington Post).

Gifte mænd tjener mest. De højeste lønninger har mænd, som er gift. De tjener ikke blot mere end kvinder. De har også højere indtægt en ugifte mænd. Det viser amerikanske tal. (Marketwatch).
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Læs også