Briefing

Dystre tal: Storbyer hårdt ramt af bolignedtur | Myndighederne beskyldes for at undergrave den danske sommerhusregel | Danske Banks hvidvasksag har lært erhvervsminister Rasmus Jarlov, at man ikke skal stole på bankerne

GODMORGEN

Weekenden banker på døren. I dag er der blandt andet kvartalsregnskaber fra ALK Abello og Bavarian Nordic. Her er dagens første briefing.

 

NYHEDER

Dystre tal: Storbyer hårdt ramt af bolignedtur. Faldende salgstal og øget udbud af ejerlejligheder i alle størrelser vækker bekymring hos flere realkreditinstitutter. Ejendomsmægler: »Lige nu er der 21 lejligheder til salg på C.F. Møllers Allé. Det har jeg aldrig set før«.

Myndighederne beskyldes for at undergrave den danske sommerhusregel. Antallet af dispensationer fra EU-undtagelsen om, at udlændinge ikke må købe sommerhus i Danmark, er på få år vokset fra 50-70 tilladelser årligt til 308 sidste år. Fanø er et af de steder, der især er i kikkerten hos tyske sommerhuskøbere.

Danske Banks hvidvasksag har lært erhvervsminister Rasmus Jarlov, at man ikke skal stole på bankerne. Erhvervsministeren varsler oprydning i finanssektoren, som samtidig skal under hårdere kontrol og strammere lovgivning. "Jeg mener selv, jeg gør sektoren en tjeneste," siger Rasmus Jarlov (K) i et interview.

S om danske hvidvaskregler: »Et myndighedssvigt af dimensioner«. EU sætter nu en undersøgelse i gang af Danmarks hvidvaskregler efter Danske Bank-skandalen. Det er ’beskæmmende’ og ’pinligt’ for Danmark, mener Jeppe Kofod (S).

Økonomiformand: Landmænd tillader sig kunstneriske friheder, der koster milliarder af kroner. Mange danske landmænd er blevet fartblinde og fokuserer på vækst i stedet for indtjening. Samtidig taber erhvervet milliarder af kroner, fordi en del landmænd tillader sig "kunstneriske friheder", lyder kritikken.

USA's centralbank fastholder renten. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har besluttet sig for at fastholde den toneangivende rente, men varsler fortsat gradvise forhøjelser.

Ny MT Højgaard-topchef går til kamp mod dårlige vaner: »Der er ikke noget quick fix«. Som ny direktør vil Anders Heine Jensen gøre op med kulturen i visse hjørner af MT Højgaard, der kæmper med store millionunderskud.

Grundfos-fond i opgør om milliardopkøb: "Det er på grænsen til injurier". De seneste ugers drama i Grundfos tager nu en ny drejning: Det var uenighed om en milliardstor opkøbsplan, der fik formandsskabet til at smække med døren. (Børsen)

Rejsebranchens »Dyne-Larsen« løber med prisen som årets ejerleder. Bjarke Hansen er netop kåret som »Årets Ejerleder 2018«. Med ejerlederen i front og fokus på produktet skiller rejsevirksomheden Primo Tours sig ud i en konkurrencepræget branche, lyder begrundelsen. Årets ejerleder: »Jeg har ikke en forgyldt plan. Det handler om at have det sjovt og sælge rejser«.

Magtfuld formand får hæderspris for at være »et fyrtårn i dansk erhvervsliv«. Danfoss-ejer og bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen modtog ved kåringerne af Årets Ejerleder en hæderpris af PwC, Nykredit og Dansk Erhverv.

Tesla-aktien stråler: Overhaler BMW i markedsværdi. Den seneste tids medvind til Teslas aktiekurs har sendt selskabets markedsværdi forbi BMW’s og lige i haserne på Daimlers. Dermed er Tesla nu nummer fire globalt i bilindustrien.

 

DEBAT

Kommentar: Hvad skal vi med de tandløse konkurrencemyndigheder? Hvem skal redde forbrugerne fra fordyrende monopoler? Det bliver næppe myndighederne, viser et par nylige afgørelser.

 

PODCAST

Bundlinjen: Mærsk-familien rydder bordet, Saudi-Arabien som handelspartner og Danske Banks næste topchef. Mærsk-familien stod bag en på alle måder historisk, barsk og opsigtsvækkende magtdemonstration, da man tirsdag gik bag om ryggen på bestyrelsen i Danske Bank og krævede formandens afgang. Lyt til seneste udgave af Finans' ugentlige podcast her. Hent alle afsnit af Bundlinjen direkte i iTunes.

 

GIK DU GLIP AF...

Macquarie forsøgte at ride dansk mediestorm af med brev til ATP's direktør. Nye oplysninger om, at den australske bank og TDC-medejer Macquarie samarbejdede med den svindelmistænkte Sanjay Shah vækker politisk forargelse på Christiansborg.

 

PS...

Bilgigant hopper med på trenden: Ford køber løbehjulsfirma. En eksplosiv succes for små el-løbehjul har fået bilproducenten Ford til at opkøbe Spin, et af de mange nye firmaer, der lejer løbehjul ud på minutbasis.

 

DET SKER I DAG

  • Regnskab: ALK Abello, 3. kvartal
  • Regnskab: Bavarian Nordic, 3. kvartal
  • Regnskab: SimCorp, 3. kvartal
  • Økonomi: Danmark: Betalingsbalancen over for udlandet, sept. 2018
  • Økonomi: Danmark: Befolkningens udvikling, 3. kvt. 2018
  • Økonomi: Danmark: Udenrigshandel med tjenester, 3. kvt. 2018, udenrigshandel med varer, sept. 2018
  • Økonomi: Kina: Producentpriser og forbrugerpriser, y/y, okt
  • Økonomi: USA: Producentpriser, m/m, okt. Michigan-tillidsindeks (foreløbig), nov. Engroslagre, m/m, sep
  • Kriminal: Retten i Viborg fortsætter i dag en straffesag mod to mænd, der er tiltalt for bedrageri og mandatsvig for henholdsvis 420 millioner kroner og 73 millioner kroner.

 

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.