Briefing

Bankernes cheflobbyist kunne have stoppet hvidvaskskandale | Grønt EU-tiltag kan koste pensionsopsparere dyrt | Økonomerne har svært ved at måle den fjerde industrielle revolution

GODMORGEN

Velkommen til endnu en spændende uge i dansk erhvervsliv. Vi lægger fra land med en mandag, der byder på et par småregnskaber og en interessant retssag. Og mon ikke, der dukker noget endnu mere spændende op i løbet af dagen. Vi er som altid klar ved tasterne. God dag.

NYHEDER

Bankernes cheflobbyist kunne have stoppet hvidvaskskandale. Finanstilsynet blev med Ulrik Nødgaard som chef advaret om Danske Banks hvidvasksag en stribe gange uden at gribe tilstrækkeligt ind. Nu er Nødgaard bankernes toplobbyist. Han erkender, at man stolede for meget på oplysningerne fra Danske Bank. I Finanstilsynet mener man, at det er alt for tidligt at konkludere, om der er begået fejl.

Grønt EU-tiltag kan koste pensionsopsparere dyrt. Pensionsbranchen advarer mod EU's planer om, at klimavenlige investeringer skal regnes for mindre risikable end andre investeringer alene fordi de er grønne. Det samme gør tilsynsmyndighederne. Interview: De fleste danske virksomheder giver så få brugbare oplysninger i deres CSR-regnskab, at den ansvarlige investor er på usikker grund.

Pensionsskandale i Sverige. En svensk pensionsskandale griber om sig. I skudlinjen er det private selskab Allra, der beskyldes for at have snydt offentlige pensionskunder for et trecifret millionbeløb. (Dagens Næringsliv)

Økonomerne har svært ved at måle den fjerde industrielle revolution. Økonomerne er i vildrede. Det er ingen nyhed, vil nogle sikkert mene, men når udviklingen i samfundet ikke lader sig måle efter den gængse målestok, bliver det bl.a. svært at lave blot nogenlunde retvisende prognoser. Men hvad skal erstatte dem?

Bech-Bruun skifter forklaring om udbyttesagen. Advokatfirma mener at have været for hurtige til at erkende brøde i rådgivning om refusion af udbytteskat. (Politiken)

Den kinesiske e-gigant Alibaba satte ny salgsrekord på søndagens "single day" – verdens største salgsbegivenhed online. På 24 timer rundede Alibaba-salget 202 mia. kr. (Reuters)

En af historiens værste skovbrande har hærget Californien hele weekenden. Titusinder er sendt på flugt fra deres hjem, og der er rapporter om mere end 25 omkomne. (AP)

Olieprisen er under pres. Søndag meddelte Saudi Arabien, at man vil skære 0,5 mio. tønder af den daglige produktion i december sammenlignet med november. (Reuters)

David Trads vil være S-kandidat til Folketinget. Journalisten og forfatteren David Trads vil være folketingskandidat for Socialdemokratiet. Trads mener, at Danmark har brug for en regering, som vil kæmpe for mere retfærdighed og bedre chancer for alle.

Mens Storbritanniens premierminister, Theresa May, søndag deltog i fejringen af 100 året for afslutningen på Første Verdenskrig, voksede presset hjemme på hendes brexit-planer. (Reuters)

DEBAT

Økonomiprofessor: Finansministeriet nægter at lære lektien fra krisens 10 spildte år. Mange økonomer klynger sig til modeller, der ikke afspejler virkeligheden. Det efterlader politikerne i stikken, skriver Jesper Jespersen, professor i økonomi på Roskilde Universitet.

GIK DU GLIP AF...

Genan-stifter i højt humør efter modangreb på bagmandspolitiet: »De blev ristet og grillet«. Bagmandspolitiets beregninger af et mellemværende med Genan-stifter er forkert, og der burde aldrig have været rejst straffesag, argumenterede forsvarsadvokat Jakob Lund Poulsen fredag.

DET SKER I DAG

Herhjemme kommer der regnskaber fra Kreditbanken, Schouw & Co. og SP Group. Derudover er der en interessant retssag, hvor PET kræver bødestraf til JP/Politikens Hus og fængselsstraf til Politikens chefredaktør Christian Jensen for at offentliggøre Jakob Scharfs bog "Syv år for PET".

PS...

Den globale opvarmning har fået rigmænd verden rundt til at kaste milliarder i private projekter, der en gang for alle løser udfordringen med CO2-fri energi i rigelige mængder for tid og evighed. I udlandet går jagten under betegnelsen The Holy Grail of Energy. På dansk handler det om jagten på fusionsenergi. Og udfordringen? At genskabe et energimæssigt miljø svarende til den proces, der er baggrunden for solens enorme energiudladninger. Er det muligt? Det tror nogle af verdens milliardærer. (Bloomberg)

100 år siden Første Verdenskrig. 100 året for afslutningen på Første Verdenskrig fyldte søndag godt op i mediebilledet verden rundt. Især europæiske aviser bragte store omtaler af den historiske begivenhed. (The Guardian og AP)

Rigtig god dag,
Christian Venderby
Digital nyhedschef
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.