Briefing

Amerikanske Pfizer vil sprænge Novo Nordisks milliardforretning i atomer | Bitcoin år 1 efter nedsmeltning: Var det »moderen af alle bobler« eller en frisk start? | Pundet stiger: Britiske topministre skal onsdag drøfte skilsmisseaftale med EU

GODMORGEN

En spændende dag er startet. Onsdag byder blandt andet på en række regnskaber fra bl.a. A.P. Møller -Maersk A/S og Genmab A/S, som er blandt de største børsnoterede virksomheder i C25-indekset. Her er dagens første briefing.

NYHEDER

Amerikanske Pfizer vil sprænge Novo Nordisks milliardforretning i atomer. Amerikanske Pfizer arbejder målrettet på at udradere Novo Nordisks indtjeningsmaskine for blødermidler. Selskabet nærmer sig med hastige skridt markedet. Men opgaven er sværere end som så, spår førende analytiker. Det gyldne blødermarked: 200.000 patienter og 10 mia. dollars.

Bitcoin år 1 efter nedsmeltning: Var det »moderen af alle bobler« eller en frisk start? Indsigt: På kun et år har bitcoin og mange andre kryptovalutaer tabt det meste af deres værdi og er næsten forsvundet fra mediebilledet. Men selvom første generation af kryptoerne brændte ud for åben skærm, kan de være grundstenen til noget større.

Danske Bank beskyldes for at true whistleblower. Ifølge advokaten for Howard Wilkinson, manden med en chefpost i Danske Bank i Estland, og som i sin tid råbte op internt og senere eksternt omkring forholdene i den skandaleramte filial, forsøger Danske Bank at true whistlebloweren til tavshed. Advokat: Danske Bank forbød whistleblower at gå til politiet. (Børsen/Berlingske)

Landets bedste arbejdsplads: »Tro ikke, vi er gamle hippier, dette er business«. En transportgigant, et it-firma og et hotel er kåret til landets bedste arbejdspladser af konsulenthuset Great Place to Work.

Google-selskab er få uger fra at lancere taxatjeneste med selvkørende biler. Google-ejede Waymo har i ni år udviklet og testet førerløse biler. Ifølge Bloomberg er selskabet nu på vej med et kommercielt taxaselskab i Arizona. (Bloomberg)

Pundet stiger: Britiske topministre skal onsdag drøfte skilsmisseaftale med EU. Brexit-forhandlingerne mellem Storbritannien og EU har ført til et udkast til en skilsmisseaftale. Meldingen får pundet til at stige til det højest niveau i syv måneder.

Italien fastholder budget trods risiko for EU-sanktioner. Den italienske regering afviste tirsdag kort før EU's deadline at ændre sit udspil til et budget for landet. Budgetforslaget inkluderer blandt andet en plan om at øge statsgælden. (Ritzau)

Dumpekarakter: Ambu-regnskab udløser millardstore kursklø. Ambu-regnskabet for det forskudte regnskabsår 2017/2018 leverede som sådan varen. Men det var langt fra nok for de hårdt prøvede ejere, der bankede aktiekursen i gulvet.

Stort olieprisfald stoppede aktiefesten. Aktierne i USA oplevede tirsdag en blandet udvikling efter tre dage med substantielle kursfald. Positive toner fra handelsfronten løftede indledningsvist stemningen, mens et drop i olieprisen hældte malurt i bægeret.

Kreditorer: Lad konkurstruet varehuskæde lukke. Det er »ren ønsketænkning« at holde Sears i live, skriver kreditorer i retsdokumenter. Siden 2013 har kæden tabt over 50 mia. kr.

DEBAT

Bag Taiwans stegte vandmænd og karaoke rykker den grønne omstilling. Vi bør omfavne de nye grønne tigerøkonomier, fordi Taiwan og de andre er vilde med det, du og jeg laver. Og de sætter i den grad fart på rejsen mod en bedre fremtid.

GIK DU GLIP AF...

Mærsk kan blive tvunget til at smide penge på bordet for at skille sig af med sit største problem. Indsigt: Containermarkedet er på ny præget af overkapacitet, selv om vi er på toppen af en højkonjunktur. »Mærsk er nødt til at rense ud i branchen,« lyder det fra en aktieanalysechef.

PS...

Diamant solgt for 331 mio. kr. og satte verdensrekord. Den berømte juvelerbutik Harry Winston i New York har på en auktion tirsdag købt en lyserød diamant for svimlende 50 millioner dollar svarende til godt 331 millioner kroner. Salgsprisen per karat er verdensrekord for en lyserød diamant.

DET SKER I DAG

  • Erhverv: A.P. Møller - Mærsk, Genmab, Veloxis Pharmaceuticals, Nilfisk, Ringkjøbing Landbobank, H+H International, 3. kvartal, Prysmian (NKT peer), Senvion (Vestas Wind Systems peer), Eon (Ørsted peer), 3. kvartal, Suzlon (Vestas Wind Systems peer), 2. kvartal.
  • Økonomi: Danmarks Statistik - Firmaernes køb og salg, september, forskning og udvikling i erhvervslivet, 2017, BNP-indikator, 3. kvartal, Tyskland: BNP-vækst, 3. kvartal, Eurozonen: Industriproduktion, september, BNP-vækst, 3. kvartal, USA: Forbrugerpriser, kerneforbrugerpriser, oktober, Kina: Detailsalg, industriproduktion, oktober, Japan: BNP-vækst, 3. kvartal, industriproduktion, september.
  • Politik: Åbent samråd med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) om svindel med udbytteskat.
  • Politik: Åbent samråd med kulturminister Mette Bock (LA) om regeringens planer om at sælge en række offentligt ejede bygninger.
  • Politik: Åbent samråd med kulturminister Mette Bock om nedskæringer på kulturområdet.
  • Politik: Statsrevisorerne afholder møde.
  • Politik: Riksdagen skal stemme om forslag til borgerlig svensk regering.

 

Med ønske om en god dag,
Thomas Andrew
Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.