Briefing

Stor EU-rapport kritiserer dansk finanstilsyn hårdt | Frank Vang-Jensen blev fyret fra toppen - nu gør han comeback | Mærsk står over for et par svære år

Kære Finans-læser

Her er, hvad du skal vide.

NYHEDER

Stor EU-rapport kritiserer dansk finanstilsyn hårdt. Det var en grov forsømmelse, at Finanstilsynet ikke tog kontakt til whistleblower for at komme til bunds i Danske Banks hvidvasksag, lyder det i nyt udkast til EU-rapport.

Mærsk står over for et par svære år. Udbuddet fortsætter med at være højere end efterspørgslen. Derfor bliver 2019 og 2020 en endnu hårdere udfordring for Mærsk, end handelskrigen mellem USA og Kina lægger op til.

TDC's overskud er vingeskudt, men kæmpesalg skal give nye muskler. TDC's tårnhøje gæld tynger selskabet. Men milliarderne fra salget af TDC's norske forretning vil både bringe gælden ned på et fornuftigt niveau og pumpe investeringsmusklerne op, fortæller TDC's finansdirektør.

Frank Vang-Jensen oven på forfremmelse: »Vi er ikke der, hvor vi skal være.« Nordea skal tættere på kunderne og være til stede, når kunderne ønsker det - også selvom kalenderen siger, at det er søndag, lyder det fra bankens kommende privatkundechef for hele Norden, Frank Vang-Jensen.

Sådan vil pensionssektoren bruge digitalisering til at hjælpe alvorligt syge. Hvis danskerne og myndighederne tillader det, vil pensionsselskaberne gøre det nemmere at få udbetalt penge ved alvorlig sygdom. Lad forsikringsselskabet overvåge dit køleskab - og få rabat, hvis gulerødderne hurtigt bliver spist.

Bankboss John Fisker er glad for sit første fusionsregnskab - men der er to store opgaver på hans skrivebord. I et stort set fladt marked er Ringkjøbing Landbobank vokset med 6 pct. på udlånsforretningen. Kunderne har ifølge topchefen taget godt imod fusionen med Nordjyske Bank.

Svindelmistænkte Britta Nielsens døtre står frem: Begge er sigtet for hæleri. Københavns Byret har ophævet navneforbuddet, for hvad angår de to sidste sigtede i svindelssagen fra Socialstyrelsen, hvor den 64-årige Britta Nielsen er sigtet for at have snydt sig til 111 mio. kr. De to yderligere sigtede er Britta Nielsens to døtre, Nadia Samina Hayat og Karina Jamilla Hayat, der begge nægter sig skyldige. (JP)

Skræmmekampagne mod overarbejde har vist sig ubegrundet. En massiv skræmmekampagne mod tvunget overarbejde ved de seneste overenskomstforhandlinger i foråret 2017 har vist sig helt ubegrundet. Ifølge DI, Dansk Byggeri og 3F er brugen tæt på ikke-eksisterende.

LO revser regeringen og S: Politisk smøleri bremser faglært arbejdskraft. Millioner af kroner står uforbrugte hen, og arbejdsgiverne råber om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men alligevel har regeringen og en bred kreds af Folketingets partier endnu ikke leveret på en aftale om at gøre flere tusind ledige til faglærte.

Kakkerlakker og mug: Kendt bagerkæde kæmper med hygiejnen. Landets største frivillige bagerkæde, Guldbageren, har problemer med hygiejnen. Godt hvert fjerde besøg fra Fødevarestyrelsen er i år endt med enten en sur smiley eller en anmærkning, og ledelsen i bagerkæden erkender problemerne. (BT)

PENGEPOLITIK PÅ SPEED

Den japanske nationalbank har i årevis ført en løs pengepolitik for at skubbe gang i væksten. Med den krølle, at bankens stimulus-opkøb af aktiver nu er mere værd end Japans egen økonomi. Det lyder lidt uholdbart.

FINANS FAKTA

Efterlønsordningen er slået tilbage til start. Antallet af danskere på efterløn er tilbage på niveauet fra ordningens indførelse.

DAGENS PROFIL

Hvis man vil skabe en karriere i et af verdens største medicinalselskaber, er det en god idé at have en stor stjerne hos ham, der bestemmer. Det kan man i den grad sige, at danske Morten Søgaard har. Han er den højest placerede dansker i amerikanske Pfizer - og han har fulgt med sin chef i mere end 10 år.

BØRS

Ambu tager en smule revanche efter gårsdagens kurshug. GN Store Nord er dagens bundskraber i C25-indekset. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Korruption? Nej da. Vi er bare gode venner. Det smager af pamperi og vennetjenester, når én socialdemokrat belønner den anden med en fratrædelsesordning til 5,2 mio. kr., skriver Finans' debatredaktør, Magnus Barsøe.

PS...

De to brødre Ryan og Jared Smith startede deres tech-virksomhed i forældrenes kælder. Nu er brødrene mangemilliardærer, efter at de har solgt deres firma til verdens fjerdestørste softwarefirma, tyske SAP SE. For en salgspris på 52 mia. kr. skulle der være råd til ekstra store julegaver i år.

Rigtig god aften,
Peter Simonsen
Nyhedsredaktør
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.