Briefing

Højrisikable satsninger skal sikre Legos fremtid | Dramatisk opgør i Grundfos-ejer handlede om penge og magt | Presset på oliepriserne fortsætter

GODMORGEN

Weekenden banker på døren. Det er blevet fredag, og her er dagens første briefing.

 

NYHEDER

Højrisikable satsninger skal sikre Legos fremtid. Lego-familien investerer millioner af kroner i vilde ideer for at sikre, at klodsen overlever. Ideen om at have en klar plan fem år frem er død, siger Lego-formand Jørgen Vig Knudstorp i et større interview med Finans. Lego-formand udpeger egen fiasko: Han blev for længe. Knudstorp vædrede Lego-bosserne: »Jeg var hofnarren, der kunne sige det, som det var«.

Dramatisk opgør i Grundfos-ejer handlede om penge og magt. Den tidligere formand i Poul Due Jensen Fond, Jens Bager, kæmpede for at få kontrol med milliardformuen i Grundfos. Det kostede ham jobbet som fondsformand, siger kilder. Grundfos-ejer kæmper for at holde betændt opgør hemmeligt.

Presset på oliepriserne fortsætter. Aktiviteten i de finansielle markeder forstærker faldet i olieprisen, men samtidig kan lavere oliepriser betyde, at opbremsningen i verdensøkonomien bliver blidere end forventet.

Theresa May: Der kommer ikke en ny brexit-afstemning. Britiske May har ikke planer om at træde tilbage som premierminister eller partileder for Det Konservative Parti. Theresa May vil kæmpe videre for sin brexit-plan efter en hektisk dag i britisk politik med både ministerafgange og erklæringer om mistillid til den konservative partileder. (BBC)

Estiske Danske Bank-ansatte kan have fået penge fra bagmænd. Bagmænd i hvidvasksag har ifølge avis betalt ansatte i Danske Bank for hjælp med at føre penge gennem banken. (Berlingske)

Danskerne styrer mod den største elregning i syv år. En vindfattig, tør og alt for varm sommer forfølger elkunderne. Engrosprisen på el ligger for øjeblikket 70 pct. højere end på samme tid sidste år, viser tal fra den nordiske elbørs.

Små virksomheder: Det skal være slut med, at vi er kassekredit for industrikæmperne. Det er forkert, at store virksomheder kan aftale sig til længere betalingsfrister. I nogle tilfælde helt op til 120 dage, siger SMVdanmark, der vil have strammet lovgivningen på området.

Nye tal: Danskerne betaler afgifter og moms som aldrig før. I 2012 betalte danskerne 278,6 mia. kr. i moms og afgifter til statskassen. I år ventes tallet at runde 319 mia. kr. for næste år at stige endnu 11,3 mia. kr., viser nye tal fra Skatteministeriet.

631 meldes savnet efter Californiens dødeligste brand. Myndighederne opjusterer antallet af savnede fra 130 til 631 efter den værste brand i Californien nogensinde. (Ritzau)

 

DEBAT

Bitcoins var i går. Quinoafrø er i dag. Det bliver stort. Bitcoins, nej vel? Det nye sort bliver frø fra et land, hvor folk er halvanden meter høje. Stensikkert, skriver Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver.

 

PODCAST

Mærsk går i backgear, bankernes vingeskudte lobbychef og socialdemokratisk pamperi. Kan bankerne leve med at have en cheflobbyist, som er vingeskudt på troværdigheden? Næppe, lyder vurderingen i studiet. Lyt til seneste udgave af Finans' ugentlige podcast her. Hent alle afsnit af Bundlinjen direkte i iTunes.

 

GIK DU GLIP AF...

Bitcoin-boblen brast – nu genopfinder kryptovalutaer sig selv. For et år siden brød bitcoin-feberen ud. Nu handler det ikke om hurtige penge, men om at skabe stabilitet og tillid - for eksempel med kryptovalutaer, som er låst til dollaren.

 

PS...

Danmarks rigeste skyder millioner i "moderne kollektiv". Det professionelt drevne bofællesskab LifeX har en række kæmpelejligheder i København og Berlin. Projektet har netop fået 30 mio. kr. i frisk kapital.

 

DET SKER I DAG

  • Erhverv: Regnskaber fra NKT, 3. kvartal, Rovsing, 1. kvartal.
  • Økonomi: Danmarks Statistik - Fondes aktiviteter, 2017, Eurozonen: Forbrugerpriser, oktober, USA: Industriproduktion, kapacitetsudnyttelse, oktober.

 

Med ønske om en god dag,

Thomas Andrew

Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.