Briefing

Her er de 9 vigtigste nyheder fra Finans mandag morgen

Artiklens øverste billede
Ifølge en hemmelig aftale havde Saxo Banks daværende bestyrelsesformand, Lone Fønss Schrøder, privatøkonomiske interesser på spil, da der skulle findes en ny ejer til medstifter Lars Seier Christensens aktier. Illustration: Jacob Schrøder

Så er vi klar til at tage hul på en ny uge og den bedste start må næsten være at bruge fem minutter på vores tophistorie om en hidtil hemmeligholdt strid om et honorar, da Lars Seier Christensen solgte sin aktiepost i Saxo Bank. Men vi har også meget andet på hylderne.

Milliardsalg i Saxo Bank udløste hemmelig honorarstrid med bestyrelsesdronning. Saxo Banks daværende bestyrelsesformand, Lone Fønss Schrøder, havde privatøkonomiske interesser på spil, da der skulle findes en ny ejer til medstifter Lars Seier Christensens aktier. Lone Fønss Schrøder vil ikke kommentere en fortrolig aftale, der kunne sikre hende andel i et millionhonorar i dollars. Nu kan Finans offentliggøre aftalen.

Forbrugere ruster sig til black friday - men dele af detailhandlen stritter imod. Julehandlen kickstartes på fredagens black friday med slagtilbud i butikker og på nettet. En del danskere har ifølge nye tal ventet med forbrug frem til den handelsdag. Danskerne ventes at bruge endnu mere i år på julegaver og mad.

Theresa May advarer kritikere. Ministerflugt og uro presser den britiske premierminister, men hun slår fast over for de kritikere, der helst ser hendes afgang, at brexit ikke bliver lettere uden hende. Tværtimod vil en ændring på lederposten på nuværende tidspunkt forsinke forhandlingerne og måske også brexit. May kalder samtidig de næste syv dage for kritiske for Storbritannien. (Sky News)

Over 400 såret under demonstrationer i Frankrig. En person døde, 14 blev hårdt såret og i alt 409 kom til skade under weekendens protester mod høje benzinpriser og mod den franske præsident Emmanuel Macrons økonomiske reformer. 288.000 personer deltog i demonstrationerne, og blandt de godt 400 tilskadekomne var 28 politi- og brandfolk. (The Telegraph)

Elon Musk når ny milepæl. Teslas topchef og medstifter, Elon Musk, vil revolutionere den kollektive trafik med et elektrisk transportsystem, der fragter pendlere fra a til b med 240 km i timen. Nu har hans selskab, som er døbt The Boring Company, nået en ny milepæl, da virksomhedens første tunnel på 3,2 km nu er boret færdig. Tunnellen ligger i Los Angeles og er en testtunnel. (The Verge)

Apec-lande afsluttede topmøde uden resultat. For første gang nogensinde afsluttede landene i Apec - Asia-Pacific Economic Cooperation - deres topmøde uden at nå til enighed om en fælles sluterklæring. Topmødet var præget af spændingerne mellem Kina og USA, og det fik landene til at skændes om formuleringerne i erklæringen. (Financial Times)

Det Hvide Hus advarer om langtrukken handelskrig. Selvom den amerikanske præsident, Donald Trump, har meldt ud, at Kina gerne vil indgå en aftale, der løser handelskonflikten mellem de to stormagter, kan en sådan aftale have lange udsigter. Embedsmænd fra Det Hvide Hus siger, at folk ikke skal lægge alt for meget i Trumps udtalelse, og at der ikke er nogen tegn på, at en aftale lander i den nærmeste fremtid. (CNBC)

Domino's udnytter smuthul til at slette smileyrapporter. Krisen fortsætter for pizzakæden Domino's i Danmark. Ifølge BT har en stribe Domino's-restauranter skiftet CVR-nummer, så de frit kan vælge, om man vil vise gamle smileyrapporter til kunderne, slette visse rapporter og beholde andre eller slette smileyhistorikken fuldstændigt. Forbrugerrådet Tænk mener, der er tale om en overlagt strategi. (BT)

Lottomillionær fuldender demokratisk storsejr i Californien. Den demokratiske kandidat Gil Cisneros blev søndag erklæret som vinder af det sidste ikke-afgjorte sæde til Repræsentanternes Hus i den amerikanske delstat Californien. Dermed fuldender han en opsigtsvækkende demokratisk sejr i staten, da det lykkedes for Demokraterne at vinde seks sæder, som forud for USA's midtvejsvalg den 6. november tilhørte Republikanerne. (AP)

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.