Briefing

Danske Bank indberettede Britta Nielsen med 21 års forsinkelse | OW Bunker-revisorer indbragt for disciplinærnævn | Landbrug og Fødevarer har fundet Hækkerups arvtager

Kære Finans-læser

Så er vi klar med dagens sidste briefing spækket med interessante nyheder. God læselyst.

NYHEDER

Danske Bank indberettede Britta Nielsen med 21 års forsinkelse. En uge efter at Socialministeriet afslørede formodet svindel i Socialstyrelsen, indberettede Danske Bank op til 21 år gamle mistænkelige transaktioner på den svindelmistænkte Britta Nielsens konti. Ifølge bankekspert Lars Krull kan man dog ikke kritisere Danske Bank for forsinkelsen, for dengang var der slet ikke fokus på hvidvask i bankerne. Derfor har Danske Bank blot gjort sit arbejde, siger han.

OW Bunker-revisorer indbragt for disciplinærnævn. Erhvervsstyrelsen har besluttet at klage over to Deloitte-revisorer til revisorernes discinærnævn efter en undersøgelse af OW Bunkers 2013-regnskab. Ifølge styrelsen har revisorerne bl.a. undladt at lave revisionshandlinger til »imødegåelsen af risikoen for, at koncernens bruttofortjeneste kunne være væsentligt påvirket af gevinster/tab ved ændringer i olieprisen.« Deloitte er uenig i Erhvervsstyrelsens konklusioner.

Topchef for ny børsnoteret sparekasse: »Vi havde to kæmpe udfordringer.« Det har været en gigantisk opgave at børsnotere Den Jyske Sparekasse, men resultatet er en mere effektiv og professionel virksomhed, konstaterer adm. direktør Claus E. Petersen. I dag udskiftede han "Anders And-børsen" med mægtige Nasdaq under konfettiregn. Vi var med i Grindsted.

Bedragerisigtet Nissan-topchef fyret af bestyrelsen. Topchefen for Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen, Carlos Ghosn, er blevet afsat som direktør efter anklager om bedrageri. Ghosn blev arresteret mandag, efter at Nissan fremlagde en intern undersøgelse, der påviste, at Ghosn havde underdrevet sin kompensation over for myndighederne og brugt firmabudgetter til egne, private formål. Vores korrespondent i Tokyo, Thomas Høy Davidsen, giver dig hele historien her.

Dyne-Larsen tjener milliarder på flere butikker. Jysk-koncernen fortsætter efter nyt rekordår med at investere stort i både nye butikker og distributionscentre i Europa. Men det kniber med at holde farten i Tyskland.

Brexitaftale er nær: Men danske fiskere svæver fortsat i det uvisse. Forhandlerne er blevet enige om, hvordan Storbritanniens forhold til EU skal være efter brexit. Men de sidste knuder om fiskeri og Gibraltar er stadig uløste. Aftalen sendte det britiske pund kraftigt i vejret.

Forbrugerne er godt stillet til dette års black friday. Når forbrugere verden over svinger dankortet eller klikker varer hjem fra nettet til black friday i morgen, sker det i stigende grad med solide opsparinger og gode kort på hånden, vurderer pensionsselskabet PFA.

PODCAST

Gulvet knirker under ATP-chef. Det politiske pres vokser på ATP-boss Christian Hyldahl efter afsløringer i den verserende udbytteskandale, og nu ønsker partier fra både venstre og højre side af salen hans afgang. Det er et af emnerne i den ugentlige podcast fra Finans, Bundlinjen, der også vender denne uges store interview med Legos redningsmand og Danske Bank.

Foto: Stine Bidstrup

INDSIGT

»Jeg er blevet klogere.« Midt i en mediestorm lægger ATP-direktør Christian Hyldahl sig fladt ned og erkender, at han aldrig burde have godkendt en række kontroversielle handler, da han var højtplaceret chef i Nordea.

INTERVIEW

Bestseller-chef: »Vi holder salgsfarten trods et presset tøjmarked.« Den danske modekoncern med 20 tøjmærker er i offensiven på de store nordlige markeder. Det sker både over for onlinegiganter, engroskunder og i egne butikker samt med nye digitale løsninger, fortæller Lars Pedersen, der er regionsdirektør i Bestseller. Til gengæld lukker Bestseller ned for forretningen i Mellemøsten efter flere år med røde tal.

DAGENS PROFIL

Landbrug og Fødevarer har fundet Hækkerups arvtager. Efter at have hentet to direktører fra Christiansborg har Landbrug & Fødevarer nu ansat sin nye direktør internt. Valget er faldet på 49-årige Anne Lawaetz Arhnung, der har været i organisationen i 22 år. Hun er mere til langsigtede reformer for landbruget end en pose penge fra politikerne.

FINANS FAKTA

Verdens største entreprenør er 92 gange større end Aarsleff. Over 1.000 mia. kroner. Så stor er verdens største entreprenørs toplinje. Dermed er den kinesiske entreprenør China State Construction Engineering Corporation - også kendt som CSCEC - 92 gange større end Aarsleff, som kan bryste sig med at være den suverænt største entreprenør i Danmark.

GLOBALE DANSKERE

Michael faldt i tønden med HR som ung cand.merc. Det at være ansat lang tid i en virksomhed er ikke i sig selv et hæderstegn i dag. Men hvorfor skifte, hvis man har det som blommen i et æg og "kun" har fem år til gulduret, spørger den 46-årige Michael Aaskov, der snart har været 20 år hos IBM i England. Sammen med sin hustru og to døtre har han skabt en god tilværelse i Portsmouth.

BØRS

De danske aktier har ikke rykket sig meget i dagens handel. Og i USA kommer de til at stå helt stille, da markedet er lukket pga. thanksgiving. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Dansk telekæmpe bliver snart solgt igen. Alt er i vejen med tre danske pensionskassers ægteskab med Macquarie om at eje TDC. Milliardinvesteringen er en stor fejltagelse, mener virksomhedsredaktør Søren Linding. Han tror, at TDC snart skifter hænder igen.

PS...

Stenrig direktør har givet sig selv 6 mio. kr. i løn - hver dag. Hun er Storbritanniens fjerderigeste kvinde, ejer sit eget bettingimperium, og så har hun en lønseddel, som de færreste kan hamle op med. Den 51-årige Denise Coates, der er stifter af bettingsitet Bet 365, har igen skabt overskrifter i den britiske presse, efter at det er kommet frem, at hun sidste år fik 265 mio. pund i løn og udbytte. Det svarer til 2,2 mia. kr. - eller 6 mio. kr. om dagen.

Rigtig god aften,
Christian Venderby
Digital nyhedschef
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.