Briefing

12 danske banker bryder regler om boligudlån | Beskyldninger flyver frem og tilbage i retssagsdramaet om Huawei | Flere danskere over 55 år starter egen virksomhed

Kære Finans-læser

Så er din eftermiddagsopdatering fra Finans klar. Her er, hvad du skal vide.

NYHEDER

12 danske banker bryder regler om boligudlån. En række mindre og mellemstore pengeinstitutter lever ikke op til reglerne, når der lånes penge ud til boligkøb i vækstområder som København og omegn samt Aarhus. Det viser en undersøgelse fra Finanstilsynet. Kundernes gældsfaktor er ofte højere end tilladt, og derfor har barnkerne nu fået påbud og påtaler. »Det er for dårligt. Det er dårlig compliance,« lyder det fra Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

CVC byder 17 mia. kr. for oplagt Sanistål-køber. Kapitalfonden CVC, hvor danske Søren Vestergaard-Poulsen er managing partner, er klar til at betale 17 mia. kr. for at købe Ahlsell af den svenske børs. Ahlsell er aktive i hele norden, og som Finans skrev forleden, har danske Sanistål længe været et oplagt opkøbsemne for Ahlsell.

Mærsk digitale opgør er ikke det, verden har brug for. I øjeblikket forsøger A.P. Møller-Mærsk og IBM på den ene side at overvinde branchen med blockchain-løsningen Tradelens, mens et konsortium af fire af de største konkurrenter - blandt andet franske CMA CGM og kinesiske Cosco - er i gang med at lancere en konkurrerende platform.Linjen er trukket skarpt op i kampen for at tilbyde logistikverdenen en fælles digital platform. Den stridsøkse ikke lige det, verden har brug for, lyder det fra flere branchekendere.

Dramaet om brexit fortsætter. Den britiske premierminister Theresa May har tirsdag mødtes med Hollands førstemand Mark Rutte og tyskernes kansler Merkel for at genforhandle brexit-aftalen. Den udsatte afstemning bliver inden 21. januar, lyder det i dag fra Mays talsmand. Samtidig ulmer fem folk i kulissen på spring til at overtage premierministerens job.

Peter Dejong

Flere danskere over 55 år starter egen virksomhed. Alder er ingen hindring, når danske idémagere beslutter sig for at blive selvstændige. I løbet af de seneste 10 år har stadig flere danskere over 55 år kastet sig ud i livet som selvstændig. Det samme gælder for gruppen af helt unge iværksættere, mens andelen af iværksættere mellem 25-44 år er faldet.

Beskyldninger flyver frem og tilbage i retssagsdramaet om Huawei. Finansdirektøren Meng Wanzhou har nu været tilbageholdt i næsten to uger. USA insisterer på at have gode grunde til at mistænke brud på Iran-sanktionerne, mens Kina ser sagen som en nøgen magtdemonstration.

Uber kan slå rivals børsnotering itu. Kørselstjenesterne Uber og Lyft kører side om side frem mod en børsnotering. I sidste uge indgav begge selskaber en erkæring om en fremtidig børsnotering til de amerikanske myndigheder, men umiddelbart ser investorerne ud til at være mest interesserede i den største af de to: Uber. (Reuters)

Sådan sparer du 20 pct. på Storebælt. Prisen for at krydse Storebælt stiger næste år til 245 kr. pr. tur. Men kun for bilister, der insisterer på at betale med kort eller kontant. Vælger man i stedet at bruge enten en brobizz eller at få registreret sin nummerplade, er prisen 51 kr. lavere pr. tur.

Dansk gods kunne ikke sælges til prisen. Ingen har villet betale udbudsprisen på 126 mio. kr. for Nørholm Gods. Derfor er godset pillet af markedet, og i stedet har familien igangsat et glidende generationsskifte, hvor parrets fem børn overtager godset. Det bliver den 42-årige Helene Bräuner Bisgaard, der indsættes som godsforvalter. Hun er uddannet skolelærer. (JyskeVestkysten)

Foto: Screendump Youtube/ JydskeVestkysten

INDSIGT

IT Factory var en erhvervssucces, indtil det hele blev afsløret som et svindelnummer i 2008, og direktør Stein Bagger forsvandt på en forretningsrejse. Der mangler stadig 183 mio. kr. i det store regnskab om svindelforetagendet. Men nu har kuratoren indstillet sit arbejde i USA. Jagten på Stein Baggers udbytte er slut - her er fortællingen om flugten og teorierne om skjulestedet

FINANS FAKTA

Bliv tarmrenser og vær sikker på at få arbejde. Nogle erhvervsuddannelser er bedre end andre, hvis du vil være sikker på at lande et job, når du bliver færidg. Finans giver dig her erhvervsuddannelsernes top 10 for laveste ledighed blandt nyuddannede.

DAGENS PROFIL

For to år siden etablerede jurastuderende Emma Novak Christensen iværksætterselskabet Familie Testamente IVS. Idéen udsprang af, at hun og kæresten, Jan Mejlkjær, ville have et testamente, efter at de var blevet forældre. Rollen som mor har medført, at der arbejdes meget intenst, når hun er på arbejde, fordi hun ved, at bagkanten er kl. 15, hvor der skal hentes børn.

Stine Bidstrup

BØRS

Nyheden om, at den kinesiske vicepremierminister, Liu He, har drøftet en tidsplan for handelsforhandlinger med den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, har været med til at få stemningen i vejret, efter at markederne i Europa mandag havde indledt ugen med kraftige fald. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Det er en usund kultur, der vikler al problemløsning ind i smile-kurser. Der er absolut ikke noget i vejen med at være kundeorienteret. Men der er noget i vejen med at misse pointen. At være dygtig er ikke at mestre den gode kundesamtale. Det er at være dygtig, skriver Anders Heide Mortensen.

PS...

Årets "person" er kåret. Det amerikanske nyhedsmagasin Time Magazine kårer hvert år Person of the Year - Årets Person. Det er betegnelsen for en person, en gruppe, et land, en organisation eller en idé, der har sat et markant præg - positivt eller negativt - på året, der gik. Titlen tilfalder i år dræbte eller fængslede journalister. Titlen får de ifølge Time Magazine for med livet som indsats at jagte den større sandhed. Blandt dem er saudiaraberen og systemkritikeren Jamal Khashoggi, der blev dræbt på den saudiske ambassade i Istanbul i Tyrkiet.

Rigtig god aften,
Peter Sinding,
Nyhedsredaktør
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.