Briefing

Italienere byder på Radius - det kan blive dyrt | Kinas kunstige intelligens haler ind på USA's - men hvor meget? | Fætter BR smadrer overskuddet for mangemillionær

Kære Finans-læser

Ugens sidste håndskrevne briefing er landet. Her er, hvad du skal vide.

NYHEDER

Italienere byder på Radius - det kan blive dyrt. Ifølge Finans’ oplysninger har Europas største elselskab, italienske Enel, budt på Ørsteds elnet, der ventes at kunne indbringe i omegnen af 20 mia. kr. En pris i den omegn vil ifølge en professor, som Finans har talt med, formentlig overdynge selskabet med gæld. Det vil gøre det tvingende nødvendigt for en ny ejer at presse hver eneste krone ud af kablerne i den københavnske undergrund for at sikre sig et hæderligt afkast.

Huspriserne slår rekord. De danske huspriser har slået en 12 år gammel rekord, da de i november nåede det højeste niveau nogensinde. Men regner man inflationen med, ligger huspriserne stadig 16 pct. under den tidligere top.

København står for en tredjedel af dansk økonomi. København og Københavns omegn står nu for over en tredjedel af Danmarks bruttonationalprodukt. Udviklingen er ifølge Danmarks Statistik båret af, at en større andel af Danmarks arbejdspladser ligger i og omkring København. (Ritzau)

Fætter BR smadrer overskuddet for mangemillionær. Efterkommerne efter stifterne af Fætter BR indkasserer betydelige millionunderskud efter den økonomiske kæntring i legetøjskoncernen Top-Toy. Heriblandt Thomas Gjørup, der selv har taget et ordentligt skrald af et underskud på 82 mio. kr.

Guld er blevet overhalet. Guld er i dag blevet overhalet af det langt mindre kendte metal palladium. Det er første gang i 16 år, at prisen på palladium er dyrere end guld. Årsagen skulle ifølge New York Times være den højere fokus på bilers forurening. Den fulde forklaring er her.

Goodyear forlader kriseramt land. Goodyear har kastet håndklædet i ringen i Venezuela. Den store dækproducent er dermed det seneste store selskab, der lukker for sine aktiviteter og fyrer medarbejdere i det kriseramte land. Mangel på materialer og stigende priser har ifølge fagforeningsmand tvunget dækproducenten til at lukke produktionen.

INDSIGT

Kinas kunstige intelligens haler ind på USA's. Men med hvor meget? Donald Trump kan rase så meget han vil over soyabønner, Harley Davidson og USA’s generelle vareunderskud med Kina. Men det virkelige slag om det 21. århundrede står i algoritmernes tegn. Og den boksekamp risikerer USA at tabe. Men USA har adskillige esser i ærmet, hvis landet vil holde sig foran. Journalist Thomas Høy Davidsen ser nærmere på, hvordan stillingen ser ud i det vigtige kapløb lige nu.

FINANS FAKTA

Danmark arbejder på deltid. Vi har fået flere og flere arbejdspladser, men siden 2012 har over halvdelen af de nye stillinger været på deltid. Samtidig er der 258.000 personer på arbejdsmarkedet, som ønsker at arbejde mere, end de gør i forvejen. Finans er dykket ned i tallene.

DAGENS PROFIL

Thomas Fredenslund har de seneste 18 år været med til at bygge Danmark op som digital nation. Det begyndte, da han i 2002 blev hentet til Finansministeriet, som skulle bygge en digital task force op. »Grundlaget til borger.dk og virk.dk blev lagt, da jeg var i Finansministeriet. Så jeg var med til at lægge nogle af grundstenene for den digitale udvikling. Det er jeg da stolt af. For Danmark er blevet verdensmester i offentlig digitalisering,« siger han til Finans.

Thomas Fredenslund, direktør for Styrelsen for It og Læring. Foto: Undervisningsministeriet

BØRS

ALK-Abelló har fået en nærmest perfekt afslutning på ugen. Fredag eftermiddag har aktien i det danske medicinalsselskab, der er kendt for sin allergimedicin, nemlig taget et stort hop opad og dermed indtaget en førsteplads blandt samtlige danske aktier. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Den borgerlige tænketank, Cepos, gik i denne uge i pressen med det budskab, at selvstændige erhvervsdrivende skal tvinges til at spare op til pension. For ellers kan samfundet ende med at skulle forsørge dem på deres gamle dage... Det er en interessant betragtning at se på de selvstændige som snyltere, skriver Anders Heide Mortensen.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

PS...

De mest populære danske direktørnavne. Hver 10. mandlige direktør har navnet Lars. Mens navnet Mette indtager førstepladsen som det mest populære navn blandt de kvindelige ledere, viser en ny undersøgelse. Tjek selv her, om du har et direktørnavn.

Rigtig god aften,
Peter Sinding
Nyhedsredaktør
 

Vi arbejder videre på at forsyne dig med nyheder og analyser. Har du gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.