Briefing

Her er de otte vigtigste nyheder fra Finans torsdag morgen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

BANKSEKTOREN ER KNÆKKET I TO

Konkurrenterne har aldrig før haft så gode muligheder for at score kunder fra Nordea og Danske Bank, lyder det fra Voxmeter efter en ny kundemåling, der giver tørre tæsk til storbankerne.

»Finanssektoren er ganske enkelt blevet splittet i to. På vinderholdet har fremtidsudsigterne aldrig været bedre, mens den aldrig har set værre ud for taberholdet bestående af Danske Bank og Nordea,« siger Christian Stjer, adm. direktør i Voxmeter.

Baggrunden: Hvidvaskskandalen har nu for alvor sat sit præg på kundetilfredsheden i Danske Bank, og tekniske problemer har skabt stor utilfredshed blandt Nordea-kunderne. 2018 er lige til glemmebogen for storbankerne.

Respons: »Danske Bank har allerede taget mange af de nødvendige skridt for at komme videre,« lyder det fra Danske Banks nye formand Karsten Dybvad, mens Nordea erkender, at det bliver »et langt sejt træk at forbedre kundetilfredsheden«. Derfor vil man også nu udrulle en ny mobilbank ud i Danmark som et konkret resultat af en 8,6 mia. kr. stor investering i it.

Tættere på: En filial i Estland blev omdrejningspunktet for den milliardstore hvidvaksag, der for alvor ramte Danske Bank sidste år. Her er det seneste i sagen.
 

INGENIØRKÆMPE KLAR TIL AT KØBE SIG TIL VÆKST

Ambitionerne hos rådgiverkoncernen Sweco er store - man vil være blandt de største på det danske marked.

»Opkøb er vigtigt for os, fordi vi har en ambition om at blive førende i Danmark. Før vi selv mener, vi kan kalde os det, skal vi vokse væsentligt,« siger Dariush Rezai, adm. direktør i Sweco Danmark.

Hvorfor det er vigtigt: Med et opkøb af Årstiderne Arkitekter i begyndelsen af 2018 var Sweco med til at sætte fart i en trend i rådgiverbranchen, hvor ingeniørvirksomheder og tegnestuer smelter sammen for at kunne levere en samlet, integreret rådgivningsydelse til kunderne. Dermed kan nye opkøb vente i 2019.

En anden vinkel: Husk fagligheden. For der er risiko for, at ingeniører suger kreativiteten ud af arkitekterne, når tegnestuer overtages af ingeniørkæmper, mener topchefen for Sweco i Danmark.

ØVRIGE NYHEDER

En togulykke på Storebæltsbroen dræbte onsdag seks mennesker og sårede endnu flere. Både topchefer i DSB, Carlsberg og landets statsminister har udtalt sig om den tragiske ulykke. Her er det seneste om ulykken. (Jyllands-Posten).

Nye ruter sikrer vækst i jyske lufthavne. Flere nye ruter er på vej i 2019, hvor det især er lavprisselskaberne, der udvider.

Ørsted og en række andre udviklere af havvind i Taiwan når ikke at få underskrevet en elkøbsaftale, inden fristens udløb onsdag. En stor bet for topchef Henrik Poulsen.

Apple nedjusterer sin prognose og forventninger til omsætningen i første kvartal som følge af skuffende afsætning på det kinesiske marked og færre opgraderinger til nye modeller af iPhone end ventet.

Boligrenter banket ned: Nu kan du kun få 1,5 pct. lån. 2 pct. lånet har rundet kurs 100 og kan derfor ikke bruges længere.

Elektriske biler på kraftig fremmarch i Norge. Lige knap en tredjedel af de biler, der blev solgt i Norge i 2018, var fuldt ud elektriske. Den norske regering har sat det mål, at alle nye biler skal være forureningsfrie inden 2025.
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.