Briefing

Flying Tiger forhandler med banker om flere penge | Dyre firmabiler kører rundt med store skatterabatter | Falck-reddere har følt sig presset til at melde sig ind i 3F

GODMORGEN

Først var det Fætter BR, og nu er endnu en af kapitalfonden EQT's butikskæder i problemer. Vi fortæller også, hvordan store bilforhandlere kan tilbyde luksuriøse firmabiler med kæmpe skatterabatter. God læselyst.

TOPNYHEDER

Dyre firmabiler kører rundt med store skatterabatter.

Landets største bilkoncerns lukrative leasingordninger betyder, at firmabiler i den dyreste klasse kan køre rundt med store skatterabatter. Det viser en gennemgang, som Finans har foretaget.

Forstå sagen: Ved at registrere biler til langt under den almindelige markedspris kan store bilforhandlere tilbyde luksuriøse firmabiler med kæmpe skatterabatter.

Reaktionen: »Det ser meget voldsomt ud. Jeg har umiddelbart svært ved at se, at det flugter med ånden for vore regler omkring firmabiler og leasing,« siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Tættere på: Hvis du gik og troede, at størstedelen af prisen på din nye bil var registreringsafgift, så tro om igen. Læs her Finans' undersøgende temaserie om, hvordan tilfældigheder, snyd og spekulation udfordrer de dyre nummerplader.

Flying Tiger slået groggy - forhandler med banker om flere penge.

Ejerne bag detailkæden Flying Tiger Copenhagen arbejder i al hemmelighed på at genforhandle bankaftaler og skyde friske penge i selskabet. Et skuffende julesalg betyder, at Flying Tiger er faretruende tæt på at bryde sine lånebetingelser.

Foto: Gregers Tycho.

Forstå sagen: Selvom Flying Tiger har løftet salget, er det sket ved at åbne nye butikker. Salget i de eksisterende butikker er faldet, hvilket bl.a. har spændt ben for et salg af kæden. Nu er situationen gået fra ondt til værre.

Ejeren: Problemerne i Flying Tiger er endnu en alvorlig bet for ejeren, kapitalfonden EQT, der omkring juletid sendte Fætter BR i rekonstruktion og sidenhen konkurs. Og det beviser, at heller ikke finansielle troldmænd fra Sverige kan gå på vandet.

ØVRIGE NYHEDER

Falck-reddere har følt sig presset til at melde sig ind i 3F. Det er ikke kun i Danish Crown, at de ansatte gennem en årrække er blevet presset til at melde sig ind i en bestemt fagforening. I Falck, der som Danish Crown er blandt landets største og mest kendte virksomheder, er der lignende problemer med fagforeningspres, selv om det er ulovligt.

Danske Bank og fire tidligere topledere sagsøgt i USA. Sagen er rejst af pensionskassen The Plumbers & Steamfitters Local 773 Pension Fund, og de fire sagsøgte udover banken er tidligere adm. direktør Thomas Borgen, tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen samt to tidligere finansdirektører. (Reuters)

Kasi-Jesper tiltalt for ulovlige millionlån. Sammen med to familiemedlemmer er erhvervsmanden Jesper Nielsen tiltalt for at have taget ulovlige lån for i alt 33,3 mio. kr. gennem familiens moderselskab i perioden fra 2009 til 2017. Jesper Nielsen siger, at pengene er brugt på et sommerhus.

Totalkredit lancerer lån for velhavere. Danmarks største realkreditinstitut, Totalkredit, følger nu konkurrenterne og lancerer et boliglån med mulighed for 30 års afdragsfrihed. Lånet henvender sig primært til velhavende danskere.

Bavarian Nordic ligger stadig nummer et på listen over danske selskaber, som udenlandske hedgefonde elsker at hade. I fem danske aktier er mere end 5 pct. af aktierne shortet. Se listen her.

De nye iPhone-modeller sælger ikke så godt, som Apple havde håbet. Derfor planlægger Apple nu at skære i produktionen af nye iPhones med 10 pct. over de næste tre måneder. Apple er under pres fra flere fronter.

Trump udvandrede og kaldte budget-krisemøde »spild af tid.« USA's præsident, Donald Trump, udvandrede onsdag fra et møde med topdemokraterne Nancy Pelosi og Chuck Schumer. På mødet skulle parterne forsøge at blive enige om en løsning på den fastkørte budgetkrise. (Ritzau/Reuters)

INDSIGT

Vestas-leverandører bløder, men én af dem har knækket koden. Mange leverandører til vindmølleproducenter kæmper med indtjeningen, men en producent fra Bramming har tilsyneladende fundet løsningen. Man laver simpelthen alting selv.

FINANS FAKTA

En række voldsomme naturkatastrofer ramte verden i 2018. Tabene er nu gjort op, og regningen til forsikringsselskaberne er samlet set den fjerdestørste nogensinde.

DAGENS PROFIL

DA's nye formand, Lisbeth Dalgaard Svanholm, havde som barn højtflyvende ambitioner. Hun ville være astronaut, men måtte slå det ud af hovedet, da hun fik briller. Vi tegner et portræt af arbejdsgivernes nye frontkvinde.

Foto: Bjørg de Meza Espersen.

BØRS

Aktierne steg onsdag for fjerde børsdag i træk, bl.a. efter positive meldinger fra topmødet mellem USA og Kina om de to landes handelsrelationer. En opjustering fra Vestas hjalp også til at opmuntre markedet. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Hvordan leder vi mennesker som mennesker? Hvordan vi skaber mere værdi på mindre tid og med en langt større grad af tilfredsstillelse, mening og nydelse for den enkelte? Her er de fem vigtigste ingredienser i fremtidens organisation.

DET SKER I DAG

  • Danmarks Statistik kommer med tal for forbrugerpriserne i december og dermed hele 2018.
  • Retten i Roskilde fortsætter behandlingen af en stor straffesag mod stifteren af selskabet Hesalight, Lars Nørholt. Han anklages for økonomisk kriminalitet for godt 500 mio. kr.
  • Skatteminister Karsten Lauritzen (V) er i åbent samråd om Rockwool Fondens rapport fra december som viser, at andelen af sort arbejde er steget.
  • USA's præsident, Donald Trump, besøger det sydlige USA ved grænsen til Mexico. Det er her, han vil bygge en grænsemur, men han har store problemer med at få den finansieret.

GIK DU GLIP AF...

Central kilde: Kriminelle brugte betalingsfirma til at honorere Danske Bank-ansatte. Ifølge en centralt placeret kilde i afdækningen af Danske Banks hvidvasksag i Estland var der et nært samarbejde mellem kriminelle fra Rusland og andre tidligere Sovjetrepublikker og ansatte i bankens estiske filial.

PS...

De færreste forbinder Paris med nudist-restauranter, og sådan bliver det nok ved med at være. Byens første fine restaurant for folk, der ynder at være helt afklædt, er nemlig gået konkurs. Bon appetit!

Og så skal verdens rigeste mand, Jeff Bezos, skilles. Det kan gøre hans nu forhenværende kone til verdens rigeste kvinde.

Rigtig god dag,
Peter Simonsen
Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.