Briefing

Kapitalfond får hug for dødbringende gældsbyrde | Danske Banks whistleblower kan score trecifret milliongevinst | Detailgiganter bejler til Fætter BR

GODMORGEN

Ugens sidste hverdag er i gang, og her er Finans' overblik til dig fra morgenstunden.

KAPITALFOND FÅR HUG FOR DØDBRINGENDE GÆLDSBYRDE

Fætter BR er kollapset, og Tiger-butikkernes selskab er i knæ. Det får eksperter til at kritisere kapitalfonden EQT´s aggressive finanseringsmodel.

TYCHO GREGERS

DANSKE BANKS WHISTLEBLOWER KAN SCORE MILLIONGEVINST

Howard Wilkinsons rolle som whistleblower i sagen om hvidvask i Danske Bank kan ende som en guldrandet forretning.

Liselotte Sabroe

ØVRIGE NYHEDER

Detailgiganter bejler til Fætter BR. Coop Danmark har på linje med Salling Group opmærksomheden rettet mod mulighederne for at overtage Top-Toy eller dele af det konkursramte selskab.

Hvidvasksag koster Danske Bank 320 mio. kr. i renteudgifter. Investorer kræver en højere rente for at finansiere Danske Bank. Det viser en udstedelse, der onsdag blev udskudt.

Kinesisk opbremsning udløser tusindvis af fyringer i Europa. Bilsalget i Kina falder for første gang i 20 år. Det udløser massefyringer på europæiske bilfabrikker.

Kapitalfond sælger presset vindmøllevirksomhed tilbage til stifter-familie. Efter seks års ejerskab sælger kapitalfonden Axcel vindmølleleverandøren Mita-Teknik tilbage til den familie, der stiftede virksomheden for 50 år siden.

Dommer giver grønt lys for retssager om danske udbyttemilliarder. En række amerikanske pensionsfonde forsøgte at få stoppet en retssag, hvor Skattestyrelsen beskylder dem for at have svindlet udbytteskat for milliarder ud af den danske statskasse. Den gik ikke.

Kapitalfond og Lego-pengetank vil sælge Fitness World: Stifter står til ny jackpot. Kapitalfonden FSN forbereder i hemmelighed et salg af Fitness World, som fonden ejer sammen med Lego-pengetanken Kirkbi. Kæden kan sælges for et milliardbeløb. (Børsen)

Krav om ny afstemning: Risikoen for brexitkaos vokser. Premierminister Theresa May er på vej gennem et minefelt. Oppositionens leder går nu målrettet efter et mistillidsvotum til regeringen. Det skal bane vejen for et hurtigt nyvalg eller som minimum en ny afstemning om brexit.

PODCAST

Det kommunistiske dankort, vellyd eller mislyd fra Struer og fire festlige nytårsraketter. Finans' ugentlige podcast 'Bundlinjen' er på banen igen. Lyt med, når kommentator Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og journalist Lone Andersen bl.a. debatterer, om Jyske Banks Anders Dams seneste udmeldinger er udtryk for arrogance, profitjagt eller personprofilering.

INDSIGT

Kom med bag rattet i en Audi A8L. Bilen koster et par millioner kroner på danske plader, men samtalen drejer sig hverken om fart eller pris. Til gengæld taler Ulrik Drejsig om sin telefon. Det er den, han bruger som bilnøgle; den, han bruger til at lagre data om bilens køreture og meget, meget mere. Han er den i bilkoncernen Semler Gruppen, der skal sørge for, at selskabet har en plads på forsædet af den teknologiske udvikling.

Joachim Ladefoged

FINANS FAKTA

Lydbøger får i den grad ørenlyd. Faktisk er antallet af udlånte lydbøger de seneste tre år steget med næsten en million via bibliotekstjenesten eReolen, viser nye tal.

DAGENS PROFIL

Han er gået fra ung telefonpasser i DR til efterspurgt tv-producer. Nu har Henrik Saabye ansvaret for tv-billederne fra VM i herrehåndbold. »Jeg er aldrig nervøs, men dybt koncentreret, når jeg producerer livesport,« fortæller Saabye, der midt i håndboldturneringen runder 60 år.

BØRS

Hvidvasksagen sendte torsdag igen Danske Bank ned. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Jyske Bank-nyt: Fra i morgen sælger Silkeborg kun højresko. Og hjuldamperen "Hjejlen" ophører straks med at udstede returbilletter. Frihed kan man ikke få nok af, og i solidaritet med Jyske Bank har handelsstandsforeningen i Silkeborg besluttet at bakke op, lyder fredagens indspark fra erhvervskommentator Anders Heide.

DET SKER I DAG

  • Økonomi: Tvangsauktioner i Danmark, dec. 2018, Industriens produktion og omsætning, nov. 2018
  • Erhverv: Københavns Lufthavn kommer med opgørelse på trafikken i 2018.
     

GIK DU GLIP AF...

De døde grisekroppe var stadig varme, når de landede foran Carsten Hoier. Han var glad for sit arbejde hos slagteriet Danish Crown. Men ikke for kravet om et medlemskab af NNF. I 13 år har det været ulovligt at tvinge ansatte ind i bestemte fagforeninger, men alligevel sker det stadigvæk selv i store danske virksomheder.

Carsten Hoier var i sommeren 2016 ansat som afløser på Danish Crown i Horsens. Her fik han sammen med godt 40 andre af vide fra tillidsmanden, at hvis ikke de meldte sig ind i NNF, så blev de ikke ansat. Foto: Joachim Ladefoged

PS...

Du tror, du forstår det. Det gør du ikke. I hvert fald ikke ifølge Politiken, der her giver dig et fantastisk indblik i, hvor stor Amazon reelt er gennem 15 grafikker. Bonus: Det er værd at scrolle ned til den aller sidste.

Rigtig god dag,
Maria Kehlet
Nyhedsredaktør
 

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.