Briefing

Brexit-aftale forkastet: Storbritannien kastet ud i uvished | Rivegilde om stumperne i Fætter BR | Aktienedtur flår danske tech-startups' vilde prisskilte itu

GODMORGEN

Briterne sagde nej til den foreliggende brexit-aftale, nu er der lagt op til det helt store ventespil - hvad vil briterne nu gøre? Vi følger udviklingen dagen derpå sammen med en række andre nyheder. God læselyst.

TOPNYHEDER
Storbritannien har taget et skridt ud i det uvisse.
Et stort flertal i det britiske parlament afviste i aftes premierminister Theresa Mays brexit-aftale med EU. Med stemmerne 432 imod og 202 for Mays plan blev premierministerens nederlag mere ydmygende end forventet.
Reaktionen: Mays nederlag påvirkede i første omgang ikke for alvor pundkursen. Verden over udtrykker markante politiske ledere dog stor bekymring over situationen, og dansk erhvervsliv istemmer i kor: »Situationen er meget alvorlig«.
Hvad sker der nu? På den korte bane vil Theresa Mays regering efter det markante afstemningsnederlag onsdag stå over for en mistillidserklæring fremsat af oppositionen. Herefter er situationen uvis. Det er fortsat op til de britiske politikere at finde en løsning på landets vej ud af EU. May rakte dog en hånd ud til oppositionen om, at man nu bør finde fælles fodslag.

Pro-Brexit og anti-Brexit-demonstrationer udenfor parlamentet. Foto: AP/Henry Nicholls

Tech-aktiernes nedtur er giftig for fremadstormende danske it-iværksættere.

Hvis nedturen fortsætter, må flere tech-virksomheder indstille sig på lavere salgspriser og en mere jordnær værdiansættelse, når de skal hente kapital, lyder advarslen.

Hvad er der sket? På fire måneder har de såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Googles moderselskab Alphabet, red.) mistet en femtedel af deres børsværdi. Nedturen rammer også danske selskaber, bl.a. Adform, der har måttet udskyde sin børsnotering.

Konsekvensen: »Investorerne bliver mere varsomme. Hvis nedturen fortsætter på tech-aktierne, vil tech-iværksætterne få sværere ved at hente kapital til de vilde værdiansættelser, vi ser nu. Det betyder potentielt mindre kapital at arbejde med,« siger Nicolai Frisch, partner i Defacto Ventures, der investerer i tech-startups.

Perspektivet: Den kendte danske iværksætter Martin Thorborg har solgt flere virksomheder for trecifrede millionbeløb. Nu advarer han mod, at flere unge tech-selskaber har mistet realitetssansen for, hvad de er værd. »Når jeg ser på nogle nordiske tech-selsakabers prissætning, er de helt hjernedøde.«

Martin Thorborg. Foto: Joachim Ladefoged

ØVRIGE NYHEDER

I kulissen bag legetøjskonkursen i Top-Toy forsøger Lego sammen med andre leverandører nu at hive nogle af konkursboets værdier ud af hænderne på bankerne. Striden handler ifølge Finans’ oplysninger om, at bankerne allerede i marts sikrede sig såkaldt virksomhedspant for 770 mio. kr. Det betyder, at bankerne både står til at høste gevinster fra julehandlen og alle værdierne fra de store varelagre i legetøjskæderne Fætter BR og Toys’R’Us.

Foto: Anthon Unger

Regeringen vil nedlægge regionerne. Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sekunderet af flere ministre onsdag klokken 10 præsenterer den længe ventede sundhedsreform, vil regionerne blive nedlagt. Det erfarer Jyllands-Posten fra flere kilder. De fem regionsrådsformænd fortsætter i nye sundhedsforvaltninger.

Ford og VW i ny alliance. De to bilmastodonter Volkswagen og Ford vil droppe noget af deres rivalisering og gå sammen i en alliance om at bygge pickup-trucks og varebiler.

USA's mand i Berlin provokerer: »Tyske virksomheder underminerer Europas sikkerhed«. USA's ambassadør i Berlin har sendt breve til tyske firmaer, der bidrager til at bygge gasledningen Nord Stream 2, og truet med sanktioner, hvis de bliver ved. (JP)

Ingen nye fly og lange køer i security: Nedlukningen i USA gør ondt på flyselskaber og lufthavne. Konsekvenserne af den nu 25 dage lange statslige nedlukning i USA begynder nu for alvor at kunne mærkes. Flyselskaber kæmper nu på mange fronter.

Deutsche Bank starter ny intern undersøgelse i Danske Bank-hvidvasksag. Deutsche Bank, som var korrespondent bank, for mange af de mistænkelige pengeoverførsler fra Danske Banks estiske filial i den store hvidvasksag, har indledt en ny intern undersøgelse af sin egen rolle i sagen. (ritzau)

Ryanair lukker rejsebureau - uden nogen forklaring. Det irske lavprisflyselskab Ryanair havde planer om at skabe pakkerejsernes svar på Amazon. Nu lukker flyselskabets satsning ved navn Ryanair Holidays. (Standby.dk)

INDSIGT

Hylderne i Californiens knopskydende cannabisforhandlere bugner. Var det f.eks. noget med en humlebryg, der ikke indeholder en eneste promille, men som har fået tilsat en knivspids syntetisk cannabis? Legaliseringen af cannabis er den største trussel mod alkoholindustrien, mener nogle. Og mens ærkerivalerne vælter sig i cannabishandler, stirrer Carlsberg afventende på udviklingen.

FINANS FAKTA

Det ser ildevarslende ud, når man tager et kig på antallet af konkurser i Danmark. Flere og flere må smide håndklædet i ringen og aflevere CVR-nummeret tilbage. Men faktisk er det ikke så slemt, som det ser ud. Få forklaringen her.

DAGENS PROFIL

»Jeg vil aldrig gøre noget for at skade noget land i verden.« Den mediesky grundlægger af Huawei, Ren Zhengfei, slår nu tilbage mod anklager om, at hans selskab bliver brugt til at spionere på vegne af kinesiske myndigheder.

Ren Zhengfei. AP Photo/Vincent Yu.

BØRS

Vi holder nøje øje med finansmarkederne efter nattens brexit-afstemning i det britiske parlament. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Misforståelser og spin ødelægger debatten om Radius-forlis. Misforståelser præger debatten om det aflyste el-monopol, Radius, og skygger for det centrale politiske spørgsmål: Hvad er kritisk infrastruktur? Det mener Finans' debatredaktør, Magnus Barsøe.

DET SKER I DAG

Økonomi: Danmarks Statistik kommer med den europæiske arbejdskraftsundersøgelse for tredje kvartal 2018.

Erhverv: Amerikanske Goldman Sachs kommer med regnskab for 2018. Og så skal Genan-stifter Bent A. Nielsen afhøres i straffesagen om bedrageri for hundredvis af millioner.

GIK DU GLIP AF...

En global hær på knap en halv million medarbejdere placeret i 44 lande er en ulempe. Det har topchefen for ISS, Jeff Gravenhorst, erkendt. Aktiekursen i ISS er raslet ned og er sat fire år tilbage. Men ISS-topchefen har en plan.

Jeff Gravenhorst: Foto: Stine Bidstrup.

PS...

Alibabas hjemby, Hangzhou, med syv millioner indbyggere var engang blandt Kinas mest trafikproppede byer. Sådan er det slet ikke længere - og det skyldes angiveligt en opfindelse fra Alibaba.

Verdens mest olierige land er en økonomisk katastrofe. Nu forsøger Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, med et nyt tiltag, der skal rette op på økonomien. Han vil indføre et »helt nyt pengesystem.«

Rigtig god dag,
Peter Simonsen
Nyhedsredaktør

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail Finans@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.