Briefing

Her er de 9 vigtigste nyheder fra Finans torsdag morgen

Artiklens øverste billede
Joachim Ladefoged

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Nye fly skal ruste SAS til priskrig
Om få måneder modtager SAS det første af 50 nye fly fra Airbus. Når alle er i hus vil SAS udelukkende have Airbus-fly. Det vil løfte SAS til næste niveau, spår topchef Rickard Gustafson.
Gevinsten: Flyene er 15-18 pct. mere brændstofeffektive, og det vil forenkle og strømline den tekniske vedligeholdelse, spare udgifter til reservedele og gøre det nemmere at uddanne personale, ved at have en flåde af fly fra samme producent, lyder det.
Konkurrencen: I Københavns Lufthavn, som er det vigtigste trafikale knudepunkt for SAS, har selskabet i dag 33,5 pct. af passagererne. For fem år siden var andelen på knap 45 pct.
Markedsændringen: En af de store udfordringer er, at sæsonudsvingene i dag er langt større end tidligere. Ferietrafikken er vokset markant, mens antallet af erhvervsrejsende er stabilt. »Det er sommeren, der afgør årets resultat, « konstaterer Rickard Gustafson.

Mærsk under pres for at sælge skrantende milliardforretning
En håndfuld analytikere og investorer anbefaler nu, at A.P. Møller-Mærsk skiller sig af med sin pressede speditionsforretning, Damco.
Argumentet: Synergierne er forsvindende små, og kun en meget lille andel af Mærsks containere bliver fragtet via Damco, der hvert år håndterer 5-600.000 tyvefodscontainere. Desuden kan ejerskabet give interessekonflikter.
Den ny strategi: I 2016 blev det besluttet at erobre nogle af de profitter, som andre former for logistik og services kaster af sig. Det gælder alt fra varehuslogistik, distribution på land, supply chain management, fortoldning, finansiering af gods og forsikring. Men altså ikke spedition.
Advarslen: »Mærsk skal finde balancen, og hvis de eksekverer strategien på en måde, som er fjendtlig overfor deres kunder, risikerer de at miste forretning,« siger Sindre Sørbye fra Arctic Fund Management til Finans.

Kinas vicepræsident skuffer i Davos. Finans' udsendte medarbejder er i Davos og kan blandt andet berette, at den kinesiske vicepræsident til stor skuffelse for det lydhøre publikum i sin tale ikke nævnte USA med ét ord. Heller da han blev bedt om at fortælle om status i forhandlingerne om at bilægge handelskrigen.

Danske virksomheder føler sig ikke kompetente nok digitalt. To ud af tre virksomheder mener ikke, at de har tilstrækkelige digitale færdigheder. Det viser en ny undersøgelse fra konsulentvirksomheden IVÆKST, der har adspurgt 386 små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Pelosi og Trump strides om traditionsrig tale i Kongressen. Den årlige tale om USA's tilstand kan blive udsat pga. uenighed om nyt budget. Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, meddeler, at man ikke vil vedtage de nødvendige formelle tilladelser, så længe statsapparatet er lukket ned.

Ny Zealand-direktør bliver overgangsfigur i selskabet. Udviklingsdirektør Adam Steensberg er udnævnt som ny midlertidig topchef fra udgangen af februar, indtil Zealand Pharma har fundet den rette permanente topchef. Samtidig stopper finansdirektøren.

Rød-hvide robotter tøffer solid vækst hjem til amerikansk ejer. Danske robotselskaber er blandt kæledæggerne i regnskabet fra den amerikanske teknologikoncern Teradyne. Odense-virksomhederne Universal Robots og Mobile Industriel Robots får særlig ros.

Kaos i Venezuela – USA nægter at hjemkalde diplomater. USA’s udenrigsminister Mike Pompeo siger, at USA ikke har tænkt sig at følge præsident Maduros ordre om at trække landets diplomater hjem, efter at USA har erklæret sin støtte til Juan Guaidó, som har udråbt sig selv til midlertidig præsident. (BBC)

Årets Bil i Danmark: En enkelt bilmodel strålede mere end de øvrige, da Motorjournalisternes Klub Danmark onsdag aften kårede Årets Bil i Danmark 2019. Vinderen blev den nye Ford Focus. »Den er forbandet velkonstrueret og lige så velkørende. Og så er den til at betale,« lyder det i en anmeldelse.
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.