Briefing

Udskiftningen i den danske erhvervstop falder - og det spærrer for kvinderne | Værdifulde løgne, falske underskrifter og utroværdige forklaringer: Hesalight-stifter fik historisk hård dom | Kun én metropol i verden overhaler København i konkurrencen om erhvervstalenter

GODMORGEN


Finans er klar med fredag morgens nyhedsoverblik, hvor du også får alt om gårsdagens historiske dom i den spektakulære svindelsag om Hesalight.

NYHEDER

Udskiftningen i erhvervseliten er bremset op
Der ses sjældent nye ansigter ved bestyrelsesbordene, og det spærrer for kvinderne.
Tallene: Andelen af nye bestyrelsesmedlemmer i de største børsnoterede selskaber er faldet fra 17 pct. i 2014 til 13 pct. i 2018 - et dyk på 24 pct. Helt modsat er der sket en stigning i både Sverige og Norge.
Interview: »Vi har i Danmark givet os selv den opgave at løse problemet uden kvoter. Det skal vi nu ret hurtigt bevise, at vi kan. Ellers mener jeg, at man hurtigt skal se på, om der er et behov for kvoter,« mener Ørsted-formand Thomas Thune, der kalder det en dybt skuffende udvikling.
Konsekvensen: Danmark har mistet sin førsteplads i Norden og er nu det land, hvor der bliver skiftet mindst ud i bestyrelserne. Det betyder færre kvinder, mens der er kommet flere udlændinge.

Niels Hougaard

Kun én metropol i verden overhaler København i konkurrencen om erhvervstalenter
København er blandt verdens bedste til at tiltrække internationale talenter. På talentindekset GTCI's top 10 indtager den danske hovedstad en andenplads - kun overgået af den amerikanske hovedstad, Washington DC.
Respons: »Vi har en kort vej fra medarbejderne til beslutningerne,« forklarer Lene Tanggaard, professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, om en af de vigtigste årsager til, at talent søger mod København.
En anden vinkel: Da forskerne bag GTCI-indekset gik i dybden med tallene, nåede de frem til nogle uventede konklusioner om både bystørrelser og Kina.

Foto: Finn Frandsen

Bureaukratiet i Løkkefonden er eksploderet. Fonden har i seneste regnskab brugt en million ekstra på administration. Nu holder Justitsministeriet ekstra øje med den.

VW-chef: »Mange mennesker vil aldrig få råd til en elbil«. Fra World Economic Forus møde i Davos leverer Wolfsburg-koncernens topchef budskabet om, at mange ikke vil få råd til elbiler, som dermed ikke er en snuptagsløsning. Slet ikke i lande, hvor registreringsafgifter øger prisen markant.

Deloitte-revisor i krydsild i Genan-sagen. »Jeg synes, det lyder helt vildt som en bortforklaring«. Genan-sagen fik endnu et kapital torsdag, da den tidligere Deloitte-partner, Bjarne Nielsen, for første gang blev afhørt.

Først Danmark - nu er Top-Toy også gået konkurs i Norge. Det er ikke lykkedes Top-Toy Norge at sælge sine 53 butikker, og derfor lukker legetøjsbutikkerne Toys"R"Us og BR Leker nu i Norge. (E24)

Starbucks opjusterer forventningerne. Kaffekæden Starbucks overgik forventningerne og kom gennem sit første kvartal med et justeret overskud per aktie på 75 cent, mens omsætningen landede på 6,60 mia. dollars. Starbucks hæver nu sine forventninger til indtjeningen for hele 2019. (Bloomberg)

Norwegian mister britiske IAG som aktionær og fortsætter spareplan. Norwegian ændrer hverken planer eller strategi, efter at luftfartsgiganten IAG har meddelt, at man ikke vil byde på det norske lavprisselskab. Der skal spares for 3 mia. norske kroner i den kriseramte koncern.

Nedlukningen fortsætter - budgetforslag stemt ned i Senatet. To forslag, heraf et fra præsident Trump, til at løse krisen med det manglende budget i USA blev sent torsdag stemt ned. Staten har nu været nedlukket i 34 dage. (Wall Street Journal)

Gårsdagens regnskaber: Novozymes skød igen fordi vækstmål, men barsler med ny strategi, fortæller topchef, mens Topdanmark fejrede slunkent resultat.

GIK DU GLIP AF...

Hesalights stifter Lars Nørholt skal syv år i fængsel. Sådan lød dommen i Retten i Roskilde torsdag i den spektakulære svindelsag for millioner af kroner. »Det er ikke hverdagskost i Danmark,« lød det umiddelbart fra anklager Jørn Thostrup, der var tilfreds med den historisk hårde dom. Kom med bagom sagen og oplev den skæbnesvangre dag, da der blev afsagt dom.

Tegning: Rasmus Sand Høyer / Collage: Anders Thykier

PODCAST

Møgsager rammer Nordea, DSV på opkøbsjagt og elitens ligegyldige Davos-møde. Et nyt afsnit 'Bundlinjen' er klar til dig.

INDSIGT

»Vi er nødt til at flyve, når kunderne vil.« Rickard Gustafson har stået i spidsen for radikale ændringer i SAS, og nu er det lykkedes at tjene penge - også i juli. Her fortæller den 54-årige svenske topchef om, hvordan han har manøvreret SAS gennem omfattende omvæltninger - som for nylig kulminerede i det bedste driftsresultat i flyselskabets brogede historie.

FINANS FAKTA

Ingen pant, ingen penge: Der er sket en eksplosion i kravene til små firmaer om at pantsætte sig for at få lov at låne penge i banken. Se tallene her.

DAGENS PROFIL

Han var drivkraften bag en af Danmarks internationale modevirksomheder. Men så gik den konkurs. Teis Bruun stod i mange år bag mærket Bruuns Bazaar sammen med sin bror, men i dag siger cv'et adm. direktør i modeselskabet Baum und Pferdgarten - og alder: 50 år.

Gregers Tycho

BØRS

It-sektoren trækker aktiemarkedet opad efter positive regnskaber. Bekymring om væksten og frygten for handelskrigen gav mange udsving på aktiemarkedet i aftes. Men positive regnskaber fra flere chipproducenter var med til at sende markedet i plus i USA.

DEBAT

Hånden på hjertet, topleder: Er der gået Forældreintra i din virksomhed? Forældreintra fik prygl i denne uge. Det kan virksomheder lære noget af, mener Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver.

DET SKER I DAG

Erhverv: Telia kommer med årsregnskab, mens årets udgave af det verdensøkonomiske topmøde i Davos slutter i dag.

PS...

I aften kan du heppe med, når Danmark spiller VM-semifinale i herrehåndbold mod Frankrig. Men mens VM-feberen raser for fuldt blus, er regningen for håndboldfesten mørkelagt. Dansk Håndbold Forbund skjuler regnskabet, fortæller Politiken.

I fodboldens verden er der modsat mere åbenhed om økonomien. Her afslører den årlige Money League-rapport, at den spanske storklub Real Madrid ligger nr. 1, når det gælder indtægter.

Rigtig god dag,
Maria Kehlet
Nyhedsredaktør

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail finans@finans.dk.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.