Briefing

Kursmassakre truer succesfuld børsnotering af Mærsks borerigge | Danske Bank risikerer medarbejderflugt | Milliardudbud kørte af sporet - sådan drænede Falck en hel landsdel for ambulancefolk

GODMORGEN


I dag vil Finans give dig en solid regnskabsdækning, når bl.a. Ambu, Ørsted og FLSmidth sender sine seneste tal ud. Men her er først morgenens nyhedsoverblik.

NYHEDER

Kursmassakre truer succesfuld børsnotering af Mærsks borerigge
Samtlige borerigsselskaber har fået voldsomme aktietæsk, og det kan ramme værdisætningen, når Mærsk vil sende sine egne borerigge på børsen.
Forstå tallene: Analytikere vurderer over for Finans, at Maersk Drillings markedsværdi i dag er mellem 26 og 31 mia. kr. I oktober lå markedets værdisætning af selskabet i omegnen af 33 mia. kr.
Baggrunden: Da olieprisen blev sparket omkuld i 2014, væltede borerigbranchen med. I dag accepterer virksomhederne priser for udlejning af de store rigge, der er så lave, at det kun svarer til, hvad det koster at holde riggen i drift.
Børsnoteringen: I efteråret var der forlydender om, at Maersk Drilling skal børsnoteres til april. Samtidig kunne vi ved årsskiftet fortælle, hvordan Maersk Drilling med bl.a. Mærsk-arvingen Robert Uggla som ny næstformand opruster i bestyrelsen frem mod børsnotering.

Boreriggen Maersk Guardian ligger i Frederikshavn.


Danske Bank risikerer medarbejderflugt
Hvidvasksagen rammer igen. Denne gang er det talenterne, der er begyndt at sive fra Danske Bank.
Konsekvensen: »Jeg er blevet kontaktet af mange dygtige ansatte - også seniorfolk i Danske Bank - der gerne vil væk. Tidligere var det nærmest umuligt at lokke sådanne folk fra Danske Bank,« fortæller en headhunter.
Tallene: På fredag kommer Danske Bank med årsregnskab. Men bankens milliardindtjening vil stå i hvidvasksagens skygge.
En anden vinkel: Topposten som ny adm. direktør har også været mere end svær at fylde for Danske Banks bestyrelse. Vikaren Jesper Nielsen er gået fra outsider til favorit, og han er snart last man standing i kampen om at blive bankens nye frontfigur.

Foto:Niels Hougaard


 

USA's centralbank i markant kursskifte. Federal Reserve henviser nu ikke længere til »yderligere gradvise« renteforhøjelser og fremhæver, at man vil være mere »tålmodig« ift. kommende rentebeslutninger.

Facebook overgår forventningerne. Overskuddet hos Facebook er steget med hele 61 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Selskabet overgår klart analytikernes forventninger, og regnskabet for fjerde kvartal fik aktien til at stige med næsten 7 pct.

EU afviser forslag om at genåbne Brexit-forhandlinger. EU har sat premierminister Theresa May i en nærmest umulig situation, og et ”no deal”-brexit kan blive udgangen på det hele. (BBC)

Dagen før regnskabet: Ørsted melder ud, at selskabet overgår egne forventninger og opnår rekordhøjt driftsoverskud i 2018.

Danske Uber-chaffører må klare sig selv. De 1.800 chauffører, som kørte for Uber i Danmark, skal ikke regne med fuld dækning fra den amerikanske kørselstjeneste, afslører brev fra advokat.

Margrethe Vestager vil blokere kæmpefusion. EU's konkurrencekommissær er klar til at blokere for en fusion mellem de to toggiganter Siemens og Alstom, skriver Financial Times.

Danish Crown nedlægger op mod 400 stillinger. Slagterikoncernen skal spare for 350 mio. kr. og varsler hundredvis af fyringer - de fleste i Storbritannien.

Dansker scorer topjob i udenlandsk koncern. Anders Hedegaard går fra ører til øjne. Han bliver topchef i Rodenstock, som især er kendt for fremstilling af brilleglas.

GIK DU GLIP AF...

Konkurrencerådet vil melde Falck til bagmandspolitiet for konkurrencefusk. Rådet meddelte onsdag, at man vil melde Falck til bagmandspolitiet for misbrug af dominerende stilling i forbindelse med ambulanceudbuddet i Region Syddanmark i 2015. Konkurrenten Bios varsler samtidig retssag mod Falck. Her er historien om, hvordan et milliardudbud kørte af sporet - sådan drænede Falck en hel landsdel for ambulancefolk.

INDSIGT

Farvel til fodbold, golf og venner. Mød opfinderen, der for 10 år siden satsede alt på robotter. Så meget, at han ikke engang kan huske, hvor gammel han selv er blevet i mellemtiden. Nu står Lasse Thomsen over for et gennembrud, der kan ændre dit ophold på sygehuset og plejehjemmet for altid.

Stine Rasmussen

FINANS FAKTA

Udlændinge spurter frem på danske arbejdspladser. Antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked er på tre år steget med over 30 pct. og nærmer sig med hastige skridt 300.000 personer.

DAGENS PROFIL

»En stor livskunstner er død«. Sådan lød det fra Jane Aamunds søn, efter journalisten og den populære forfatter har fået fred, 82 år gammel. Den folkekære forfatter Jane Aamund kaldte glæden for sit overlevelsesgen. Læs her et portræt af den standhaftige personlighed, der trods modgang mødte livet med stor optimisme. (Jyllands-Posten)

BØRS

Centralbank løfter aktierne i USA. Alle tre toneangivende aktieindeks i USA lukkede med flotte plusser i aftes efter Federal Reserves melding til markedet om, at man anlægger en mere dueagtig holdning til kommende rentebeslutninger.

DEBAT

Bankerne spænder ben for prissammenligninger. Den fri konkurrence fungerer bedst, når forbrugerne har fuld viden. Med da selskabet Samlino for nylig forsøgte at lave en fair sammenligning af priserne i bankernes investeringsforeninger, svarede sølle to af 16 banker fyldestgørende, skriver rådgiver Rune Wagenitz Sørensen.

DET SKER I DAG

Erhverv: Regnskab fra Ambu, Ørsted, FLSmidth, Deutsche Bank, H&M, Mastercard, Amazon.com og Nokia.
Øvrigt:
Dom i million-skattesag mod Microsoft, som handler om transfer pricing.

PS...

Ja, det er koldt her til morgen. Vi er dog milevidt fra den kulde, som rammer amerikanerne i disse dage. I Midtvesten bliver det koldere end dele af Antarktis og Alaska. I Chicago oplever man det koldeste vejr i 30 år. Her kan du varme dig lidt på New York Times' hardcore fakta om den bidende kulde i USA.

Stringer

Rigtig god dag,
Maria Kehlet
Nyhedsredaktør

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail finans@finans.dk.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.