Briefing

Prishop på bredbånd rammer over en million kunder | Falck-boss godkendte hemmelig krig mod Bios | Boligejere med ubrugte lånetilbud kan få skattefri gevinst

GODMORGEN
 

Vi er klar med ugens første nyhedsoverblik.

TOPNYHEDER

Prishop på bredbånd rammer over en million kunder. Forbrugerne bøder for, at TDC og elselskaberne holder konkurrencen nede på deres bredbåndskabler, lyder kritikken fra Forbrugerrådet Tænk.
Hvad bliver der sagt?
»Konkurrencen fungerer ikke ordentligt. Elselskaberne udnytter, at de har mange geografiske områder for sig selv med fibernettet. Samtidig venter vi stadig på at se, at konkurrencen på TDC’s kabel-tv-net fungerer optimalt. I sidste ende betaler forbrugerne for den manglende valgfrihed,« siger cheføkonom Martin Salamon fra Tænk.
Responsen: TDC’s strategidirektør Lasse Pilgaard forklarer prisstigningerne på bredbånd med, at TDC skal bruge mere kapital til at investere i ny infrastruktur.
Fremtiden: Den helt store ændring kan dog vende op og ned på situationen, hvis elselskaberne åbner helt op for deres kæmpe fibernet. Det vil betyde, at konkurrenterne kan leje sig ind på fiberkablerne og dermed starte en priskonkurrence på fibernettet.

Foto: TDC/PR

TDC’s strategidirektør Lasse Pilgaard.

Falck-boss godkendte hemmelig krig mod Bios. Falck og kommunikationsbureauet Advice lavede en slagplan i 2014, da Falck tabte udbuddet om ambulancekørsel i Region Syddanmark. Borgerne og politikerne skulle se, at kvaliteten blev ringere og responstiderne længere. Falck ville med andre ord køre en smædekampagne mod hollandske Bios. Det er bl.a. kommet frem i dokumenter fra Konkurrencestyrelsen.
Forhistorien: Falck tabte udbuddet om ambulancekørsel i Region Syddanmark i 2014, og det blev selskabet så bittert over, at det i samarbejde med bl.a. Advice lagde en plan, der skulle få Bios ned med nakken ved at plante historier i medierne og dræne markedet for reddere for at gøre det umuligt for Bios at operere.
Hvem vidste hvad? Sagen har tråde både til tidligere kommunikationschef i 3F og SF-politikeren Karsten Hønge, der blev brugt som en brik i spillet. Selv siger Karsten Hønge:
»Jeg står ved hver eneste handling, jeg har gjort. Der er forskel på at forsvare Falck og være kritisk over for Bios. Jeg er svært venstreorienteret, og jeg har ikke særlige følelser for det ene privatkapitalistiske foretagende frem for det andet.«

SF's Karsten Hønge. Foto: Christian Klindt Sølbeck.



Fremtiden: Den nuværende adm. direktør for Falck Jakob Riis forsøger at lægge afstand til sagen. Han holder fokus på den fremtidige strategi, som handler om et opgør med den tidligere satsning på at købe op og i stedet have fokus på effektivitet på nøglemarkederne.

NYHEDER

Boligejere med ubrugte lånetilbud kan få skattefri gevinst. Stigende kurser på realkreditobligationerne giver overraskende muligheder. Mange boligejere kan have en skattefri gevinst liggende i skrivebordsskufferne. Det er dem, der allerede har fået et lånetilbud hjem på et lån med fast rente.

DF raser over dansk Schengen-støtte til Bulgarien. Danmark støtter nye lande i Schengen-samarbejdet, men det vil øge risikoen for kriminalitet og migration, mener Dansk Folkeparti. (JP)

Spotify lurer på opkøb. Den svenske musikgigant forhandler angiveligt med podcast-producenten Gimlet Media om et opkøb. Falder en aftale på plads, vil det reducere musiktjenestens afhængighed af pladeselskaberne. (The New York Times).

Bilgigant påbegynder stor fyringsrunde. General Motors, der bl.a. står bag Ford, vil starte en fyringsrunde af op mod 4.200 medarbejdere mandag. Allerede i november annoncerede bilproducenten, at der skulle afskediges 15 pct. af medarbejderne på grund af handelskrigen mellem USA og Kina.

Pensionsselskab er færdig med kul. Industriens Pension, der har ca. 400.000 kunder, vil ikke investere i kulindustrien længere og har derfor solgt aktier og obligationer for i alt 580 mio. kr. og sat 110 selskaber på eksklusionslisten.

Økonomien i nyt ejendomsvurderingssystem skrider. Udgiften til at udvikle og drive det nye system til vurdering af 2,2 millioner ejendomme i Danmark bliver væsentlig højere, end regeringen har regnet med. Et politisk flertal har ellers afsat 2,7 mia. kr. til udviklingen af systemet. (Politiken).

Patriots sled sig til Super Bowl-sejr. Der blev kæmpet hårdt for hver en millimeter, da New England Patriots vandt sin sjette Super Bowl - denne gang over Los Angeles Rams. Slutresultatet blev 13-3.

INDSIGT

Kasper Støy elsker at nørde i sin legebutik - nu skal han sælge robotter for 200 mio. kr. Professor Kasper Støy var med til at stifte Universal Robots, men forlod virksomheden, længe før den blev solgt for 2 mia. kr. Nu er han klar med en ny satsning. Kom med i værkstedet.

FINANS FAKTA

Der er vækst i antallet af jobopslag i hele landet. I alt søgte virksomhederne efter medarbejdere til 310.000 job sidste år, viser ny analyse. Det er 14.000 flere end i 2017. Den største procentvise fremgang ses i Region Syddanmark, hvor antallet af jobopslag steg med 7 pct.

DAGENS PROFIL

Nyt chefjob og 50 år samme dag: »Uanset om jeg er taget ud i naturen eller til en storby, har jeg altid ladet mig føre af min fornemmelse«. Søren Sattrup, der i dag fylder 50 år, går stort set direkte fra bagagebåndet i Københavns Lufthavn og ind ad døren til sit nye direktørjob i rejsebureauet Kilroy International.

DEBAT

Den sørgeligste markedshistorie i årtier. Det er i virkeligheden relativt få og simple ændringer, der skal til, før afrikanernes formue og indtjening bliver mangedoblet på ganske få år, skriver David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest i sin klumme.

GIK DU GLIP AF...

Finans bragte i den forgangne uge en lang række artikler om menneskerne bag robotvirksomhederne i Danmark. Læs for eksempel her om langelænderen Lasse Kieffer, der kunne leve et liv i luksus, men det gør han ikke. Han er robotmager og fuldstændig ligeglad med, om folk synes, han er bindegal.

DET SKER DENNE UGE

En række af Danmarks største selskaber præsenterer årsregnskaber, som vil blive gransket nøje af investorer, aktieanalytikere og medier. Mandag vil det blandt andet vise sig, i hvilken udstrækning det er lykkedes for Jakob Riis at rette op på udviklingen i Falck. Den tidligere Novo-direktør har lagt en ny strategi, gennemført afskedigelser og skiftet ud på lederposterne. Her er, hvad ugen bringer.

PS...

Ny Tesla-model kan ikke tåle kulden. De kommende ejere af Tesla model 3 må krydse fingre for, at vinteren snart er forbi. Flere funktioner i Teslas seneste model fryser nemlig fast i hårdt vejr, skriver netmediet Quartz.

Rigtig god dag,
Thomas Andrew og Heidi Joy Madsen
Nyhedsredaktører

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail finans@finans.dk.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.