Briefing

Novo udklasserer konkurrenterne på indtjening | Nets har ventet et år med billigere dankort-løsning | Falck risikerer kæmpebøde og dyre erstatninger i konkurrencesag

GODMORGEN

En stor regnskabsdag er i vente. Der kommer årstal fra Pandora, Lundbeck og Nykredit, mens Coloplast aflægger regnskab for første kvartal. Men inden det går løs, får du dagens første opdatering med alt det seneste og bedste.

NYHEDER

Novo udklasserer konkurrenterne på indtjening. Selvom den danske medicinalkæmpe befinder sig midt i en politisk storm om amerikanske medicinpriser, er Novo Nordisk milevidt foran rivalerne på den globale medicinalscene, når det handler om at tjene penge. Ingen af verdens 10 største medicinalselskaber er i nærheden af Novos overskudsgrad.
Novos forklaring på succesen: Selskabets skyhøje indtjening kommer på et tidspunkt, hvor ikke mindst fattige amerikanere bliver ramt af de høje medicinpriser. Men det er tvingende nødvendigt at have en høj indtjening som medicinalselskab, hvis man også skal kunne investere i fremtiden, lyder meldingen fra topchef Lars Fruergaard Jørgensen.

KÜHN HJERRILD MELISSA

Nets kunne lave billigere dankort-løsning i et år - men gør det først nu. Nets har i 13 måneder fravalgt at styrke dankortet ved at skrue individuelle og billigere dankortaftaler sammen til især små butikker, der på grund af mange og ofte små betalinger bliver klemt af de faste dankort-priser. Først nu tager man den billigere løsning i brug.
Baggrunden: Et stigende antal butikker fravælger at tage imod dankortbetalinger, netop fordi løsningen er for dyr for butikkerne. Dankort-dsikussionen er blusset op, fordi Jyske Bank i starten af året annoncerede, at man ikke længere tilbyde kunderne et Visa/dankort, men vil skille dem ad.
Hvad siger Nets? »Vi har fået denne mulighed, som vi opfatter lidt som et eksperiment,« lyder det fra direktøren for dankortet i Nets, Jeppe Juul-Andersen, der ikke mener, at selskabet har sovet i timen.
Hvad siger brugerne? Både politikere, eksperter og forbruger-talsmand undrer sig over, hvorfor Nets har ventet så længe med at indføre en billigere løsning på det pressede dankort.

Nicolai Lorenzen

Trump nominerer eks-olielobbyist som ny indenrigsminister. Præsident Donald Trump nominerer USA's fungerende indenrigsminister, David Bernhardt, til jobbet som fast mand på pinden. (Ritzau/AP)

Godt og skidt nyt for Googles moderselskab. Godt hjulpet på vej af aktive annoncører fremviste Alphabet sent mandag aften dansk tid en omsætning på 256,5 mia. kroner for fjerde kvartal, hvilket er væsentligt bedre, end analytikerne havde spået. Stigende omkostninger spiser til gengæld af driftsindtjeningen, som dermed skuffede. (Bloomberg m.fl.)

To Huawei-ansatte er udvist af Danmark efter en inspektion af arbejdstilladelser. Det skriver flere nyhedsbureauer, deriblandt Reuters. Ifølge Bloomberg skulle Huaweis kontor i København være blevet undersøgt torsdag, og fire personer skulle angiveligt være blevet sigtet for at have overtrådt lov om arbejds- og opholdstilladelser. (Ritzau m.fl.)

Oliegiganter bøjer sig for klimapres. Først var det Royal Dutch Shell, og nu bøjer BP – et andet af de store, globale olieselskaber – sig og accepterer at indføre rapportering for, hvordan koncernen vil efterleve FN’s Klimaaftale. Initiativet stammer fra investorer i Climate Action 100+. BP's bestyrelse har meddelt, at man vil støtte forslaget på den kommende generalforsamling.

Deutsche Bank kommunikerede med både Danske Banks estiske afdeling og hovedkvartet i København, inden man i 2015 afbrød samarbejdet med Danske Bank. Det fortalte Deutsche Banks antisvindelchef, Stephan Wilken, under en høring mandag aften i Europa-Parlamentet. (Ritzau m.fl.)

It-selskab, der prøver at udrydde emailen, er klar til børsnotering. Det hastigt voksende software-selskab Slack, der står bag et særligt kontor-chat-program, kommer efter alt at dømme til at stå bag en af de første store børsnoteringer i 2019.

Snart vil Ikea lease sine møbler ud. Den svenske møbelgigant Ikea vil ikke længere kun sælge møbler. Fremover skal det også være muligt at lease dem - i første omgang dog kun i Schweiz og primært til virksomheder. (Financial Times)

Nu kan Uber-kunder bestille en taxa til vands. Hvis kunderne vil slippe for at sidde i lange køer i en Uber-bil, kan de i stedet bestille en Uber-båd. Sådan lyder det nye tilbud fra Uber, der har lanceret tjenesten ”Uber Boat” i Indiens finansielle hovedstad med over 12 mio. indbyggere.

INDSIGT

Den hæderkornede Falck-koncern er for alvor havnet i uvejr. Senest i går kom det frem, at koncernen kan se frem til en politianmeldelse og en mulig kæmpebøde i en stærkt omtalt konkurrencesag. Falck har nemlig besluttet sig for ikke at anke afgørelsen til Konkurrenceankenævnet og domstolene. Og nu står tidligere ansatte og involverede i kø for at undskylde deres handlinger. Vores gravergruppe har lavet denne indsigt, der fører dig helt ind i hjertet hos den tidligere topledelse i koncernen.

REPORTAGE

Den spektakulære retssag mod stifteren af genanvendelses-virksomheden Genan, Bent A. Nielsen, var mandag nået til det 14. retsmøde. Hele dagen var reserveret til stifterens søn, Kent Nielsen, som er indkaldt af forsvarsadvokaterne. Læs Finans-graverchef Jesper Høbergs reportage fra retssagen.

DAGENS PROFIL

Topchef til eksamen. Medicinalgiganten Lundbeck kommer med årsregnskab. Og i modsætning til sidste år med nye ansigter på topposterne. Siden sidst har selskabet fået nye topchef i Deborah Dunsire, der startede sin ansættelse med at aflægge et flot 3. kvartalsregnskab. Nu skal hun for alvor til eksamen med sit første årsregnskab, og her du kan læse vores portræt af hende fra i sommer.

Foto: AP

GIK DU GLIP AF...

En skilsmisse blev startskuddet - nu udlever Jytte Bille sin iværksætterdrøm. Jytte Bille havde en lang karriere som selvstændig erhvervsmægler bag sig, da hun kastede sig over en helt anden passion.

BØRS

It-aktier sikrede stigninger på Wall Street. Risikofrygten er også på retur i USA, hvor den nu er i det laveste niveau i fire måneder. De amerikanske aktier sluttede mandag aften af med fremgange og især med plusser til it-aktierne. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Finanstilsynets selvfrikendelse er fornærmende. Finanstilsynet tørrer ansvaret for hvidvasksagen i Danske Bank af på det estiske tilsyn. Men det er noget vrøvl: Tilsynets fejl var mange og graverende, skriver Ole Risager, der er CBS-professor og tidligere cheføkonom i IMF.

DET SKER I DAG

Regnskaber: Lundbeck, Pandora, Nykredit og Gyldendal - alle årsregnskaber. Coloplast, første kvartal.
Øvrigt:
Dom i sag om snyd mod andelsforeninger, hvor en ejendomsadministrator er tiltalt for at have svindlet med andelsforeningers penge for omkring 7 mio. kr.

PS...

Kryptobørsen QuadrigaCX havde tilsyneladende et ganske godt sikkerhedsniveau. Så godt faktisk, at mere end 100.000 kunder lige nu står tilbage med kryptovaluta til en værdi af over 800 millioner indefrosset i en krypteret bærbar. Problemet er nemlig, at ejeren er død og har taget koden til den krypterede »bankboks« med sig i graven - og endnu har det ikke har været muligt at knække den.

En af verdens største. Søndag nat dansk tid sikrede ustoppelige New England Patriots sig endnu en Super Bowl-titel, da holdet vandt historiens mest point-fattige Super Bowl-finale over Los Angeles Rams. Men en person stjæler al opmærksomheden: Patriots' quaterback Tom Brady, der med sejren vandt sin sjette titel - flere end nogen anden.

Jamie Squire

Rigtig god dag,
Mads Ring og Thomas Andrew,
Nyhedsredaktører, Finans

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail finans@finans.dk.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.