Briefing

Kritikere dumper danske giganters innovationssats | Ønsket om en kortere arbejdsdag bliver meget dyr i fremtiden | Dansk koncern ramt af tørketab på 200 mio. kr.

GODMORGEN


Her får du dagens første nyhedsoverblik.

NYHEDER

Kritikere dumper danske giganters innovationssats.
Alt for få opfindelser fra innovationslaboratorier i det danske erhvervsliv ender som en gevinst for virksomhedernes kerneforretning, lyder dommen fra en række aktører.
Udviklingen: Løsrevne innovationsafdelinger bliver i stigende grad sat til at sprøjte nye idéer ind i Danmarks største selskaber. Men det bliver for sjældent en succes. Og der er stor forskel på, hvordan virksomhederne konstruerer enhederne.
Kritikken: »I flere tilfælde har man samlet en masse kreative mennesker, som ikke er knyttet tæt nok til hovedforretningen, så de forstår ikke, hvilken innovation der vil passe ind og hjælpe hovedforretningen. Dermed bliver det svært at integrere mange af de innovationer, man laver i laboratoriet,« siger Thomas Ritter, professor i strategi på CBS.
Modsvaret: »Når Google, Amazon eller Facebook vælger at skille nye ting ud - og de er i udgangspunktet langt mere innovative end Leo Pharma, Lundbeck eller Novo Nordisk – er det nok, fordi der er noget om det,« siger Kristian Hart-Hansen, manden i spidsen for Leo Pharmas store og dyre sats.

Økonomer: Ønsket om en kortere arbejdsdag bliver meget dyr i fremtiden.
Danskerne har de seneste 60 år jagtet mere fritid på bekostning af en kortere arbejdsuge. Den tendens vil fortsætte og få store konsekvenser for både vækst og de offentlige finanser, vurderer en række økonomer og tænketanken Kraka.
Problemet: Udviklingen kan koste omtrent 5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) og banke et hul i de offentlige finanser på 50 mia. kr. i forhold til regeringens nuværende skøn.
Konsekvensen: For at lappe hullet i de offentlige finanser kan man blive nødt til at sænke velfærden eller hæve pensionsalderen med to år mere end planlagt, mener økonomerne.
Perspektivet: Siden midten af 1960'erne er arbejdstiden faldet støt, men noget tyder på, at udviklingen er fladet ud. Er danskerne ved at få nok af tidlige fyraftener?

Dansk maskinkoncern ramt af tørketab på 200 mio. kr. På få år er Danish Agros maskinforretning vokset fra nul til en omsætning, som i år når 5 mia. kr. Men overskuddet i selskabet er det mindste i mange år, bl.a. på grund af tørken, som blev særdeles dyr. Og så svier det, når man har lavet et milliardopkøb, der viste sig at være fyldt med grimme overraskelser.

Magasins ejer har fået forlænget økonomisk livline. Den hårdt pressede stormagasinkæde Debenhams, der ejer Magasin, har sikret sig en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der skal være med til at sikre kædens overlevelse. (The Guardian)

Ikea overvejer ny slags nethandel. Den svenske møbelgigant Ikea udforsker mulighederne for at lancere en ny nethandelsplatform, hvor man også kan sælge rivalernes produkter. (Financial Times)

Lufthavne hopper med på en ny robot-bølge. Er man i forvejen sent på den og skal nå et fly, skal man snart ikke længere stresse over at finde en parkeringsplads i lufthavnen, hvis man skal flyve fra Londons Gatwick-lufthavn. Robotter står klar til at hjælpe.

Facebook-medstifter langer ud efter Amazon. En af Facebooks medstiftere kritiserer Amazons tjeneste Alexa og beskylder den for at lytte med på private samtaler.

Kåre Schultz efter store kursklø: »I sidste ende er alt lykkedes«. Den danske topchef Kåre Schultz måtte se Tevas aktiekurs rasle ned på børsen onsdag. Han er dog alligevel tilfreds med kopikæmpens udvikling. (Børsen)

George Soros: EU kan kollapse ligesom Sovjetunionen. Den ungarske milliardær og investor George Soros mener, at Europa bør »vågne op« og indse alvoren af de trusler - både interne og eksterne - der truer det europæiske fællesskab. Ellers risikerer EU at ende som Sovjetunionen, mener han. (CNBC)

GIK DU GLIP AF...

Selv om store dele af dansk erhvervsliv buldrer derudaf, døjer flere af de gamle industrikoryfæer med lav indtjening. Derfor har mange industrikæmper nu sat gang i en offensiv på big data for at skære i omkostningerne og effektivisere forretningen. Læs her hvordan.

FINANS FAKTA

En almindelig familie betaler mere skat i dag, end før regeringen kom til. Stort set alle betaler i dag en større del af deres indkomst i skat, end da den borgerlige regering tiltrådte i 2015. For LO-familien er der tale om en større stigning end for direktør-familien.

DAGENS PROFIL

Ulrik Vestergaard Knudsen er på én og samme tid både voksen og en drengerøv. Det mener i hvert fald Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, når han skal sætte ord på OECD's vicegeneralsekretær. Men når den musikelskende, danske topdiplomat torsdag fylder 50 år, er han efter næsten 25 år i udenrigstjenesten ikke længere at finde på Asiatisk Plads.

BØRS

De amerikanske aktier sikrede sig den fjerde dag i træk med plusser. Investorerne tolkede tirsdagens handelsmeldinger positivt, og det støttede risikoappetitten og efterspørgslen på aktier. Her er den seneste børsberetning.

DEBAT

Protektionisme og produktivitet rimer ikke. En nedkøling af klimaet for samhandel med resten er verden er en gigantisk trussel, særligt for en økonomi som den danske, skriver Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom i Dansk Erhverv.

DET SKER I DAG

Der er ikke de store begivenheder på programmet i erhvervslivet - hverken herhjemme eller i udlandet. Men der tikker lidt forskellige regnskaber ind, heriblandt fra SJ (svenskernes svar på DSB), Airbus, Nestlé, Coca-Cola og Manchester United.

PS...

Hvornår er mennesket egentlig lykkeligst? Det satte et hold britiske forskere sig for at finde ud af. Svaret overrasker dig måske.

Det er torsdag den 14. februar og dermed Valentinsdag. Måske synes du, at dagen blot er et smagløst, amerikansk og ikke mindst kommercielt påskud. Men historien bag Valentinsdag gemmer faktisk på mere. Læs her, hvorfor du skal forkæle kvinden (eller manden) i dit liv.

Rigtig god dag,
Peter Simonsen og Thomas Andrew
Nyhedsredaktører

Vi ønsker dig en god dag og glæder os til at forsyne dig med nyheder og analyser resten af døgnet. Hvis du har gode råd, forslag eller tip til emner, som vi bør kaste os over, kan du kontakte os på telefon 33 30 31 31 eller e-mail finans@finans.dk.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.