Briefing

Her er de ni vigtigste nyheder fra Finans torsdag morgen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Kritikere dumper danske giganters innovationssats.
Alt for få opfindelser fra innovationslaboratorier i det danske erhvervsliv ender som en gevinst for virksomhedernes kerneforretning, lyder dommen fra en række aktører.

Økonomer: Ønsket om en kortere arbejdsdag bliver meget dyr i fremtiden.
Danskerne har de seneste 60 år jagtet mere fritid på bekostning af en kortere arbejdsuge. Den tendens vil fortsætte og få store konsekvenser for både vækst og de offentlige finanser, vurderer en række økonomer og tænketanken Kraka.

Dansk maskinkoncern ramt af tørketab på 200 mio. kr. På få år er Danish Agros maskinforretning vokset fra nul til en omsætning, som i år når 5 mia. kr. Men overskuddet i selskabet er det mindste i mange år, bl.a. på grund af tørken, som blev særdeles dyr. Og så svier det, når man har lavet et milliardopkøb, der viste sig at være fyldt med grimme overraskelser.

Magasins ejer har fået forlænget økonomisk livline. Den hårdt pressede stormagasinkæde Debenhams, der ejer Magasin, har sikret sig en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der skal være med til at sikre kædens overlevelse. (The Guardian)

Ikea overvejer ny slags nethandel. Den svenske møbelgigant Ikea udforsker mulighederne for at lancere en ny nethandelsplatform, hvor man også kan sælge rivalernes produkter. (Financial Times)

Lufthavne hopper med på en ny robot-bølge. Er man i forvejen sent på den og skal nå et fly, skal man snart ikke længere stresse over at finde en parkeringsplads i lufthavnen, hvis man skal flyve fra Londons Gatwick-lufthavn. Robotter står klar til at hjælpe.

Facebook-medstifter langer ud efter Amazon. En af Facebooks medstiftere kritiserer Amazons tjeneste Alexa og beskylder den for at lytte med på private samtaler.

Kåre Schultz efter store kursklø: »I sidste ende er alt lykkedes«. Den danske topchef Kåre Schultz måtte se Tevas aktiekurs rasle ned på børsen onsdag. Han er dog alligevel tilfreds med kopikæmpens udvikling. (Børsen)

George Soros: EU kan kollapse ligesom Sovjetunionen. Den ungarske milliardær og investor George Soros mener, at Europa bør »vågne op« og indse alvoren af de trusler - både interne og eksterne - der truer det europæiske fællesskab. Ellers risikerer EU at ende som Sovjetunionen, mener han. (CNBC)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.