Briefing

Her er de ni vigtigste nyheder fra Finans tirsdag morgen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Kandidat kritiserer Nykredit-valg.
Ifølge kritikere fra oprørsgruppen Fair Bidragssats er næste måneds valg til repræsentantskabet i Forenet Kredit, som er den medlemsforening, der ejer 80 pct. af Nykredit, tilrettelagt på en måde, så det er svært for dem at komme ind.
Kritikken: Forenet Kredit har besluttet, at kunder skal møde op i enten Ebeltoft, Skanderborg eller Tranebjerg på Samsø for at stemme. »Der er ingen, der siger, at der foregår noget ulovligt, men det er timet og tilrettelagt, så det er svært for os uafhængige at komme ind. Og det er timet og tilrettelagt til fordel for bestyrelsens kandidater,« mener Troels Ravn Klausen.
Vinderen: Formand i Forenet Kredit og næstformand i Nykredit, Nina Smith, er derimod sikker på at blive valgt. Hun ønsker at fortsætte som formand.
Udbytte: Nykredit sendte i forbindelse med forrige uges regnskab 2,8 mia. kr. af 2018-overskuddet tilbage til aktionærerne som udbytter. Hovedaktionæreren Forenet Kredit stod dermed til at modtage 2,2 mia. kr., som dels skal bruges på at polstre ejerforeningen og dels skal bruges på at give donationer til Nykredit, som kan bruges på at nedsætte kundernes bidragssatser.

Skæbneår sætter A.P. Møller-Mærsk på den ultimative profitprøve. Mærsk skal forsøge at slå mønt på den bølge af fusioner og opkøb, der har reduceret antallet af konkurrenter.
Situationen: Antallet af globale rederier er ifølge rådgivningsfirmaet Seaintelligence Consulting nu nede på syv aktører, og indtjeningen ventes at stige i de kommende år. Der er nu så få og så store spillere på havene, at det rent faktisk bliver muligt at tjene penge.
Udfordringen: Det er dog slet ikke sikkert, at de mange års slid med at konsolidere branchen rent faktisk giver pote. Det er blandt andet overordentligt svært at forudsige det reelle behov for nye skibe til at erobre gevinsterne. Der er flere andre faktorer, der kan sætte anstrengelserne på prøve.

Det danske køkken i Michelin-fremgang. Antallet af Michelinstjerner, som er blevet uddelt til danske restauranter, er steget markant de seneste år. I aftes blev der på ny uddelt stjerner i kåringen. Restaurant Alouette i København har blandt andet fået sin første Michelinstjerne, og Noma er tilbage med to stjerner. Mens det går godt i København, endte det til gengæld som en skuffelse for Fyn og Jylland.

Trump opfordrer generaler til at vælte Venezuelas Maduro. USA's præsident, Donald Trump, sagde i en tale til eksilvenezuelanere i Miami mandag aften, at han håber på en fredelig magtoverdragelse i Venezuela, men at »alle muligheder er på bordet.« (Ritzau/AP)

Honda vil lukke fabrik i Storbritannien. Den japanske bilfabrikant Honda har planer om at lukke sin eneste fabrik i EU. Den beskæftiger 3.500 arbejdspladser i den britiske by Swindon. Det oplyser kilder til tv-stationerne Sky News og BBC.

Apple gør klar til livet efter iPhone. Selskabet forbereder sig på en tid, hvor væksten ikke længere vil blive drevet af den ikoniske smartphone, men af serviceydelser og af potentielt transformerende teknologier. (Ritzau)

USA's bilindustri i opråb til Trump - er både »foruroliget« og »forfærdet«. Den amerikanske bilindustri nærmest bønfalder den amerikanske præsident, Donald Trump, om ikke at indføre høje tariffer på importerede biler og reservedele.

Uber bøjer sig og indgår momsaftale langt væk fra Danmark. Uber er bandlyst i Danmark, men det er langt fra alle steder i verden, hvor det er tilfældet. Kørselstjenesten vil fortsætte med at operere på det største marked i hele Mellemøsten, og det har fået selskabet til at acceptere at betale moms i Egypten.

Ternet Ninja sælger billetter. "Ternet Ninja" er den mest sete danske biograffilm i dette århundrede. Anders Matthesens film har nu solgt 857.818 biografbilletter, hvilket er det højeste antal for en dansk film siden 1993 - og nok til en 11. plads over største danske film nogensinde. (Ritzau)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.