Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans fredag morgen

Fremover får Amazons stamkunder mulighed for at modtage alle deres produkter på en bestemt ugedag. Foto: Ted S. Warren

Godmorgen. Få her et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.

Stor bank afviser kunder uden revisor. Som den første bank i Danmark tager Jyske Bank ikke længere nye virksomhedskunder ind i butikken, medmindre de har en revisor. Flere virksomheder udnytter i stor stil muligheden for at fravælge revision til at begå mistænkelige forretninger.

Pensionsselskaber vender på tallerken: Redder kundernes milliarder ud af skandalefond. AP Pension og Danica har opsagt samarbejdsaftalen om den udskældte pensionsfond Tryghed 75, mens Topdanmark arbejder på en plan for at flytte kunderne.

Axcel sælger dansk it-komet. Efter fire års ejerskab skyder Axcel den fremadstormende it-virksomhed Conscia af til kapitalfonden Nordic Capital. Prisen lander ifølge Børsen på over 3 mia kr. (Børsen).

1 million i fortjeneste.
Der er ofte penge at hente, når boligen skal sælges. Når danskerne sælger deres ejerbolig, står de i gennemsnit tilbage med 1 mio. kr. i overskud, når både gæld og salgsudgifter er betalt. Det viser en opgørelse fra EDC. Helt klassisk er gevinsten ved boligsalg størst i Gentofte, hvor sælger typisk har et overskud på 4 mio. kr. ved et boligsalg.

I 2030 vil Amazon være CO2-neutral: Nu mærker amerikanerne hvordan. Amazon vil fra næste uge tilbyde sine stamkunder at modtage alle forsendelser på én bestemt ugedag efter eget valg, hvilket ifølge selskabet både vil reducere den samlede fragtmængde og antallet af stop undervejs.

Svensk konkurrent vil bide Tesla i haserne. Polestar, som bilen hedder, er ifølge selskabet selv klar med en direkte konkurrent til Teslas model 3. Polestar 2 skal allerede gå i produktion næste år. Prisen vil komme til at ligge på omkring 300.000 kr. før skatter og afgifter, og den skal kunne køre mere end 500 km på en opladning. Polestar er et selvstændigt mærke uynder Volvo. (Automative News Europe)

Minister advarer firmaer: Gør klar til hårdt brexit. I lyset af Brexit-udsigterne advarer skatteminister Karsten Lauritzen (V) nu de små og mellemstore virksomheder, som endnu ikke har styr på papirerne og gjort sig klar til at handle med lande udenfor EU. (Politiken)

Satellitproducent ramt af dårlig betaler. Når man ikke er så stor, rammer det hårdt, når de store ikke betaler. Den nordjyske producent af små satellitter, Gomspace, ramte ikke de væksthøjder, der var planlagt i 2018.

Spisesteder på stribe går konkurs. Mens omsætningen i restaurationsbranchen kun går en vej - opad, så følges den bemærkelsesværdigt nok med antallet af konkurser. Sidste år drejede dobbelt så mange cafeer og resaturanter nøglen om som i 2014, viser tal fra Danmarsk Statistik. (DR)

Brexit-krisen i Storbritannien kan mærkes på mange fronter. Også på lysten til at dragen mod den tidligere kolonimagt for at bosætte sig og arbejde - i hvert fald, hvis man kommer fra EU. Således er antallet af migranter fra EU-landene til Storbritannien det laveste i et årti. Til gengæld er antallet af migranter fra lande uden for EU det højeste i 15 år. (The Guardian)

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

BRANCHENYT
Læs også