Briefing

Her er de 10 vigtigste nyheder fra Finans onsdag morgen

Artiklens øverste billede
Siden 2006 er antallet af ældre, som fortsætter med at arbejde i stedet for at gå på pension, femdoblet. Arkivfoto: Joachim Ladefoged.

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Rekordmange danskere udskyder folkepensionen. Stadig flere ældre siger nej tak til folkepension, selv om de har alderen til det. De vælger at fortsætte med at arbejde mod at få mere i folkepension, når de engang forlader arbejdsmarkedet. Det er til trods for, at debatten lige nu kører på højtryk, om nedslidte skal have ret til tidligere pension.
Hvad siger tallene: Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 20.400 ældre i 2017 opsatte deres folkepension, som det hedder, når man venter med at hæve folkepension mod at få mere sidenhen. Det er en femdobling i forhold til 2006, da 4.200 ældre havde opsat folkepension.
Det med småt: Mange borgere støder panden mod muren og må kæmpe mod mange regler og bureaukrati, når de ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet og udskyde pensionen. Det er ikke altid lige nemt at være en mønsterborger.
En anden vinkel: Samtidig med, at flere ældre udskyder folkepensionen, er der også færre, der går på efterløn. Fra 2013 til 2018 faldt antallet af danskere på efterløn fra 105.900 personer til 49.000 personer. Faldet i antallet af efterlønsmodtagere er ifølge Ældresagen også en del af forklaring på, at stadig flere folkepensionister også vælger at udskyde folkepensionen.


»Da jeg var revisor, arbejdede jeg minimum 80 timer om ugen. Det kan jeg ikke holde til mere, men jeg kan godt lide at gå på arbejde. Jeg har ikke haft en eneste dag i mit liv, hvor jeg har været ked af at gå på arbejde,« siger Folke Bjerg.

Femern-undersøgelse på pause: Rigsrevisionen ville trykprøve usikkerheder bag Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Statsrevisor Villum Christensen vil sikre sig, at Rigsrevisionen ikke er blevet presset til at sætte Femern-undersøgelse på pause.
Hvad bliver der sagt: »Det er jo Danmarkshistoriens største anlægsprojekt, der har været plaget af mange forsinkelser og store problemer. Jeg vil gerne have sikret mig, at udenforstående ikke har været part i at få stillet forundersøgelsen i bero,« siger Villum Christensen.
Sagens kerne: Professor vurderer, at Rigsrevisionen har stået over for to modsatrettede hensyn i forhold til at gennemføre en Femern-undersøgelse.
Overblik: Få en hurtig gennemgang af fire af de problemstillinger, som kan sende Femern-projektets økonomi til tælling ved at se denne video.

Bolignedturen fortsætter i Nordjylland. En lang periode med optur på boligmarkedet er for alvor bremset. Specielt Nordjylland er ramt. Her falder priserne både på parcelhuse og ejerlejligheder, viser nye tal fra Boligsiden.

Bløde grønne mål vantrives i børsens sort-hvide regneark. Både i USA og i EU har der i de senere år været et støt fald i antal virksomheder på børserne. Den bevægelse kan meget vel blive skubbet yderligere af virksomhedernes fokus på bæredygtighed – både i social og miljømæssig forstand, mener Boston Consulting Group.

Lange ruter sikrer væksten i Danmarks største lufthavn. Københavns Lufthavn øger trafikken. Men lavere takster koster både omsætning og indtjening, og det vil også ramme i 2019.

Amazon-stifter trækker fra i toppen på listen over de rigeste. Selv om flere af verdens rigeste personer har været ramt af kursdyk på aktiemarkederne i 2018, har Amazon-stifteren Jeff Bezos øget sin formue med en sjettedel og er nu god for 131 mia. dollars, viser Forbes’ ny undersøgelse af de rigeste personer i verden.

25 års viden forlader ledelsen: Lego siger farvel til sin mest erfarne direktør. Lego siger farvel til sin mest erfarne mand i topledelsen, Ulrik Gernow. Dermed bliver topledelsen også en lille smule mindre dansk.

Huawei åbner cybercenter i Bruxelles for at berolige EU. Den kinesiske telegigant intensiverer sin lobbyvirksomhed rettet mod EU's ledere ved at åbne et særligt cybercenter i Bruxelles. Det sker i kølvandet på beskyldninger fra USA, om at telegigantens udstyr udgør en national sikkerhedsrisiko. (Ritzau)

Netcompany afbryder forhandlinger med opkøbsemne. Netcompany har afbrudt forhandlingerne om et omkøb et større selskab, som ligger i Finland, Sverige og Holland. Det meddelte selskabet til fondsbørsen tirsdag aften.

Bravida Danmark A/S er i gang med at realisere voldsom vækst i Danmark, hvor selskabet vil købe en stribe mellemstore teknikforretninger i de kommende år. Selskabet er klar til at bruge omkring 250 mio. kr. om året på opkøb alene i Danmark. (Børsen)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Finans Redaktionen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.