Briefing
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Her er de vigtigste nyheder fra Finans fredag morgen

Få et hurtigt overblik over nattens og morgenens vigtigste nyheder.
 

Lego vinder markedsandele over hele kloden. I 2018 lykkedes det Lego at vride markedsandele i alle væsentlige markeder - modsat konkurrenterne. Analytiker spår et stærkt år for den danske legetøjskoncern. Legofilmen skuffede, men måske kan Luke og Woody og Captain America vinde krigen.

(Lego vinder markedsandele i både Kina, USA og Vesteuropa. Her ses åbningen af en såkaldt flagshipstore i Beijing i februar 2019. I løbet af første weekend besøgte 15.000 kinesere butikken. Foto: AP).

Privathospitaler tjener igen mange millioner. Landets privathospitaler ser ud til at have genfundet opskriften på succes, og efter et par udfordrende år er der nu igen store millionoverskud at finde, viser regnskaber, som Finans har kigget igennem. Fremgangen skyldes flere faktorer, heriblandt behandlingsgarantien og sundhedsforsikringer, og så er der godt gang i plastikoperationerne på de private klinikker.

Handelskrig eskalerer: USA varsler told på kinesiske varer. Handelskrigen mellem USA og Kina har taget en ny drejning. Den seneste runde af forhandlnger sluttede i går i Shanghai, og nu meddeler USA's præsident Trump, at USA lægger 10 pct. told på kinesiske varer for 300 mia. dollars - 2.000 mia. kr.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt energiselskab for vildledende priser. Energiselskabet Natur-Energi er blevet meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden, der mener, at selskabet har vildledt potentielle kunder om sine priser.

Briterne forbereder sig: Opbygger nødlagre og ansætter toldere for milliarder. Den nye britiske regering har nu reserveret yderligere 17 mia. kr. til at afbøde konsekvenserne af det hårde brexit, der kan blive en realitet den 31. oktober.

Danske Bank-aktien splitter investorerne. Der er begrænset risiko tilbage i Danske Bank-aktien, mener investor Lars-Christian Brask, som derfor har købt op. Han håber, at aktien fordobler sin værdi i løbet af de næste tre år. En analytiker har dog svært ved at anbefale Danske Bank-aktien. (Børsen - betalingsartikel)

Billund Lufthavn slog alletiders passagerrekord i juli. Aldrig tidligere har der været så mange passagerer i Billund Lufthavn på en enkelt måned, som tilfældet var i juli i år. Hele 424.585 passager fløj til eller fra Billund. (Jysk Fynske Medier)

Verdens rigeste sælger aktier for 12 mia. kr. Amazons stifter og topchef Jeff Bezos har gjort et stort indhug i sine Amazon-aktier. Pengene skal bruges til at finansiere rumselskabet Blue Origin. (Reuters)
 

Har du fået overblikket? Du kan også få de vigtigste nyheder direkte i mailboksen eksklusivt udvalgt af vore redaktører ved at tilmelde dig vores morgenbriefing.

Læs også