Briefing

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Pisk og gulerod til kommunerne skal løse energikrise | SAS når ikke egen deadline for livsvigtig spareplan | Carlsberg åbner for at vende tilbage til Rusland

GODMORGEN

Weekenden banker på døren. Her får du fredagens første opdatering i vores Briefing Morgen. God læselyst!

Nyheder

Energiboss: Pisk og gulerod til kommunerne skal løse energikrise

Energikrisen kan på den korte bane kun løses med store mængder vedvarende energi på land, siger Norlys' topchef, der mener, at kommuner, som tager ansvar, skal belønnes. God idé med incitamenter til grønne kommuner, siger professor.

Netselskaber og kommuner er centrale aktører, hvis energikrisen skal løses, og de bør derfor sættes fri og belønnes efter ydeevne, siger Norlys' topchef, Niels Duedahl. Foto: Norlys

Netselskaber og kommuner er centrale aktører, hvis energikrisen skal løses, og de bør derfor sættes fri og belønnes efter ydeevne, siger Norlys' topchef, Niels Duedahl. Foto: Norlys.

Færre indtægter, flere omkostninger og en bøde på 15,5 mia. kr.

Danske Bank har faldende indtægter og stigende omkostninger. Det er essensen i det regnskab for årets første ni måneder, som banken lancerede torsdag formiddag. Derudover løftede banken sløret for en ekstra nedskrivning på 14 mia. kr. som følge af en forventet bøde pga. hvidvasksagen på 15,5 mia. kr. »Det burde aldrig være sket,« siger topchefen om bøden.

SAS når ikke egen deadline for livsvigtig spareplan. SAS er nået langt med redningsplanen, der skal sikre overlevelse. Men der er stadig knaster, og forhandlingerne med kabinepersonalet er gået i hårdknude.

ECB strammer skruen igen. For tredje gang i år satte Den Europæiske Centralbank sin ledende rente op torsdag. Denne gang er renten sat op med 0,75 procentpoint., og der ventes flere renteforhøjelser forude.

Carlsberg åbner for at vende tilbage til Rusland. Carlsbergs topchef vil ikke udelukke, at man arbejder på en model, hvor man kan vende tilbage til den russiske forretning. »Det er drømmescenariet,« siger Cees ’t Hart.

Dokumentation af menneskerettighedsarbejde halter. Danmarks største virksomheder får kritik for utilstrækkelig transparens i deres arbejde med menneskerettigheder og for deres mange »papirøvelser«.

Nu får danskerne positiv rente i banken. De private danskere er nu sluppet for at betale negative renter i landets banker. Det viser en ny opgørelse fra Nationalbanken.

Arla sender mælkeprisen endnu højere op. Arla fortsætter med at hæve salgspriserne, og fra næste uge når mælkeafregningen til landmændene op på det højeste niveau nogensinde. Alligevel fortsætter produktionen af mælk med at falde.

Advarsel om strømmangel. I takt med at der kommer mere billig grøn strøm i de danske elledninger, risikerer mange kraftværker at lukke. Det kan betyde flere minutter uden strøm i stikkontakten, advarer Dansk Fjernvarmes direktør.

Prishop sender bilkøbere i ny retning. Den grønne omstilling har de senere år ramt salget af dieselbiler hårdt. Men midt i energikrisen oplever Bilbasen, at bilkøbere ændrer kurs.

Det skriver andre

Økonomi og erhvervsliv slår alarm over reformtørke. Erhvervstop og økonomer advarer kraftigt mod lavt reformtempo: »Det er en dødsspiral«. (Berlingske - låst artikel)

Amazon styrtdykkede på børsen trods øget omsætning. Omkostningerne er steget for Amazon, og selv ikke et bedre salg kunne løfte overskuddet til sidste års højder. (Ritzau)

Apples omsætning overgår forventninger trods inflation. Teknologikæmpen kom hæderligt ud af regnskabsåret 2021/22, hvor både omsætningen og indtjeningen i fjerde kvartal viste sig en spids bedre end ventet blandt analytikerne.

Tech

Elon Musk overtager Twitter om lidt. Det bitre og blodige opkøb af Twitter ender nu, og Elon Musk er ved at betale de lovede 409 mia. kr. Men der er store problemer at tage fat på for ham, hvis Twitter skal blive en god forretning.

Elon Musk har vendt rundt på en tallerken mange gange det seneste halve år med sit tilbud og ikke-tilbud om at købe Twitter. Foto: Reuters/Mike Blake.

Dagens profil

Topdirektør ser tilbage. Hvorfor ikke? Det leveråd har bragt Jais Valeur, adm. direktør for Danish Crown, langt og så langt væk som Hohhot i Indre Mongoliet. På søndag fylder han 60 år.

Jais Valeurs ægtefælle er født i Shanghai i Kina. På hendes anbefaling har han installeret et akvarium på sit kontor. I Kina mener man, at fisk bringer lykke og medgang. Foto: Joachim Ladefoged.

Dagens tal

60

Fyringsrunde. 60 ansatte hos Huscompagniet skal i den kommende tid se sig om efter et nyt arbejde som følge af en større reorganisering af forretningen.

Børs

Et markant dyk til Facebooks moderselskab, Meta Platforms, trak torsdag det teknologitunge Nasdaq-indeks ned i et marked, der ellers havde lidt svært ved at finde nogen entydig retning. S&P 500-indekset faldt således 0,6 pct., mens Dow Jones-indekset omvendt steg med 0,6 pct. Nasdaq-indekset bakkede 1,6 pct. Her er den seneste børsberetning. (MarketWire/Reuters)

Debat

Disse temaer kan skyde valgløfterne i sænk. Valgkampens sparsomme debat om erhvervslivets vilkår bliver forkvaklet og ukvalificeret, når støttepakker og løn bærer dagsordenen, mener chefredaktør Steen Rosenbak.

Steen Rosenbak, chefredaktør.

Det sker i dag

  • Erhverv: Danske Bank kommer med regnskab fra morgenstunden. Analytikerne har ikke de store forventninger. Derudover kommer der bl.a. tal fra Postnord og Telenor.
  • Økonomi: Klokken 8 offentliggør Danmarks Statistik de seneste tal for erhvervstilliden i Danmark.

PS...

Opad, opad og opad. Tour de France 2023 byder på en rute med flere hårde bjerge. 6. etape står på både Col d’Aspin, Col du Tourmalet, inden etapen slutter på den 16 kilometer lange Cauterets-Cambasque. Og på 9. etape rammer feltet Puy de Dome, som er en brutal stigning, der rammer tocifrede stigningsprocenter de sidste fire kilometer. Se hele ruten her.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.