Briefing

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Fagbevægelsens krav til ny regering: Milliardinvestering skal fjerne industriens største hovedpine | Politisk cirkus i Storbritannien blotlægger finansielle risici | Lars Løkke er en ombejlet herre

Artiklens øverste billede
FH-formand Lizette Risgaard kommer med krav til ny regering. Arkivfoto: Stine Bidstrup

GODMORGEN

Så nærmer valgkampen sig den sidste slutspurt. I morgen bliver Danmarks politiske fremtid for de næste maksimalt fire år afgjort. Men her og nu starter vi med ugens første opdatering. God læselyst.

Nyheder

Fagbevægelsens krav til ny regering: Milliardinvestering skal fjerne industriens største hovedpine

Fagbevægelsen stiller nu fire konkrete krav til et nyt regeringsgrundlag, der skal afhjælpe udfordringerne med manglen med kvalificeret arbejdskraft i de kommende år.

Fagbevægelsens krav om bl.a. en miilardindsprøjtning til erhvervsskolerne og en ny ret til sporskifte midt i livet gælder, uanset hvem der bliver statsminister, understreger FH-formand Lizette Risgaard. Arkivfoto: Nicolai Lorenzen.

Eksperter: Det bliver dyrere at være dansk boligejer

Nye regler for de danske pensionsselskaber betyder, at de fremover kan blive tvunget til at sælge ud af realkreditobligationer i perioder med uro. Det vil sandsynligvis gøre realkreditlån relativt dyrere i fremtiden, siger to eksperter.

SAS-chef: Vi er klart størst og vil forsvare førerpositionen. Norwegian udfordrer SAS, men koncerndirektør Simon Pauck Hansen fastholder, at SAS vil vinde markedsandele, når livsvigtig spareplan er på plads.

Vi styrer mod værste aktieår siden finanskrisen. Et helt års afkast er blevet barberet væk, viser nye tal fra Nationalbanken. Se, hvor mange milliarder danskerne har tabt på aktier.

N1, der er ejet af Norlys, vil lette el-regningen for de 750.000 hustande og virksomheder i Jylland, som virksomheden transporterer strøm til. Som følge af de stigende energipriser har virksomheden besluttet, at deres kunder ikke skal betale den såkaldte nettarif, der er en særskilt del af elregningen, der dækker udgiften for transport af strøm.

Inflationstricket: Coca-Cola skal sælges i mindre forpakninger - men til en højere literpris. »Forpaknings-innovation« bliver det nye mantra i krisetider, hvor prisen pr. enhed bliver mere vigtig end literprisen.

Fremtidens fragtform: Hver morgen henter en drone pakker i Norge. Bring har i en måned testet levering med droner mellem Snåsa og Namsos. De første flyvninger tegner godt for de flyvende fragtbiler.

Flere butikslokaler mangler nu lejere. Efter et par succesfulde kvartaler med rekordlavt udbud af butikslokaler til leje peger pilen nu den anden vej. Økonomisk usikkerhed kan være årsagen.

Valg

Liberal Alliance buldrer frem i ny måling. Ifølge den seneste Epinionsmåling lavet for DR og Altinget står partiet til at blive næststørst i blå blok med over otte pct. af stemmerne.

Søndag aften var der stor valgdebat i TV, hvor partilederne fik mulighed for at få det sidste ord før tirsdagens valg. Og her var Moderaternes leder og tidligere statsminister Lars Løkke Rassmussen en ombejlet herre.

Milliardordning trues af forsinkelse. På selveste valgdagen skulle vinterhjælp til danskerne sættes i gang: Nu trues ny ordning af forsinkelse.

Politikerne pumper penge i Facebook midt i kampen for at stække sociale mediers magt. Inden slutspurten har de politiske partier allerede firedoblet deres annoncering på Facebook og Instagram sammenlignet med folketingsvalget i 2019. Se alle partiernes forbrug her.

Hvem der vinder tirsdag er endnu uvist, men søndag aftens store valgdebat i TV gav måske et fingerpeg ifølge Jyllands Postens politiske analytiker.

Det skriver andre

Med en nyudviklet chip er der på ét sekund blevet sendt næsten dobbelt så store datamængder afsted, som går gennem det totale internet. Ud over de meget højere hastigheder vil den nye metode kunne spare betydelige mængder af energi. (Berlingske Business - kræver abonnement)

Afskovningen af Amazonas-regnskoven skal bekæmpes. Sådan lyder det fra Luiz Inacio Lula da Silva, som søndag vandt en snæver sejr i anden valgrunde af præsidentvalget over den siddende præsident, Jair Bolsonaro. Dermed lægger han afstand til Bolsonaros kurs de seneste år. (DR)

Twitter er blevet bombarderet med en storm af hadefulde beskeder efter Elon Musks overtagelse af firmaet. Over 50.000 beskeder fra 300 kontoer er sendt af sted af såkaldte internettrolde. Øjensynligt for at give det indtryk, at platformen har ændret sin indholdspolitik, og derfor tillader mere hadefuldt indhold, der før blev censureret bort. (Guardian)

Overblik

En række pensionsopsparere har i år oplevet langt større tab på deres pensionsopsparing, end branchen venter at opleve en gang hvert 20 år. Det gælder især kunder med lav risiko, men kunder med mellem risiko og 15 år eller mindre til pension har også oplevet kraftige tab i flere selskaber. Kom bag om tallene - og tabene - her.

Indsigt

Entusiasmen falder: Globale investorer trækker sig langsomt fra Kina. De kinesiske finansmarkeder er ved at komme sig over sidste uges blodbad, hvor vestlige investorer trak deres formuer ud af landets børser i panik efter Det Kommunistiske Partis Folkekongres. Men den langsigtede trend virker klar: Efter årtiers boom er globale investorer ikke længere helt så euforiske, når det gælder verdens andenstørste økonomi. Derfor stemmer de igen med deres pengepung. Nu blot i modsatte retning.

Kinas præsident, Xi Jinping, har fået fem nye år på magtens tinde i Kina. Men internationale investorer er mindre glade for landets udvikling. Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Dagens profil

Kædedirektør i Coop Danmark: »Jeg er til udfordringer. Også selv om det går op ad bakke«. I 2015 kørte Thomas Nielsen det franske motionscykelløb La Marmotte. Det regnes som et af de hårdeste. Otte timer tog det at køre de 177 kilometer i Alperne, og det var med 5.000 indlagte højdemeter fordelt over tre høje og stejle bjerge. Frem til årsskiftet skal han også i arbejdslivet håndtere både spurter og bakkeudfordringer. Den 42-årige Thomas Nielsen er blevet sat i spidsen for den danske butikskæde Coop 365discount: »Det er en kæmpe udfordring, som jeg måtte sige ja til«.

Thomas Nielsen skal som kædedirektør sikre, at der inden jul er åbnet yderligere 130 butikker i kæden Coop 365discount. Foto: Christian Lykking.

Dagens tal

1,4

Elon Musk rydder op: Tre direktører deler milliardbeløb. Det kommer til at koste en hel del for Elon Musk at komme af med Twitters nu tidligere adm. direktør, finansdirektør og juridiske direktør. Helt præcist kommer de tre ud ad døren med en samlet sum på 187 mio. dollars, svarende til lige under 1,4 mia. kr.

Debat

Politisk cirkus i Storbritannien blotlægger finansielle risici. Den nu forhenværende britiske regering skabte panik på de finansielle markeder. Miseren blotlægger nogle betydelige finansielle risici, som i sidste ende også kan ramme almindelige aktieinvestorer, skriver Otto Friedrichsen, aktiechef og partner i Formuepleje.

Det sker denne uge

Tirsdag er der som nævnt folketingsvalg, og derudover kommer der et hav af regnskaber fra de største danske virksomheder. Både Novo Nordisk, A.P. Møller - Mærsk, Vestas og Ørsted kommer med deres tal for det seneste kvartal. Yderligere Løber Årets Ejerleder 2022 også af stablen, og det betyder, at der, både i Nordjylland, Midt- og Vestjylland og Århus, bliver hyldet ejerledere der har gjort noget ekstraordinært. Få ugensoverblik her.

PS...

Karriere er mange ting, men fodboldkarriere er noget rigtig mange drømmer om. Og hvis man som 16-årige Oscar Schwartau afgør en superligakamp mellem Brøndby og Aab i overtiden, så vil mange nok mene, at han er godt på vej karrieremæssigt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.