Briefing

Briefing Morgen: Her er dit overblik på 2 minutter

Solcelleudbygning slog alle rekorder i 2022 | Metalkonge lukker ny storinvestor ind i milliardforretning | Nature Energy-topchef spår massiv vækst efter ejerskifte

GODMORGEN

Den multinationale oliegigant Shell har lagt 14,3 mia. kr. på bordet for den danske biogasvirksomhed Nature Energy med base i Odense. Tirsdagens morgenbriefing byder også på nyheden om, at 2022 slår alle rekorder, når det gælder ny grøn strøm fra solcelleparker, mens udbygningen forventes halveret de kommende år. God læselyst!

Nyheder

Solcelleudbygning slog alle rekorder i 2022, men kollapser i 2023

2022 slår alle rekorder når det gælder ny grøn strøm fra solcelleparker, mens udbygningen forventes halveret de kommende år. En voldsom god nyhed, siger professor, mens industrien mener, nye regler bremser grøn omstilling.

Her ses Nordeuropas største solcellepark betalt af Bestseller. I 2022 slog antallet af nye solcelleparker alle rekorder i Danmark Foto. Casper Dalhoff

Metalkonge lukker ny storinvestor ind i milliardforretning

Den nyetablerede bæredygtige kapitalfond Core Sustainability Capital med pensionskæmpen Velliv som storinvestor har købt sig ind i metalaffaldsspecialisten Scanmetals. Parterne oplyser ikke beløb, men Finans erfarer, at virksomheden i forbindelse med handlen er værdisat til omkring 2,5 mia. kr.

Nature Energy-topchef spår massiv vækst efter ejerskifte. Med oliegiganten Shell som ny ejer er danske Nature Energy klar til at forsvare sin position som markedsleder, når det globale potentiale om tusind og atter tusindvis af biogasanlæg skal indfries, siger adm. direktør Ole Hvelplund.

Tilsyn politianmelder Jyske Bank. Jyske Bank er blevet politianmeldt af Finanstilsynet for overtrædelse af hvidvaskloven. Baggrunden for politianmeldelsen skal findes i en såkaldt hvidvaskinspektion i Jyske Bank i efteråret 2021.

Endnu et stort kryptoselskab i konkursrisiko. Det kriseramte kryptoselskab BlockFi er blevet trukket ned af dønningerne efter kollapset i kryptobørsen FTX. Blockfi har ansøgt om konkursbeskyttelse ved en domstol i New Jersey i USA, der nu skal stå i spidsen for en proces, der skal forsøge at redde selskabet.

Der er flere ubekendte, hvis man vælger at binde sin rente i længere tid med et flekslån. I øjeblikket er det fristende at binde renten på sit flekslån helt op til 10 år. Men som boligejer skal man tænke sig godt om, inden man træffer sin beslutning. Der er nemlig flere faldgruber.

Det skriver andre

Endnu ingen investor­panik trods omfattende protester i Kina. Verden over følger man spændt udviklingen i Kina, der er ramt af de største offentlige protester mod styret siden oprøret på Den Himmelske Freds Plads. (Børsen – låst artikel)

Dansk Industri opfordrer til at stoppe jobfesten i det offentlige. 9 ud af 10 kommunaldirektører mener, at deres kommuner kan drives mere effektivt, viser en undersøgelse. Det får DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, til at opfordre det offentlige til at arbejde smartere. (Business – låst artikel)

Bæredygtige fonde investerer i sorte industrier. De regnes for de grønneste investeringer, private investorer kan foretage sig. Men i næsten halvdelen af de mørkegrønne fonde i Danmark investeres der også i fossile selskaber. (Børsen - låst artikel)

Netflix og danske filmfolk lander rettighedsaftale. Konflikten mellem streamingtjenesterne og den danske filmbranche betragtes nu som afsluttet. (JP)

Indsigt

Hvad nu hvis det lykkes for Elon Musk at redde Twitter?

Det er en måned siden, Elon Musk indtog Twitters hovedkvarter med en håndvask. Siden er det gået ekstremt stærkt med først massefyringer og siden masseopsigelser, store virksomheder, der trækker deres annoncer fra Twitter, store profiler der dropper deres Twitter-konto, og en frygt for, at hele platformen rent teknisk braser sammen.

Men måske er Elon Musk faktisk helt reelt Twitters redningsmand, der kom lige i sidste sekund?

Vi har talt med flere toneangivende tech-kommentatorer, der peger på, at Twitter var i virkelig dårlig stand, før Elon Musk trådte ind ad hoveddøren.

VM i fodbold skulle være den store test, hvor belastningen af Twitters servere topper. Og foreløbig har der ikke været nedbrud, hvilket af nogle bliver tolket som et bevis for Elon Musks klarsyn. At der faktisk ikke var brug for alle de ansatte. Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix

Analyse

Gammel ven af bankerne er tilbage: Kunderne betaler. De stigende renter har fået bankerne til at øge rentemarginalen til gavn for indtjeningen. Det får samtidig flere danskere til at undersøge muligheden for at skifte bank. Læs mere i analysen fra Claus Iversen, finansredaktør på Finans.

Claus Iversen er finansredaktør på FINANS. Foto: Stine Bidstrup

Finans fakta

Flytrafikken er næsten tilbage efter pandemien. Flytrafikken er stærkt på vej tilbage efter den værste krise for luftfarten siden Anden Verdenskrig. Antallet af flyvninger er 13 pct. mindre end før pandemien. Det er bedre end de seneste to år.

Dagens profil

»Min mavefornemmelse fortalte mig, at jeg var nødt til at se, hvad det kunne blive til. Selv om alle fandt det tosset, tog jeg den skelsættende beslutning at fortsætte med at bygge virksomhed,« siger den 52-årige Thomas Gleerup, der sagde nej til en stilling hos advokatfirmaet Bech-Bruun. Det er 25 år siden, at han sammen med en ven valgte at satse på iværksætteriet. Og i dag kan virksomheden have kurs mod en børsnotering.

Ifølge Thomas Gleerup er hans skak-hobby gavnlig for hans evne til at kunne træffe beslutninger i sit arbejdsliv. Foto: Christian Lykking

Dagens tal

63

Global turisme er stadig langt bagefter. Ifølge den internationale turismeorganisation UNWTO har der i 2022 frem til udgangen af september været 700 mio. turister på rejse på verdensplan. Det svarer til 63 pct. i forhold til samme periode i 2019, da ingen havde hørt om covid-19.

Børs

Bekymringerne om udsigten for den globale vækst fik investorerne til at holde igen – og det afspejlede sig på de finansielle markeder mandag, hvor aktierne blev sendt ned. Apple-aktien fortsætter med at være presset grundet uroligheder på en kinesisk fabrik. Her er den seneste børsberetning. (MarketWire/Reuters)

Debat

Aflys ham den fede. »Opgangstiderne er slut. Det bør få konsekvenser for julemanden,« skriver Anders Heide Mortensen. »Ham den fede er fantastisk i opgangstider, men knap så sjov i nedgangstider. Han skaber nemlig forventninger.«

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet

Det sker i dag

  • Erhverv: Easyjet og RTX kommer med årsregnskab, mens Investea German High kommer med regnskab for tredje kvartal og Intuit kommer med regnskab for første kvartal.
  • Statistik: Danmarks Statistik udgiver konjunkturbarometer for erhvervene for november 2022 og lønstruktur for 2021.
  • Udland: I Belgien strejker jernbanearbejderne i 24 timer. En strejke, der vil lamme togtrafikken i hele landet.
  • Statistik fra udland: Japan kommer med arbejdsløshed og detailsalg, Eurozonen kommer med forbrugertillid for november, industritillid for november, servicetillid for november og økonomisk tillid for november, Tyskland kommer med forbrugerpriser for november, og USA kommer med boligpriser for september og forbrugertillid for november.

PS...

Dansk milliardfirma er til VM for at afgøre fodboldkampe. Da Mikkel Damsgaard i EM-semifinalen på Wembley hamrede et frispark i mål i fjor, skete det med hjælp fra et dansk milliardfirma. Ja, faktisk fik landstræner Kasper Hjulmand at vide få sekunder inden frisparket, at der var 30 pct. chance for, at Damsgaard ville score. Statistikken kom fra det danske milliardfirma Trackman, som med sin teknologi sidder tungt på flere sportsgrene. Nu er turen kommet til fodbold.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.